Hvis vi kunne fjerne malaria med et trylleslag, burde vi så gøre det?
Nye genændrende værktøjer har givet os mennesker helt utrolig magt over evolutionen – og over liv og død.
Malariamyggen er verdens farligste dyr. Så hvorfor fjerner vi dem ikke, hvis vi kan?
Det er ét af de spørgsmål, jeg udforsker i dagens episode.
Og hvis vi kan fjerne malariamyg, hvad så med andre irriterende kryb eller skadedyr?
Vi skal eksempelvis forbi New Zealand, hvor de forsøger at udrydde alle landlevende rovdyr.
CRISPR-teknologien kan også hjælpe os med at bringe arter tilbage fra de døde.
En vild videnskabsmand er blandt andet ved at genskabe den behårede mammut. Kan det lykkes? Og hvis det kan, stopper vi så der?
Transkription
Preintro
Velkommen til Udforsk med Alex. Jeg hedder Alexander Kinnunen.
I sidste episode snakkede vi om genændringsteknologien CRISPR og dens potentiale til at lave ændringer i os mennesker.
Hvis du vil forstå mere om CRISPR og det basale af biologien bag, er det værd at gå tilbage og lytte til dén, hvis du ikke allerede har gjort det.
I dag skal det handle om CRISPR og dyr.
Og bare rolig. Hvis du ikke er helt opdateret på genteknologier, skal du nok kunne følge med alligevel.
Grundlæggende er det bare værd at forstå, at vi med de her nye teknologier har fået mulighed for at lave genetiske ændringer i andre levende arter.
Det er ret vildt!
Malaria
Malariamyg er helt oplagt et af de dyr, som det ville give aller bedst mening at modificere lidt. For eksempel til ikke at sprede malaria…
Potentialet er virkelig stort. Men det er farerne, som er forbundet med det, også.
I den anden ende af størrelses-skalaen skal vi bagefter tale om mammutter. En vild videnskabsmand er nemlig godt i gang med at bringe dem tilbage fra fortiden.
Og ind i mellem kommer vi forbi udryddelsen af skadedyr i New Zealand – og så selvfølgelig også en smule om muligheden for en ægte Jurassic Park fyldt med dinosauere.
Lad os starte med malariamyggen for rigtigt at forstå denne her CRISPR-teknologi – og dens mange fordele og ulemper.
Her er bioetiker Mickey Gjerris.
Lydklip: “Der er ikke nogen tvivl om, at der er nogle arter, der giver os mennesker meget store problemer. Det kan være myg der spreder malaria. Og vi bliver nødt til at finde en løsning på det for at undgå unødig menneskelig lidelse.
Men de redskaber vi bruger til at gøre det skal vi være forsigtige med. Der må man sige at hvis vi begynder at sætte gener ind i myg som gør at de kan udrydde en hel art (…) så risikerer vi at rykke på nogle balancer i økosystemet, der kan give os endnu større problemer.”[1]
Malaria er noget skidt
Malaria er mildest talt noget rigtig skidt.
Malariamyg smittede i 2021 mere end 200 millioner mennesker på kloden, og omkring 625.000 mennesker døde af parasitten[2].
Det gør malariamyg til verdens farligste dyr.
Hvad der gør slemt værre er, at 3 ud af 4 af de døde er børn under fem år[3].
Sygdommen er nemlig hårdest ved dem, der har svage immunforsvar – særligt yngre børn og gravide.
Desværre rimer malaria på Afrika, fordi 95% af alle verdens malariatilfælde finder sted på det store kontinent – primært i landene lige nord og syd for ækvator.
Her er en gammel reklame fra Røde Kors.
Lydklip: “Blessing fra Liberia er 6 måneder gammel. Hendes tvillingesøster er død af malaria. Blessings liv er også i fare, for hendes mor har ikke råd til et myggenet. Når mørket falder på, kommer myggene. De kan med et enkelt stik give Blessing den dødelige malaria. Giv myggenet og red liv.”[4]
Hvad er malaria egentlig?
