I dag skal vi på en rejse ind i optimismens, håbets og fremskridtenes verden.

Der er alt for mange ting, der er galt i verden… Og det lover jeg, at vi nok skal komme til.

Men først skal vi bare lige have styr på fakta – og finde ud af, at det hele måske ikke er så slemt, som vi går og tror.

For på bare de sidste 30 år er verden blevet et langt bedre sted at leve for størstedelen af jordens befolkning.

Det skal vi fejre! Og det betyder, at vi faktisk godt kan gøre tingene bedre, når vi vil.

Der er rigtig mange uløste problemer derude. Men verden er på mange måder bedre i dag end nogensinde før – og fremtiden kan (og skal!) blive endnu bedre.

Transkription & kilder

Pre-intro

Velkommen til Udforsk med Alex!

Mit navn er Alexander Kinnunen, og i dag vil jeg tage dig med på en rejse ind i optimismens, håbets og fremskridtenes verden.

Mange af os går nemlig og tror, at det hele er meget værre, end det egentlig er.

Bevares. Der er mange store problemer derude, og dem skal vi nok komme til.

Her i Udforsk med Alex har jeg ikke tænkt mig at holde mig tilbage, når det kommer til kriser, katastrofer og dystopier.

Men det behøver jo ikke ligefrem at være mørkt alt sammen.

Før vi kommer til, hvordan tingene er bedre, end vi tror, starter vi til gengæld lige med at tage en tur tilbage til år 2012 og måske det mørkeste af alting – nemlig verdens undergang.

Lydklip: (2012 trailer – Sony Pictures Entertainment)

Intro

Kan du huske den 21. december 2012?

Ifølge den mayanske kalender var dét dagen, hvor jorden ville gå under.

Den 21. december er årets korteste dag på den nordlige halvkugle.

Og måske skulle lige netop denne her dag i december i år 2012 være den sidste dag nogensinde!

Internettet gik i selvsving over idéen. Især i dagene lige op til.

Som om juledagene ikke var stressende nok i forvejen, så var dommedag også på vej.

Lydklip: “NASA scientists have repeatedly tried to dispel rumours that the world is coming to an end…”
(The world survives ‘doomsday’ – CNN)

Lydklip: “It’s not the case that the Maya ever predicted any apocalyptic event.”
(UK Professor Dispels Myths of Dec. 21, 2012 Doomsday theory – University of Kentucky)

At mayaernes kalender skulle slutte i 2012 viste sig at være en grov fejlfortolkelse, og i det hele taget afviste videnskabsfolk alle mulige foreslåede teorier for, hvorfor verdens undergang var nær.

Vi står her stadig i dag.

Menneskeheden er ikke blevet tilintetgjort, civilisationen er ikke kollapset og planeten drejer stadig rundt.

Lydklip: (Reaction after predicted end of the world fails to happen – AP Archive)

Vi overlevede dommedagen i år 2012, vi overlevede Y2K (altså årtusindeskiftet til år 2000) og vi har som mennesker overlevet utallige foreslåede apokalypser gennem historien.

Alligevel bliver vi ved med at tro, at dommedag er på vej.

I 2012 troede hver syvende person globalt, at jorden ville gå under i deres levetid.

Ikke overraskende var der flest i USA, hvor mere end hver femte person svarede ja til spørgsmålet. Men selv i Sverige var tallet på 11%!^{^[1]}

Lydklip: (Will The World End in 2012? Street interviews – alfashion)

Jeg ved ikke præcis hvad tallene er for, hvor mange der her i 2022 tror, at jorden vil gå under, mens de er i live.

Men jeg kan se, at det officielle dommedagsur viser 100 sekunder i midnat^{^[2]}.

Og det ville ikke undre mig, at andelen af folk i verden, der er nervøse for, at verden er ved at gå under, stadig er uhyggeligt høj.

Jeg tror, at dét perspektiv hænger sammen med en fornemmelse af, at vi hastigt er på vej i den forkerte retning.

Men er det virkelig rigtigt?

Eller er der en chance for, at verden faktisk er bedre, end vi går og tror?

Det spørgsmål vil jeg gøre mit bedste for at svare på i dag.

Inden da har vi lige Ole J. Knudsen om jordens undergang – om 5 milliarder år:

Lydklip: “Vi ved, at jorden går under på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Og det ved vi, fordi vi som astronomer kan forudsige fremtiden. Vi kan sige at om cirka 5 milliarder år, der begynder solen at skifte gear. Den svulmer op, og bliver så kæmpe stor, så både merkur og venus og jorden og mars kommer til at indgå i solens stof. Vi fordamper simpelthen væk.”
(Jorden går under – atvdenmark)

Intro til verdensoptimisme

Over halvdelen af alle danskere mente i 2015, at verden var blevet værre gennem de sidste 20 år^{^[3]}.

Kun en fjerdedel mente, at den var blevet bedre.

I en anden undersøgelse svarede hele 67%, to-tredjedele, af europæere, at verden plejede at være et bedre sted^{^[4]}.

Men, rent objektivt set er der meget, vi burde være optimistiske over. Det er blandt andet det, vi skal tale om i dag.

Som Verdens Bedste Nyheder siger, så er der “gennem de sidste 20 år […] sket enorme, positive forandringer i hele verden, når vi ser på områder som for eksempel levealder, velfærd, indkomst, uddannelse og sygdomsbekæmpelse.

Det går altså på mange områder bedre, end de fleste af os tror.”^{^[5]}

Her er Anders Seneca Bang fra Verdens Bedste Nyheder:

“Hvordan er verden blevet bedre de sidste 30 år? Der er mange, mange ting, hvor verden er blevet bedre. Det er især i levestandarden. Der er stadig rigtig mange kriser og problemer. Men levestandarden for mange mennesker er blevet meget bedre. Vi kan se på fattigdom, det er en klassisk udviklingsting”

Fattigdom

Fattigdom er et af verdens største problemer.