Kort fortalt er malaria navnet på den parasit, der spredes gennem bid fra inficerede hunmyg fra Anopheles-familien.
En parasit er en lille organisme, som lever af en anden organisme. Parasitter bliver også helt officielt kaldt for snyltere.
Altså: Sygdommen malaria kommer ikke fra selve myggen, men fra en parasit der lever i myggen – og som den så spreder til mennesker gennem sit bid.
Ordet malaria – mal aria – betyder “dårlig luft” direkte oversat fra gammelt italiensk.
Det stammer fra, at de gamle romere troede, at sygdommen kom fra skadelige dampe i sumpområder[5].
Det var først langt senere, at man fandt ud af, at sygdommen skyldes myggebid – og altså ikke dampe. Men myg trives rigtig nok i sumpområder, så de var ikke helt galt på den.
Malaria er faktisk ikke en tropisk sygdom, og historisk set har sygdommen været udbredt stort set overalt på kloden, inklusiv i Europa og Nordamerika. Den er så siden bare blevet udryddet alle steder pånær i troperne.
Her er Hanne Epstein og Kristoffer Vogler fra Læger Uden Grænser.
Lydklip: “Malaria findes primært i lavtliggende jungleområder, hvor der er fugtigt, og det er alt sammen godt for malariamyggen. Befolkningen der bor i de områder er ofte fattig. De bor i lerklinede huse med tag af siv. På den måde er det ofte dem der ikke har ret meget, der bliver ramt af malaria.”[6]
Anopheles
Det er som sagt kun myg fra anopheles-myg, der kan sprede malaria.
Anopheles betyder “ubrugelig” oversat fra oldgræsk[7], og det er vist en mild måde at sige på, hvor djævelsk den her parasit og dens mygge-vært egentlig er.
Det er virkelig nedtur at få malaria.
Malariaparasitten giver især meget høj feber, kraftige kulderystelser, muskel- og ledsmerter, svimmelhed og kraftig hovedpine. I alvorlige tilfælde kan man gå i koma – og dø.
Lydklip: “Det der sker med malariapatienter, det er at deres røde bloglegemer går til grunde. Det gør at patientens blodprocent bliver lav, og de får problemer med at få ilt nok rundt i kroppen.”[8]
Malaria i Burkina Faso
Et af de hårdest ramte lande af malaria er Burkina Faso i Vestafrika. Her berører malaria stort set alle familier.
Ud af en befolkning på lige over 20 millioner mennesker regner man med, at der var mere end 10 millioner malariatilfælde i 2020[9].
Og med næsten 20.000 døde af malaria, altså omtrent 1% af befolkningen, svarer det til, at mere end hvert femte dødsfald i Burkina Faso skyldes malaria.
Hvis vi kort sammenligner tallene med Danmark, er det tydeligt, hvor slemt det står til.
I Danmark dør ca. 1% af befolkningen hvert år[10] – af alle dødsårsager til sammen. Og de fleste der dør, er relativt gamle.
Når det gælder malaria, er de fleste der dør små børn.
Og hvor mange der dør er kun den forfærdelige top af isbjerget. For med mere end 10 millioner smittetilfælde hvert år i Burkina Faso, er der altså alt for mange, der bliver syge og får ubehagelige eftervirkninger.
Børnene er igen hårdest ramt. Listen over potentielt livslange konsekvenser ved malaria er nemlig lang og dækker over lidelser lige fra blodmangel til seriøse kognitive og fysiske handikap[11].
Malaria er virkelig ikke særlig sjovt.
Lydklip: “I personally find it incredible that such a tiny animal is “world’s most dangerous predator.”
“Yeah, it is pretty amazing. You know, it’s only about this big. But they’re very sneaky, very persistent, and then also very adaptable.“[12]
Problemer med at bekæmpe malaria
Selvom der sker langsomme fremskridt i at bekæmpe malaria på verdensplan, er der også store problemer forbundet med det.