Fordi de ikke har penge nok, går utallige mennesker hver dag sultne i seng, bliver ikke uddannet ordentligt og lever usikre liv med dårligt helbred.

Lydklip: (Jeopardy Med Søren Kaster 1999 – Kim Hansen)

Her er et spørgsmål til dig:

I de sidste 20 år, er proportionen af verdensfolkningen der lever i ekstrem fattigdom så…

Næsten fordoblet
Forblevet mere eller mindre det samme, eller
Næsten halveret?

Omkring halvdelen af alle danskere tror, at fattigdommen i verden er stigende^{^[6]}.

Men det rigtige svar er C, nemlig at ekstrem fattigdom falder og falder.

Det svarer kun 9% af folk i verden!

I 1820 er det estimeret, at 9 ud af 10 af alle mennesker på kloden levede i ekstrem fattigdom^{^[7]}.

I dag er det tal vendt på hovedet, så det kun er 1 ud af 10, der er ekstremt fattige. Er det ikke vildt?

Den positive udvikling gælder ikke kun ekstrem fattigdom.

Fattigdom på alle indkomstniveauer er globalt set på en trend nedaf^{^[8]} – også selvom det går alt for langsomt.

Anders Seneca Bang: “Det er jo et kæmpe fremskridt for de mennesker. Der er masser af men’er og forbehold. Altså, man er ude af kategorien ekstrem fattigdom, hvis du lever for 2 dollars om dagen, fordi den er 1,9. Og der lever man jo stadig, altså et meget, meget hårdt liv. Så der er masser af masser af men’er.

Men det er en klar forbedring, og i øvrigt så er der også et fald i andelen. Der er ligesom forskellige fattigdomskategorier. Så hedder den fra 1,9 dollars om dagen til 3,2 og fra 3,2 til 5 dollars om dagen og så videre op. Men i de andre er der også fald. Altså folk. Folk bliver bedre. Det skulle gå meget hurtigere. Der er et kæmpestort “men” nu som hedder corona, som kommer til at indvirke på mange af de ting, jeg nævner her.

Men rigtig mange mennesker kom ud af ekstrem fattigdom.”

Ikke kun fattigdom

Læse og skrive

Og det er slet ikke kun fattigdom, hvor der sker store fremskridt – selv om vi hele tiden skal huske de her men’er.

I år 1800 var det for eksempel kun lidt over hver tiende 15-årige person på kloden, der kunne læse og skrive^{^[9]}.

Igen er det stort set omvendt i dag.

I år 2016 var det nemlig kun 14% af de unge verden over, der ikke kunne læse og skrive – og altså 86% der kunne!

Skole

Det hænger selvfølgelig sammen med, at langt flere går i skole i dag end nogensinde før i historien.

På verdensplan er det 5 ud af 6 børn^{^[10]}, der gennemfører grundskolen.

Det kan godt blive bedre.

Men noget der ikke kan blive meget bedre er, at for hver 100 drenge, der går i skole, er der 99 piger^{^[11]}. Det er jo så fedt.

Børnedødelighed

En af de vildeste statistikker jeg nogensinde har set, handler om børnedødelighed. Her har vi virkelig rykket os.

I løbet af 1800-tallet døde ca. 4 ud af 10 børn, inden de fyldte fem år.

Prøv lige at forestil dig det!

I år 1900 var der sket lidt fremskridt og tallet var nede på 36%.

Men så gik det ellers stærkt.

I 1960 var det faldet til 19% og i år 2017 var tallet helt nede på 4%.

Det betyder, at 96 ud af 100 børn overlever, til de er fem år gamle.

Bare siden 1990 betyder den udvikling, at vi har reddet mindst 20.000 børneliv – om dagen! Det er jo for sindssygt!

Hvorfor fejrer vi ikke det hver eneste dag?

Anders fra Verdens Bedste Nyheder svarer her på, hvorfor børnedødeligheden er faldet så meget:

Anders Seneca Bang: “Det er jo fordi, at de har fået mere adgang til rent vand og bedre toiletter, så at man ikke forurener sit drikkevand. Vacciner, vaccinationskampagner er steget utroligt meget. Bedre ernæring.

Altså det er jo, det er jo helt simple ting ofte som en spædbarns dræber. Kan man sige lidt voldsomt, men det er det, man kalder det. Og det er verden bedre til at gøre noget ved. Og det er jo en af de drivers eller årsager til, at gennemsnitslevealderen er steget så meget.

Men det er jo et udtryk for, at verden er blevet bedre. At man kan gå på toilet uden at gøre sit drikkevand forurenet. At man kan blive vaccineret, at man kan få mere eller bedre mad. Sundhed er en stor ting.”

Gennemsnitlig levealder

Kigger man på netop den gennemsnitlige levealder, får man også et helt vildt billede af vores fremskridt.

Selv i de lande i verden i dag, hvor den gennemsnitlige levealder er lavest, lever folk i længere tid, end hvad man gjorde i de lande, hvor folk levede længst for 200 år siden^{^[12]}.

Blandt andet fordi børnedødeligheden var så høj dengang, var gennemsnitsalderen ikke meget højere end 30 år.

I Danmark var den for eksempel kun 33 år i 1775.

Men selv hvis man fjerner børnedødelighed fra statistikkerne, blev de færreste verden over ikke meget ældre end 50-60 år^{^[13]}.

Alle steder er gennemsnitslevealderen mere end fordoblet siden da, og den er i dag globalt set på over 70 år.

I Danmark er den på omkring 80 år^{^[14]}, og hvis du er født i 1990 eller senere, kan du regne med at blive omkring 90 år gammel^{^[15]}.

Fremskridt i Danmark

Jeg er selv født i 1992, og fra dengang til i dag i 2022 er gennemsnitslevealderen i Danmark steget fra 75 til 81 år^{^[16]}.

Spædbarnsdødeligheden er faldet over 50% fra 7 døde ud af 1.000 fødsler til kun 3.

BNP per indbygger er steget med næsten 40% fra ca. 230.000 til 320.000 kroner.

Går vi længere tilbage – lad os prøve med 50 år – er fremskridtene endnu mere slående.

Er du født i 1971, er den gennemsnitlige levealder steget med 10% i din egen levetid, børnedødeligheden er faldet med 76% – 76%! – BNP per indbygger er mere end fordoblet og det gennemsnitlige antal år, folk går i skole, er steget fra 7 til 11 år^{^[17]}.

Alt dét på bare et halvt århundrede!

Ekstra info:

Det lyder jo som om, statistikkerne nærmere kunne passe til et langt fattigere land end Danmark.

Og det gør de på en måde også – for der er sket fremskridt alle steder.

Hvis vi sammenligner Tanzania med Danmark over de sidste 50 år, går nogle af tallene igen.

I Danmark er børnedødeligheden som sagt faldet med 76%. Det betyder, at vi er gået fra 13 døde til kun 3 døde ud af 1,000 fødsler.

I Tanzania er børnedødeligheden også faldet med 71% – her er tallene desværre bare lidt højere. De er faldet fra 124 til 36 døde ud af 1,000 fødsler^{^[18]}.

Og mens BNP per indbygger er steget med 107% i Danmark, er det steget med 85% i Tanzania – til 19.700 kroner.

Hvad med et land som Malaysia?

I 1971 var den gennemsnitlige levealder på 65 år, 40 børn døde ud af 1.000, BNP per indbygger var på ca. 32.000 kroner og de gik i gennemsnit i skole i kun fire år^{^[19]}.

Hvis vi går frem til i dag, er Malaysias tal bedre, end Danmarks tal var for 50 år siden. Ret meget bedre, endda!

BNP per indbygger er steget med mere end 500% de sidste 50 år i Malaysia og er nu på over 200.000 kroner.

Kun 7 ud af 1.000 børn dør, inden de fylder fem. De går i gennemsnit 10 år i skole og lever i gennemshit til de er 76 år.

–

Det var mange tal. Det ved jeg godt.

Og de her tal er selvfølgelig langt fra den fulde fortælling. Men samlet set fortæller de os stadig noget vigtigt.

Verden er på mange måder bedre, end de fleste går og tror.

Her er doktor Max Roser, økonom fra Oxford og grundlægger af Our World in Data:

Lydklip: “If we ask people whether or not the world is making progress, the majority of us believe that things are getting worse.

One reason why we do not see progress is that we are just unaware of how bad the past was.

There is no better time in history to be a child than today.

It is possible to end poverty. The best news we never hear is that the world has become a much better place.”
(Dr. Max Roser: Our World in Data – Bill Gates)

Flere fremskridt

Listen over ting der er blevet forbedrede på jorden i løbet af den seneste historie er forbløffende.

Anders Seneca Bang: “Der er flere kvinder i politik. Der er flere lande, der forbyder vold mod kvinder. Der er flere lande, der lovliggør homoseksuelle.

Der er mange steder hvor menneskerettighederne går fremad. Men især ligesom levestandarden. Sygdom. Fattigdom. Uddannelse. Sult. De store der. Der går det fremad på den lange bane.”

Det betyder på ingen måde, at vi kan slappe af og sige, at “det var det”.

Fremskridt er ikke nogen naturlov.

Vi har stadig langt igen.

Men det betyder, at fremskridt er mulige.

Anders Seneca Bang fra Verdens Bedste Nyheder synes ikke, at det går hurtigt nok. Men forbedringerne er ikke til at tage fejl af.

Anders Seneca Bang: “Så er der masser af hik og minder og forbehold og udfordringer. Stadig udfordringer. Det går ikke fremad hurtigt nok. Men det er altså en anden verden nu. End for 30 år siden.”

Rigtig eller forkert vej?

Og så skal vi bare huske, at alt det her ikke er sket af sig selv.

Det er sket, fordi opfindsomme folk kontinuerligt arbejder hårdt på at gøre verden til et bedre sted at leve for os mennesker.

Hvordan kan det så alligevel være, at vi tror, udviklingen i verden går den forkerte vej?

Jeg er 100% med på, at der er store udfordringer. Både i dag og i vores fælles horisont.

Klimakrisen og risikoen for atomkrig truer vores fremtid.

Ingen ved præcis, hvad der vil ske med kunstig intelligens, med jobmarkedet eller med fiskene i havet.

Men, og det er et stort men: Ingenting er skrevet i sten.

Vi mennesker har gang på gang formået at skabe helt utrolige fremskridt over tid.

Det er vores handlinger i dag, som afgør, hvordan verden ser ud i morgen.

Der er ingen tvivl om, at de udfordringer vi står overfor kræver samarbejde, fælles vilje og håb.

Ved at være klar over, hvor meget bedre verden er i dag, end hvad den har været, anerkender vi alt det positive, vores forfædre har formået.

Det tror jeg er utrolig vigtigt.

Medier

Lydklip: “2 ud af 3 danskere mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk.

Nye overskrifter hvert minut. Sociale medier. Støj. Halve historier. Ligegyldige historier. falske historier. En verden hvor dem der råber højest, vinder. Vi mener ikke at det er nok at konstatere, at der er et problem.”
(Gør døgnets hektiske nyhedsstrøm os faktisk klogere? – Zetland)

Sådan reklamerer Zetland for sig selv.

Som en modpol til den traditionelle mediedækning som ja, har en tendens til at fokusere meget på at lave sensationelle overskrifter.

Du har nok lagt mærke til, at der tit bliver talt om ret forfærdelige ting i nyhederne^{^[20]}.

Flystyrt. Mord. Sygdom. Terror. Korruption. Vulkanudbrud.