Et af problemerne er, at myggene bliver mere og mere resistente overfor de sprøjtemidler, der bliver brugt imod dem.
Det gør for eksempel de sprøjtede myggenet mindre effektive.
Men ingen kan alligevel leve under myggenet hele tiden.
Og så bliver selve parasitten også mere og mere resistent overfor den malaria-medicin, som bruges til at behandle de smittede.
Lydklip: “Researchers have reported clinicial evidence that shows that drug resistant mutation of the parasite responsible for malaria, could be increasing in Africa.”
“Drug resistance is a naturally occuring phenomenon. Whether it is to malaria or bacterial infections. Any time a microorganism such as the malaria parasite is exposed to a threat, such as the drug, there are a few parasites that will survive. These parasites will survive because they are resistant, or because they are cabable of developing resistence.”[13]
Selv hvis vi på en eller anden måde får bugt med anti-malaria resistens, bor mange af dem, der bliver smittet med malaria i afsidesliggende landområder – langt fra hospitaler og lægehjælp.
Malaria og gene drives
Så: Ville det ikke være fantastisk, hvis vi med et trylleslag kunne fjerne malaria?
Det er der nogle forskere der mener, at vi kan ved brug af den genændrende teknologi CRISPR.
Idéen bygger på såkaldte gene drives, der kort kan forklares som en ny måde at gøre gener arvelige på.
Hvorfor er det nødvendigt?
Når man bruger en teknik som CRISPR til at ændre i generne på et dyr i det fri, vil de ændringer typisk ikke sprede sig særlig effektivt til resten af populationen – hvis overhovedet.
Først og fremmest vil et gen, hvis det kun findes i enten moren eller faren, kun sprede sig til halvdelen af deres afkom. Det hedder et mendelsk arvemønster.
Og derudover er kampen for overlevelse hård i naturen.
Stort set alle ændringer, vi mennesker har lavet eller kan tænkes at lave gennem selektiv avl eller CRISPR på planter og dyr, gør dem dårligere egnet til at sprede deres nye gener naturligt.
Det gælder alt fra frugter uden kerner til får med for meget pels.
Eller malariamyg, der ikke længere kan sprede sygdom.
Super-mendelsk arvemønster
I 2015 viste det sig, at man kan bruge genændringsteknologien CRISPR til at skabe et såkaldt super-mendelsk arvemønster.
Det betyder, at hvor et gen før kun blev nedarvet i halvdelen af afkommet ved parring, videreføres det nu i stedet med næsten 100% sandsynlighed[14].
I stedet for bare at være på det ene kromosom kan det nye gen indsætte en slags automatisk kopimaskine, der gør, at genet simpelthen kopierer sig selv.
Ved at indføre lidt unfair konkurrence kan man så få de nye, “dårlige” gener til at sprede sig mere end gode gener.
Man sætter på en måde gang i en genetisk kædereaktion.
Så hvis man synes det lyder vildt at man med CRISPR enten kan ændre i én person eller i den persons fremtidige børn, så stop lige op og overvej hvor meget vildere det er at gene drives kan lave genetiske ændringer i en hel art.
Potentialet er gigantisk!
I TED-talken “Gene editing can now change an entire species – forever” siger Jennifer Kahn: “Hvis du putter ét anti-malaria gene drive i bare én procent af nok af de her myg, estimerer forskere at det vil kunne sprede sig til hele populationen indenfor et år. Så på et år kan man stort set eliminere malaria.”[15]
Hvad holder os tilbage?
Så hvorfor gør man det ikke? Hvorfor findes der stadig malaria?
Selvom potentialet i gene drives er helt utroligt, er der gode grunde til, at det endnu ikke er blevet brugt til at udrydde myg der spreder sygdomme som malaria, zika, dengue, gul feber og chikungunya.
En af de største grunde er, at konsekvenserne hurtigt kan blive uoverskuelige, hvis man slipper et gene drive fri i naturen.