Bevares, indimellem er der også solskinshistorier om små fremskridt her og der, men den langt overvejende del af nyhederne handler om drama, uheld, krig, ulykker og katastrofer.

Det ligger i nyhedernes DNA.

Første kriterie ligger allerede i ordet nyhed. Er der sket noget nyt?

De fem klassiske nyhedskriterier er aktualitet, væsentlighed, identifkation, sensation og konflikt.

Man skulle tro, at de fleste af de kriterier bliver mødt af det faktum, at titusindvis, hvis ikke hundredetusindvis, af mennesker bliver rigere og sundere kloden over hver eneste dag.

I stedet hører vi om mordsager, hvem der melder sig ind og ud af politiske partier og om hajangreb.

Men vi hører aldrig om børn, der ikke drukner eller om fly, der ikke styrter ned.

Én ting er, at nyhederne kun viser et meget smalt, ofte negativt præget billede af virkeligheden.

Men noget andet er, når dækningen fordrejer virkeligheden.

Flystyrt

Et godt eksmpel på effekten af den virkelighedsfordrejelse har jeg fundet i en undersøgelse fra år 2018^{^[21]}, som viste at mens flystyrt mellem 1991 og 2015 blev sjældnere og sjældnere, skete det modsatte med opmærksomhed på dem fra medierne.

Lydklip: “This morning, a deadly air tragedy north of Seattle.”
(Deadly plane crash near Seattle – ABC News)

Lydklip: “I Hong Kong endte en jumbojet i havnen under landing i hårdt vejr i dag. Der var 296 ombord på flyet fra det Taiwanesiske flyselskab China Airlines.”
(04.11.1993 Bilsammenstød i tunnel i Italien og flystyrt Hong Kong – mikedk2100)

Mens dækningen af flystyrt i medierne steg, blev flysikkerheden nemlig bedre og bedre.

Sammenlignet med andre transportformer, er det i det hele taget virkelig sikkert at flyve.

Når man måler i dødsfald per kilometer rejst er det – ikke overraskende – at køre motorcykel, som er den farligste måde at transportere sig på. Det er ca. 400 gange farligere end at flyve.

At køre i bil er ca. 20 gange farligere end at flyve, når man måler per kilometer^{^[22]}.

Man kører måske heller ikke lige så langt, som man ville flyve. Men alligevel.

Den negative vinkling af flystyrt i medierne har en konsekvens.

For undersøgelsen viste, at når medierne brugte meget krudt på at fortælle om flystyrt, fløj folk mindre.

Det er måske isoleret set ikke så slemt…

Men er det ikke lidt vildt, at medieskabt frygt kan styre hvordan folk opfatter verden – og hvordan de handler?

Medierne har et stort ansvar. Det er vist ikke nogen nyhed!

Factfulness – Hans Rosling

Men hvor forkert er vores opfattelse af verden egentlig?

Det ville jeg virkelig gerne dykke ned i.

For at undersøge spørgsmålet, løb jeg meget hurtigt ind i svenskeren Hans Rosling.

Lydklip: “My name is Hans Rosling…”
(DON’T PANIC — Hans Rosling showing the facts about population – Gapminder Foundation)

Han var læge i Sverige og professor i international sundhed ved Karolinska Institutet og nåede – inden sin død i 2017 – at blive et internetfænomen med flere TED talks, der tilsammen har fået mere end 45 millioner afspilninger^{^[23]}.

Han er især kendt for at prøve at gøre op med mange af de misforståelser de fleste af os går rundt og har om, hvordan det egentlig går i verden.

Her er Hans Rosling i TED-talken “How not to be ignorant about the world”, hvor han beder publikum om at svare på, om de tror at antallet af folk der er døde af naturskabte katastrofer enten er fordoblet, forblevet det samme eller faldet til mere end halvdelen i det sidste århundrede.

Du kan jo også prøve at gætte.

Lydklip: “In 1900, there was about half a million people who died every year from natural disasters: floods, earthquakes, volcanic eruption, whatever, droughts. And then, how did that change? Gapminder asked the public in Sweden.”
(How not to be ignorant about the world | Hans and Ola Rosling – TED)

Heldigvis er tallet faldet til mere end halvdelen. Det er jo virkelig dejligt.

Til gengæld var det kun 12% af svenskerne, der troede det – mens halvdelen troede, at tallet var fordoblet.

Lydklip: “The world has been much, much more capable as the decades go by to protect people from this, you know. So only 12 percent of the Swedes know this. So I went to the zoo and I asked the chimps. (Laughter) (Applause) (…)

The chimps don’t watch the evening news, so the chimps, they choose by random, so the Swedes answer worse than random. Now how did you do?”
(How not to be ignorant about the world)

33% – en tredjedel – af chimpanserne svarede selvfølgelig rigtigt – mens tallet for publikum var 30% rigtige svar.

Lydklip: “You were beaten by the chimps. (Laughter) But it was close. You were three times better than the Swedes, but that’s not enough. You shouldn’t compare yourself to Swedes. You must have higher ambitions in the world.“
(How not to be ignorant about the world)

7 æbler

Han var en spøjs og underholdende foredragsholder, ham Hans Rosling.

Det er svært ikke at trække lidt på smilebåndet af hans fagter og positive statistikker.

I 2015 var han forbi København som gæst i Deadline på DR2:

Lydklip: (Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden – Deadline på DR2 – P3 Essensen)

I interviewet har han lagt 7 æbler på bordet på rad og række.

Hvert æble repræsenterer én milliard mennesker ud af de i alt ca. 7 milliarder mennesker, der levede i 2015.

I dag er det tal steget til næsten 8 milliarder. Men befolkningstilvækst er et emne til en anden dag.

Hvert af de her små, rød-grønne æbler er lig med en milliard mennesker.

Om dem siger han, at den fattigste milliard lever under forhold, der svarer til at have levet i Danmark i 1850.

Det er det første æble; det æble der ligger længst til venstre.

Så tager han det sjette æble op; det næstsidste mod højre, og siger, at den milliard mennesker lever under forhold der svarer til Danmark i 1950. Der var Danmark ret godt.

Æblerne ind i mellem de to – fire milliarder mennesker – lever i forskellige niveauer mellem Danmark i 1850 og 1950.

Og de bevæger sig hurtigt mod højre og velstanden hos den rigeste milliard mennesker.

Lydklip: “Der er en stor midte her, som lever som i Danmark i 1900-tallet.” (Hans Rosling i Deadline)

Og ikke nok med, at de lever som i Danmark i 1900-tallet.

En meget stor andel af mennesker i verden har i dag vaskemaskiner, TV, internet, smartphones og mange andre moderne bekvemmeligheder, der slet ikke fandtes på samme måde i det meste af det tyvende århundrede.

Lydklip: “Jag har ret og du har fel.” (Hans Rosling i Deadline)

Factfulness

For at rette op på folks opfattelse af virkeligheden skrev Hans Rosling sammen med sin søn Ola og svigerdatter Anna bogen Factfulness, som udkom i 2018 med undertitlen “10 grunde til at vi misforstår verden – og hvorfor den er bedre end vi tror”.

(Man skulle næsten tro, at jeg var blevet inspireret til titlen på episoden her!)

Lydklyp: “People knew barely nothing, right? The ignorance was so massive. And you did public… Professionals, Un, corporate sector… To our surprise, we found the same lack of knowledge of major demographic change… And that’s when we realised we have to write a book… And this is the book called Factfulness, we have done together.

… They think the world is in much worse shape than it actually is.”
(Why we wrote Factfulness – Gapminder Foundation)

Udviklingsland?

En af de største ting jeg har fået ud af at læse Factfulness og at se Hans Roslings energifyldte TED talks, har været opgørelsen med begrebet udviklingsland.

I en stor del af mit liv snakkede man om I-lande og U-lande.

I samfundsfag i gymnasiet lærte jeg også om BRIC-landende (altså Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som lande, der var midt i mellem at være I og U-lande.

Hans Rosling foreslår at vi helt dropper at snakke om I- og U-lande.

I stedet foreslår han fire kategorier, som han meget enkelt kalder for niveau 1 til 4.

Niveau 1

Hvis vi holder fast i perspektivet fra dengang, der var 7 milliarder mennesker, kan man sige, at ca. 1 milliard lever på niveau 1.

Det er, hvad vi kalder ekstrem fattigdom.

Her tjener man mindre end 2 dollar om dagen – selv når man omregner kurser og priser – og man transporterer sig primært ved at gå rundt, ofte barfodet.

Mad laves over åben ild, det meste af dagen bruges på at hente vand og om natten sover man på jordgulv.

Niveau 2

Tre milliarder mennesker lever på niveau 2, hvor man tjener mellem 2 og 8 dollar om dagen.

Her kan man købe sko og måske en cykel, så det ikke tager lige så lang tid at skaffe vand.

Ens børn går i skole i stedet for at arbejde hele dagen, aftensmaden laves over gas og ens familie sover på madrasser.

Niveau 3

To milliarder mennesker lever på niveau 3 på mellem 8 og 32 dollar om dagen.

Nu har man rindende vand, køleskab og en scooter eller motorcykel. Der er endda nogle af børnene, der afslutter gymnasiet.

Niveau 4

Den sidste, rigeste milliard mennesker lever på niveau 4 med mere end 32 dollar om dagen.

Det svarer til ca. 6.000 kroner om måneden. Et liv på dansk SU, sådan nogenlunde.

Her har man nok råd til en billig bil (især hvis man ikke skal betale danske bilafgifter…) og til at tage på ferie.

Hvis du hører denne her podcast, er sandsynligheden meget stor for, at du lever på niveau 4.

Blindhed

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt hvor mange niveauer der er, og hvem og hvor mange der er på hvilke af dem?

Det handler om blindhed.

Hans Rosling sammenligner det med at stå på toppen af en skyskraber og kigge ned på alle de små huse længere nede.

Fra toppen ser de nogenlunde lige høje ud.

Men forskellene er enorme, når man står på bunden og kigger op.

Og det er helt det samme med indkomst og levestandard.

Måske tænker du, at en person er fattig uanset om de går flere kilometer barfodede for at hente vand eller i gåseøjne “kun” har råd til at købe en scooter.

Men forskellen på at være virkeligt fattig og leve på under to dollar om dagen i for eksempel Burkina Faso og på at leve i den lave ende af middelklassen i for eksempel Indonesien er fuldstændigt enorm.

For de mennesker betyder det virkelig alverden til forskel.

Niveau 5?

Måske er det heller ikke nok med fire niveauer.

Lad os tage et nærmere kig på den rigeste del.

For mens mange uden tvivl lever et langt bedre liv på over 32 dollar om dagen end under, er der stadig stor forskel på at leve i bunden eller i toppen af niveau 4.

Rhys Lindmark har undervist på MIT og grundlagt onlineskolen Roote. I en artikel på Medium foreslår han et yderligere niveau, som han kalder for niveau 5^{^[24]}.

Her er adgangskravet 120 dollar om dagen.

Det svarer til ca. 22.000 kroner om måneden, som er meget tæt på gennemsnittet for disponibel indkomst i Danmark^{^[25]}.

Hvorfor lige det niveau?

Jo, 120 dollar om dagen er omtrent det punkt, hvor yderligere indkomst har vist sig ikke at gøre folk specielt gladere eller sundere.

Helt op til det punkt bliver de fleste gladere af at blive rigere, men så får man generelt mindre og mindre ud af at få flere penge mellem hænderne^{^[26]}.

Rhys Lindmark kalder niveauet for Selvrealisering. Det er sjovt nok det øverste trin – trin 5 – på Maslows kendte behovspyramide.

Niveau 5 er vigtigt, fordi det måske først er her vi kan begynde for alvor at bekymre os om større problemer i verden.