Alle økosystemer er utroligt komplekse, og selv små ændringer kan skabe store forandringer over tid.
Her er Mickey Gjerris, som vi også hørte fra i starten, igen:
Lydklip: “Vi skal jo ikke glemme at mange af de problemer vi står med, skyldes vores eget misbrug og manglende forståelse af økologiske sammenhænge. Derfor ville jeg være meget forsigtig med at slippe noget ud i naturen, som det kan være meget meget svært at trække tilbage igen.”
For ham er der ikke den store forskel på, om man udrydder arter ved brug af CRISPR eller gift.
“Vi skal bare være klar over, at når vi udrydder arter, så risikerer vi at skaffe os andre problemer på halsen. Det kan være i nogle tilfælde, at genteknologi kan være mere en mere skånsom måde at gøre det på end at sprede gift rundt i hele miljøet. Men måske skulle vi prøve at overveje nogle løsninger, hvor vi ikke fjerner arterne.
Jeg er ikke ekspert på malaria og myg, men jeg kan bare se, at hvis vi begynder at rykke på økosystemernes balance, som er blevet finetunet gennem mange mange år, så risikerer vi at stå i en værre situation.”
Det ville selvfølgelig ikke være så godt. Og så handler det for Mickey Gjerris også om vores syn på naturen.
“(…) Samtidig så er sådan nogle teknologier jo også et udtryk for et bestemt natursyn; et natursyn der handler om at naturen er til for vores skyld og skal tilpasses vores behov.
Der tror jeg også at vi skal være varsomme, inden vi begynder at lave alt for meget om på naturen og prøve at finde på måder hvor vi kan leve med naturen i stedet for mod naturen.
Når alt det er sagt, så kan det godt være i nogle tilfælde at de her teknologier er de eneste løsninger på vores problemer. Men jeg mener, at vi skal gå rigtig langt for at finde alternativer, inden vi kaster os ud i eksperimenter som kan gøre rigtig ondt på os selv og på resten af naturen.”[16]
Det er svært ikke at være enig.
Selvfølgelig skal vores førstevalg ikke være at lave eksperimenter i naturen med varige virkninger.
Der skal tænktes rigtig godt og grundigt over de her ting.
Target Malaria
Det prøver NGO’en “Target Malaria”[17] også at gøre. Deres mål er at udrydde malaria.
Target Malaria undersøger, hvilken rolle den malaria-bærende myg spiller i økosystemerne i malaria-prægede områder.
Indtil videre ser det ud til, at det er en meget lille rolle, men det skal undersøges nærmere, før man laver konklusioner, der jo altså kan have permanente konsekvenser.
Udover at rykke på balancen i et økosystem kan gene drives nemlig sprede sig til andre lignende arter, hvis ikke man passer på og afgrænser generne helt rigtigt.
Derudover kan man være uheldig og få eksempelvis malaria-parasitten til at udvikle sig og i stedet blive båret af en anden, potentielt stærkere art end malariamyggen.
Og så kan især flyvende gene drives, som i myg, hurtigt flytte sig over både landegrænser og verdenshave.
Det skaber store udfordringer for lovgivning – og accept – af de her projekter. Den skal nemlig ikke bare være lokal, men i nogle tilfælde nærmest global.
En stor del af diskussionen omkring myg og gene drives centrerer sig dog først og fremmest om at få lokal accept.
Udover de moralske aspekter er der brug for tillid i en befolkning, for at et stort, mangeårigt forsøg kan få succes – og der kan også med god grund være nogle der er skeptiske for, at der kommer en masse forskere til en afrikansk landsby med ny teknologi, der kan redde dem…
Derfor var det vigtigt for Target Malaria at få lokalbefolkningen til at designe deres egen model for accept, inden de i juli 2019 slap et par tusinde genetisk modificerede sterile hankønsmyg fri i landsbyen Bana i det vestlige Burkina Faso. Det har overordnet vist sig succesfuldt.