Her kan vi donere til velgørenhed for at eksempelvis afhjælpe ekstrem fattigdom, og vi kan købe dyrere produkter, der er blevet produceret under mere menneskelige forhold eller med større hensyn til miljø og klima.

Bill Gates og omvendt eksponentialitet

Om nogen ville man nok kunne sige, at Bill Gates er på et niveau, der ligger over Hans Roslings niveau 4.

Endda langt over det foreslåede niveau 5.

Nærmere niveau 15.

For sammenligner man en 42-årig gennemsnitsdanskers^{^[27]} formue på lige omtrent en million kroner^{^[28]} med Bill gates anslåede formue på ca. 115 milliarder USD^{^[29]}, er han rundt regnet 860.000 gange rigere^{^[30]}.

Alle er fattige, hvis de sammenligner sig med Bill Gates.

Det synes jeg er et godt eksempel på den slags omvendte eksponentialitet i livskvalitet og indkomst, som Hans Rosling fremviser.

For hvor meget bedre er Bill Gates’ liv end dit eller mit?

De rigeste mennesker i verden har adgang til private øer, private fly og gigantiske yachts, hvis de har lyst.

De kan efterhånden måske også tage en raket op i termosfæren.

Men derudover kan stort set alle os på niveau 4 og 5 nyde langt de fleste af de samme priviliegier som dem.

Vi kan leve i et trygt nabolag i et sikkert land.
Vi kan give vores børn en god uddannelse.
Vi kan spise nærende mad fra alle verdenshjørner.
Vi kan blive kureret for næsten hvad som helst af dygtige læger.
Vi kan få fikset vores tænder, øjne og ører.
Vi kan købe mere tøj, end vi nogensinde kan bruge.
Vi kan opvarme vores huse om vinteren.
Vi kan tage på ferie. Flere gange om året.
Vi kan eje vores egen bil. Måske endda også et sommerhus. Og en båd.
Og så videre og så videre.

Når vi begynder at snakke luksus, kan mange af os nyde mange af de samme ting som verdens absolut rigeste mennesker kan – bare sjældnere.

En meget stor andel danskere har råd til, i hvert fald en gang om året, at spise på en Michelin-restaurant. Eller at købe en dyr taske eller et dyrt smykke, hvis de virkelig vil.

Men hvor mange ville egentlig mene at tilgangen til luksus er særligt afgørende for deres lykke og velbefindende?

Vi har det allerede ekstremt godt i Danmark. For godt, måske.

Flere mennesker = mere CO2?

Lydklip: I et interview i svensk TV spørger værten Hans Rosling:

“Og når alt flere bliver rigere, så øger klimabelastninger også?”

“Her sker der ikke noget. De rige lande har ikke mindsket deres udslip. De skal blive grønne først … Og de rige skal tage sig af klimaspørgsmål først, og så skal fattigdommen væk.”
(Hans Rosling i SVT Agenda 25/11 2012 – apkonstapel)

Nogle personer tænker, at flere rige mennesker i verden bare vil gøre, at klimakrisen løber mere løbsk, og at det er bedre, at de ikke bliver helt så rige som os…

Mod det perspektiv vil jeg først og fremmest mene, at det nok er en ret unfair måde at se verden på.

Os rige i vesten har historisk set stået for en helt enorm del af de samlede drivhusgasudledninger, og det er stadig de rigeste lande, der pumper klart mest CO2 ud i atmosfæren per indbygger.

Det er nemlig sådan, at de rigeste 10% i verden står for 49% af alle CO2-udledninger (!), mens den fattigste halvdel af verdensbefolkningen kun står for ca. 10%…^{^[31]}

I stedet for at sige, at alle andre ikke må få vaskemaskiner og biler, tror jeg langt hellere, at vi skal gøre vores ypperste for at gøre det så attraktivt som muligt at leve mere klimavenligt og i symbiose med naturen.

Vi skal vise vejen først.

Det hjælper ikke at sige, at folk bare kan tage bussen i stedet for selv at køre på arbejde.

Hvis de har råd, køber de nok en bil.

Og de får råd, hvis ikke de allerede har det.

Så i stedet for at håbe, at de fortsætter med at være fattige, synes jeg hellere, at vi skal gøre hvad vi kan for, at de har mulighed for at købe et transportmiddel, der er drevet af el, og har tilgang til så meget grøn energi som muligt.

Udviklingen i niveauer over tid

Det er umuligt at spå om fremtiden, men hvis fortiden siger os noget som helst, så er det, at velstanden overordnet set er steget i verden.

Tallene – især de ældste af dem – er fyldt med usikkerheder, men de maler alligevel et klart billede, siger Hans Rosling.

I år 1800 levede næsten alle i verden på niveau 1, altså i ekstrem fattigdom.

Her levede de fleste mennesker helt indtil midten af 1900-tallet.

De sidste 20 år er det så gået stærkt. Ekstrem fattigdom er faldet hurtigere end på noget tidspunkt i verdenshistorien.

I 1997 levede 42% af befolkningerne i både Indien og Kina for eksempel i ekstrem fattigdom.

Men i 2017 var det tal faldet til 12% i Indien – næsten 300 millioner færre ekstremt fattige mennesker – og i Kina var tallet kun 0,7%, som betyder, at 500 millioner mennesker mere fik hævet deres levestandard fra værst til bedre.

I Factfulness siger Hans Rosling: “I dag er næsten alle sluppet ud af helvede. Den originale kilde til menneskelig lidelse er ved at blive udryddet. Vi burde planlægge en fest! En stor fest!”

Hans Rosling: optimist?

Det er svært ikke at blive charmeret og opmuntret af Hans Rosling og hans opløftende budskab.

Som om det ikke var nok med utrolige animerede statistikker, der vender op og ned på vores verdensbilleder, er han også kendt for at sluge sabler live på scenen.

Lydklip: (Hans Rosling Brings Life, Humor, Sword-Swallowing to Global Health Statistics – PBS NewsHour (ca. 8:20))

Det synes jeg lige vi skulle have med.

Om hvorvidt Hans Rosling er optimist, svarer han selv på typisk Roslingsk-kontrafacon at folk ofte kalder ham optimist, fordi han viser dem enorme fremskridt, de ikke vidste noget om.

Om det siger han at citat “Det gør mig sur. Jeg er ikke optimist. Det får mig til at lyde naiv.”^{^[32]}

I stedet kalder han sig selv for possibilist – fra possible, altså mulighed.

Jeg kan ikke lige finde på en god oversættelse. Mulighed-ist lyder lidt mystisk. Potentialist, måske? …Du forstår nok pointen.

Han siger, at “det betyder at man hverken håber uden grund eller frygter uden grund, men at man i stedet modstår det overdramatiske verdenssyn.”

Det overdramatiske verdenssyn definerer han som et perspektiv, der lægger alt for meget vægt på ekstremerne, i stedet for at se, at langt de fleste faktisk befinder sig i midten.

Når han ser alle de her fremskridt, fylder det ham med en overbevisning og et håb om at fremtidige fremskridt er mulige.

Lydklip: “I’ve never called myself an optimist. But I do say I’m a possibilist. And I also say that the world is much better than many of you think.”
(DON’T PANIC — Hans Rosling showing the facts about population – Gapminder Foundation (sidste par sekunder))

Kritik af Rosling

Men er det overhovedet rigtigt? Er verden virkelig bedre, end vi tror?

Kunne man ikke udvælge fakta, som beviste det modsatte?

Hans Rosling har sine kritikere. Og mange af dem har gode pointer.

Den mest almindelige kritik imod Factfulness er, at Hans Rosling kun har udvalgt de lækreste statistikker og ignorerer alle de statistikker, der viser et andet verdensbillede.

Cherry-picking, bliver det kaldt.

Det er blandt andet blevet sagt, at en mere nøjagtig titel på bogen ville være “Udvælgelsen af fakta der gør dig glad”^{^[33]} og at Factfulness undgår komplicerede diskussioner med sit ensidige udvalg af statistikker^{^[34]}.

Hvad med pandemier? Forurening? Mentalt helbred? Misbrug?

I en video fortæller den svenske sociolog Roland Paulsen om at Hans Rosling har ret i, at mange af de positive statistikker siger noget vigtigt. Men også at de bliver brugt forkert:

Lydklip: “You might have seen how all nations during the last two centuries have enjoyed an ever-increasing lifespan and more earnings to buy things. What you’ve seen is true.

These are facts that can’t be denied and they do say something important about the world. Today however they are being used for propaganda purposes to justify the existing state of affairs and hail Western capitalism as the ideal society.”
(Better and better? A comment on Hans Rosling – Critical Statistics)

Med animerede grafer, der minder om dem, Hans Rosling plejede at bruge, viser Roland Paulsen, hvordan en del af fremskridtene kan tilskrives en større ulighed.

For eksempel i USA, hvor indkomsten for den fattigste halvdel af befolkningen stort set forbliver uændret, mens den rigeste procents formuer bare stiger og stiger.

Han viser også, hvordan gennemsnittet for levealderen i for eksempel Sverige skjuler store forskelle:

Lydklip: “If we zoom in on Sweden where I come from – a relatively egalitarian society – you can take the Stockholm tube from the well-educated inhabitants of Dandaryd to the less educated inhabitants of Vårby Gård. This trip will only take a few minutes but when you arrive life expectancy will have dropped 18 years. All this is going on beneath the national averages, but even if we look at national averages it is far from evident that industrial capitalism produces better and better living conditions into infinity”.
(Better and better? A comment on Hans Rosling – Critical Statistics)

Han mener, at problemerne kan løses, men at der er brug for, at vi anerkender dem og ikke kun fokuserer på de ting, der bliver bedre.

Et spørgsmål om perspektiv

Personligt synes jeg, at både kritikerne og Hans Rosling har ret på samme tid.

For det er vel mest af alt et spørgsmål om perspektiv.

Noget kan godt være blevet bedre og stadig være slemt. Kan det ikke?

Og selv hvis andre ting er blevet dårligere, kan det, der er blevet bedre, vel stadig være godt.

Hans Rosling har udvalgt de bedste statistikker, fordi den historie han gerne vil fortælle handler om, at vi ved for lidt om verdens tilstand og om alle de gode ting, vi har formået som mennesker over det sidste århundrede.

Den viden skal vi blive motiverede af til at løse alle de problemer, vi stadig står overfor. Og dem er der masser af.

Verden er bedre, men stadig uretfærdig

”Selv om jeg vidste, at dommedag kom i morgen, ville jeg stadig plante et æbletræ i dag”.

Sådan sagde Martin Luther i 1500-tallet.

Eller… Sådan sagde en gruppe tyske kristne i 1944 midt under nogle af Anden Verdenskrigs mest drabelig slag, at han havde sagt^{^[35]}.

Hvis ikke de i 1944 havde troet på en afslutning på krigen og en bedre fremtid – plantet træer, i overført betydning, ville verden se meget anderledes ud i dag.

I stedet vandt håbet, ligesom det tilsyneladende altid gør.

Verden er meget bedre, end hvad den har været.

Verden er stadig forfærdelig og uretfærdig.

Og verden kan blive meget bedre.

Alle tre ting er sande.

Ved både at anerkende, at verden er blevet bedre og at den fortsat rummer en masse, som vi kan forbedre, kan vi arbejde på de udfordringer – med håbet i live om, at det faktisk gør en forskel.

Så det synes jeg, at vi skal gøre.

Lad os rulle ærmerne op og komme i gang.

Afslutning

Tak fordi du lyttede med.