Lydklip: “In Bana Village where the genetically modified mosquitos were first tested in 2019, locals were initially worried about the experiment.”
“At the beginning, people saw that the survey was to release mosquitos in the village. That will give us more disease. But since we are working together, we do understand exactly what their purpose is. We even help them in their work, like collecting the mosquitos.”[18]
Myggene bar ikke på gene drives og forsøget var ikke ment som malaria-kontrol. I stedet var det et researchprojekt, der indsamlede data og erfaringer til fremtidige projekter.
Ikke alle er dog fans af Target Malarias genetiske eksperimenter.
”Det gør os til marionetter for vesten,” siger Ali Tapsoba, som er direktør for organistationen Terre à Vie, i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Han mener, at genetisk modifikation aldrig er en løsning.
Citat: “Der er altid en risiko for, at myggene muterer, og at vi mister kontrollen over dem. Folk i vores land skal lære at leve mere hygiejnisk, så forsvinder malariamyggen på en mere sikker måde.”[19]
På trods af kritik er der god grund til at tro, at forsøgene med at eliminere malaria i subsahariske lande i Afrika vil fortsætte.
Target Malaria får i hvert fald fortsat stor funding, og som flere forskere og meningsdannere på området siger mere eller mindre ordret:
Der er risici forbundet med gene drives. Det skal vi tage alvorligt.
Men imens dør mange hundrede børn af malaria hver eneste dag.
Det er saftsuseme også alvorligt.
Malaria-vaccine?
Udover de genetisk modificerede myg, er der også et andet lys i mørket, når det gælder malaria. En malaria-vaccine.
Den 6. oktober 2021 begyndte Verdenssundhedsorganisationen WHO at anbefale brugen af den nye RTS,S-malariavaccine.
Lydklip: “It’s a vaccine more than 100 years in the making.” “Today, WHO is reccomending the broad use of the world’s first malaria vaccine.”[20]
Det er sket efter årelange pilotprogrammer i Ghana, Kenya og Malawi, hvor den er blevet introduceret som en del af det generelle børnevaccinationsprogram.
Vaccinen er desværre langt fra perfekt.
Man regner med, at man med fire doser af vaccinen kan forebygge omkring 4 ud af 10 malaria-smittetilfælde.
Men hvis det betyder, at man redder bare nogle af de hundredevis af børn, der dør af malaria hver dag, er det så sandelig også værd at råbe et stort hurra for.
Nu skal den så bare rulles ud på det store kontinent. Det er utvivlsomt en stor opgave i sig selv.
Og så er der allerede en ny vaccine på vej, som efter sigende skulle være endnu mere effektiv. Det er spændende!
Myggeeksperimenter i Florida
Det er ikke kun i Afrika, at man eksperimenterer med genetisk modificerede myg.
Faktisk er der allerede blevet sluppet modificerede myg ud på Caymanøerne, i Malaysia, i Panama og i Brasilien – hvor det er uklart, hvor succesfuldt, det egentlig har været[21].
Men nu er myggene alligevel blevet sluppet fri i Florida[22].
Lydklip: “They’re being called mutant mosquitos and there’s a company in England that wants to unleash them into the wild right here in Florida.”[23]
Florida er kendt for sine store sumpområder – og desværre også for at være hjem til myggearten Aedes Aegypti, som kan sprede sygdomme som zika, gul feber og dengue.
I forvejen bruger solskinsstaten mange millioner dollars om året på at bekæmpe myg med sprøjtemidler. Som de selvfølgelig langsomt udvikler resistens imod.
Men nu har de også fået et nyt våben i deres arsenal: Hanmyg der gennem CRISPR-ændringer spreder gener, der gør at hunmyg dør i et tidligt livsstadie.
Et statsstøttet femicide, med andre ord.
Lydklip: “The male mosquitoes mate with the female mosquitos, and when those females lay eggs, all of their males will live, and their female progeny will die.”[24]
– Rajeev Vaidyanathan
Hvorfor kun gå efter hunmyg?