Shownotes til episoden kan du finde på alexanderkinnunen.dk/udforsk, hvor der er en udførlig kildeliste og links til flere resourcer.

Hvis du er interesseret i at få et mere nuanceret mediebillede, kan jeg anbefale, at du kigger nærmere på Zetland. Her er hurtige overskrifter byttet ud med dybdegående artikler om tidens vigtigste emner – altid skrevet i et sprog, der er til at forstå. Og så bliver artiklerne også læst op, hvis du hellere vil lytte til dem.

Det er også værd at kigge forbi Verdens Bedste Nyheder. Tilmeld dig nyhedsbrevet, så sender de en mail en gang om ugen med positive nyheder om store fremskridt rundt omkring i verden. Det er altså fedt.

Til sidst kan jeg anbefale, at tjekke Hans Rosling og hans søn Olas arbejde ud. Start med at se deres TED-talks på Youtube og dyk dybere med bogen Factfulness.

–

I næste episode af Udforsk med Alex skal det handle om dig og mig.

Jeg undersøger nemlig, hvordan det egentlig går med vores lykkefølelse og livstilfredshed her i Danmark, forskellen på oplevelser og minder, hvad vi selv kan gøre for at blive gladere, om vi er optimistiske for fremtiden og en masse andet om netop vores lykke.

Det ville være dejligt, hvis du vil lytte med. Episoden er allerede udgivet.

Jeg ville også virkelig sætte pris på feedback. Al form for ris og ros er velkomment.

Skriv til mig direkte på kontakt@alexanderkinnunen.dk, på Instagram, eller ved at anmelde podcasten i din podcastafspiller.

Anmeldelser hjælper mega meget, så det ville være så nice.

Hvis du har lyst til at dele podcasten på dine sociale medier, sender jeg dig også et kæmpe like.

Uanset hvad skal du vide, at jeg sætter pris på din opmærksomhed.

Tak fordi du lyttede med!

Ekstra ressourcer & kilder

Video: Joy of Stats – Gapminder
Video: How not to be ignorant about the world | Hans and Ola Rosling – TED
Video: Better and better? A comment on Hans Rosling – Critical Statistics
Video: DON’T PANIC — Hans Rosling showing the facts about population – Gapminder Foundation
Bog: Factfulness: 10 grunde til at vi misforstår verden – Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund (bogen på bibliotek.dk)

https://www.ipsos.com/en-us/one-seven-14-global-citizens-believe-end-world-coming-their-lifetime ↑
https://thebulletin.org/doomsday-clock/ ↑
https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/vi-lever-laengere-og-bedre-i-verden/ ↑
http://thinkeuropa.dk/vaerdier/europaeerne-tror-paa-eu-men-savner-verden-af-i-gaar ↑
https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/vi-lever-laengere-og-bedre-i-verden/ ↑
Danskernes kendskab og holdninger til det danske udviklingssamarbejde og verdensmålene (Befolkningsmåling foretaget af Advice for Udenrigsministeriet/Danida) – 2019 ↑
God statistik fra 1820 er, ikke overraskende, svær at få fat på. Læs mere her: https://ourworldindata.org/extreme-history-methods ↑
https://ourworldindata.org/no-matter-what-global-poverty-line ↑
https://ourworldindata.org/literacy ↑
Interview med Anders Seneca Bang fra Verdens Bedste Nyheder. ↑
Interview med Anders Seneca Bang fra Verdens Bedste Nyheder. ↑
https://ourworldindata.org/life-expectancy ↑
https://ourworldindata.org/its-not-just-about-child-mortality-life-expectancy-improved-at-all-ages ↑
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid/middellevetid ↑
https://www.pensionforalle.dk/pension-helt-enkelt/hjaelp-til-selvhjaelp/hvor-gammel-bliver-du-se-din-forventede-levealder ↑
https://www.humanprogress.org/ylin/?the-country=184&the-year=1992 ↑
https://www.humanprogress.org/ylin/?the-country=184&the-year=1971 ↑
https://www.humanprogress.org/ylin/?the-comparison-country=235&the-country=184&the-year=1971 ↑
https://www.humanprogress.org/ylin/?the-comparison-country=244&the-country=184&the-year=1971 ↑
http://ajour.dmjx.dk/images/presse/Kap.3.pdf ↑
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/1461670X.2018.1423632 ↑
https://etsc.eu/transport-safety-performance-in-the-eu-a-statistical-overview/ ↑
https://www.ted.com/speakers/hans_rosling ↑
https://medium.com/@RhysLindmark/a-critique-of-hans-roslings-factfulness-why-we-should-use-5-levels-instead-of-4-dccaac0440b4 ↑
https://finans.dk/privatokonomi/ECE12590879/danskernes-gennemsnitsindkomst-steg-markant-sidste-aar/?ctxref=ext ↑
https://80000hours.org/articles/money-and-happiness/ ↑
https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/gennemsnitsdanskeren ↑
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0130-hvor-stor-formue-har-du-sammenlignet-med-andre-paa-din-alder/ ↑
https://www.bloomberg.com/billionaires/profiles/william-h-gates/ ↑
115 milliarder USD til DKK: 861.459.250.000,-. 861.459.250.000 / 1.000.000 = 861.459.25 ↑
Extreme Carbon Inequality (Oxfam): https://oi-files-d8-prod.s3.eu-west-2.amazonaws.com/s3fs-public/file_attachments/mb-extreme-carbon-inequality-021215-en.pdf ↑
Factfulness (bogen) ↑
https://overpopulation-project.com/factfulness-a-more-accurate-title-for-this-new-book-would-have-been-selecting-facts-to-make-you-happy/https://inthesetimes.com/article/new-optimists-bill-gates-steven-pinker-hans-rosling-world-health ↑
https://kvartal.se/artiklar/bra-saker-pa-uppgang-roslings-varldsbild-ar-ensidigt-positiv/ ↑
https://baggrund.com/2014/02/16/habets-princip/ ↑