Men hvorfor gå efter kvinderne?
Grunden er simpel.
Hanmyg bider ikke mennesker. Det er kun hunmyg der bider os, og det gør de faktisk kun for at at få protein fra vores blod til at danne deres æg.
Ingen hunmyg betyder altså ingen sygdom. Og selvfølgelig i sidste ende også ingen myg.
Hanmyggene overlever, og kan altså i teorien blive ved med at sprede de her kvinde-dræbene gener, indtil der ikke er flere myg tilbage at parre sig med.
Skepticisme
Det skal her siges igen, at eksperimentet er afgrænset til Aedes Aegypti-myg, som kun står for en lille procent af det samlede antal myg i Florida – omkring 4% – men til gengæld stort set alle sygdomstilfælde.
Det betyder dog ikke, at alle i lokalbefolkningen i Florida er helt trygge ved at leve blandt GMO-myg.
Lydklip: “The idea of genetically modified anything is kinda frightening to people. Not something Wayne would look forward to during an outing at the park.”
“I definitely would wear long sleaves and long pants if they were here.”
“Now we talked to a lot of people in Lopes Park today, many of them expressing skepticiscm and doubt about whether or not a mutant mosquito would even do the intended goal of getting rid of some of these nasty diseases.”[25]
Heller ikke alle miljøorganisationer er lige glade for idéen og argumenterer blandt andet for, at genetisk modificerede organismer ikke er noget, som vi kan kontrollere, og at evolutionen vil ende med at finde sin egen vej[26] – lidt ligesom Mickey Gjerris også snakkede om tidligere.
Farlige myg i Danmark?
Heldigvis findes der ikke sygdomsbærende myg i Danmark.
Endnu.
Med klimaforandringer rykker grænserne sig langsomt for, hvor hvilke typer myg kan leve, og det er ikke helt utænkeligt, at vi engang i fremtiden skal tage stilling til nogle af de samme etiske, filosofiske og forskningsmæssige spørgsmål, som vi har snakket om her.
Hvis ikke vi da helt har fået udryddet myggesygdommene, inden vi når dertil.
New Zealand
Inden vi om lidt skal snakke om CRISPR og mammutter, synes jeg at det er værd at nævne, at potentialet i CRISPR og gene drives strækker sig langt ud over at udrydde enkelte sygdomme.
For nogle gange er det ikke sygdommen, der er problemet. Det kan også være hele arten.
Og det bringer os om på den anden side af jorden. Til New Zealand.
Inden der landede mennesker på de afsidesliggende øer for små 1.000 år siden, var der stort set ingen pattedyr. Udover et par flagermus.
Men i takt med at polynesere og europæere begyndte at lægge til i det dengang uspolerede paradis, vi i dag kalder New Zealand, introducerede de en lang række dyr.
Først rotter. Sidenhen blandt andet katte og forskellige dyr inden for mårfamilien.
Nye dyre- og plantearter er selvfølgelig blevet introduceret overalt på kloden i takt med at mennesker har flyttet sig rundt. Det er der ikke noget unikt i.
Alligevel er situationen i New Zealand speciel.
For det første fordi folk har bosat sig i New Zealand meget sent i historien – nemlig så sent som i 1300-tallet[27].
Og for det andet fordi landet ligger super langt væk fra andre landmasser. Selv Australien, New Zealands storebror og nærmeste nabo, ligger cirka lige så langt væk som Danmark ligger fra Spanien. Med intet andet end havet imellem sig.
Det har betydet, at New Zealand i løbet af millioner af år har udviklet en helt særlig flora og fauna med en masse endemiske arter. Altså arter, der kun lever dér.
Den ikoniske Kiwi-fugl er et af de mest elskede og kendte eksempler. Faktisk holder New Zealænderne så meget af de små sjove fugle, at de har opkaldt sig selv efter dem.
Inden mennesket ankom til New Zealand, var der millioner af kiwi-fugle. I dag er der under 70.000 tilbage i det fri[28]. Og det tal falder med ca. 2% om året.
Fordi der aldrig udviklede sig nogle naturlige trusler i skovbunden, kan kiwi-fuglene nemlig ikke flyve – og de er i dag truet af blandt andet hermeliner, hunde og katte.
Lydklip: “Kiwis could become extinct in the next 50 years”…
“It would be a disaster. What would we call ourselves?”[29]
Siden New Zealand blev koloniseret af mennesker, er cirka halvdelen af alle hvirveldyr i landet i det hele taget uddøde. De fleste af dem fugle[30].
Så: Den 26. juli 2016 annoncerede den daværende premiereminister John Key, at New Zealand skulle være predator free i 2050. Det vil sige fri for rovdyr.
Rovdyrene er defineret som rotter, hermeliner og possums, altså pungrotter.
Tilsammen dræber de tre dyr 25 millioner indfødte fugle om året og i det hele taget skader de den New Zealandske natur helt vildt meget[31].
Lydklip: “Lots of our creatures still aren’t safe from predators. We can make New Zealand a safe place for the animals who have called it home for millions of years.”[32]
Ingen lande har nogensinde haft held med at gøre noget, der bare minder om omfanget af New Zealands Predator-Free 2050-plan.
En lille ø ud fra Australien blev fri for rotter, mus og kaniner i 2014 efter en intens indsats. Men New Zealand er 2.000 gange større[33].
Én af de metoder der kan hjælpe New Zealand med at nå sit vanvittige mål – der er blevet sammenlignet med at putte den første mand på månen – er gene drives.
Det kan være effektivt: Lav nogle ændringer i noget genetisk kode, slip dyrene fri og lad dem sprede deres egen udryddelse.
Men nogle forskere er bange for, at det kan være for effektivt.
Så snart vi snakker om gene drives, kan konsekvenserne nemlig hurtigt blive uoverskuelige, hvis ikke man virkelig passer på.
Pungrotterne er et af New Zealændernes absolutte hadedyr. Men mens de er upopulære i New Zealand, er de faktisk beskyttede i Australien.
Og selvom der er langt mellem de to lande, er der med gene drives en risiko for, at farlige gener utilsigtet kan sprede sig mellem naboerne down under.
Når først de modificerede gener er i Australien, er der ikke så langt til Sydøstasien…
Man vil gerne udrydde rotter, hermeliner og possums i New Zealand.
Men vil man samtidig tage risikoen for at starte en økologisk katastrofe af globale proportioner?
Det ser umiddelbart ikke sådan ud. Der bliver i hvert fald ikke længere puttet forskningsmidler i gene drives i forhold til et rovdyrsfrit New Zealand.
Men grundforskningen fortsætter stadig mange andre steder.
Og det er langt fra kun New Zealand, der er interesserede i at kunne kontrollere invasive arter – eller i det hele taget hvilke dyr der får lov til at leve, og hvilke der skal dø.
Daisy-chain gene drives
Nøgleordet er kontrol.
For bedre at kunne kontrollere gene drives og gøre dem mindre altudslettende, bliver der arbejdet på en metode, der hedder “Daisy-chain gene drives”[34].
Mens generelle gene drives i princippet kan sprede sig i al uendelighed, er idéen i daisy-chain gene drives at de genetiske modifikationer stopper af sig selv efter et par generationer.
Forskningen er stadig på et relativt tidligt stadie, men hvis det virkelig kan virke, kan man måske få det bedste fra begge verdener: En genændring, der spreder sig af sig selv. Og en naturlig begrænsning på, hvor langt det kan gå.
Konsekvenser
Bare fordi man kan, betyder det så, at man skal?
Det er det helt store etiske spørgsmal med gene drives. Og i det hele taget med al CRISPR-relateret forskning.
Vi kender efterhånden ret godt til vores problemer. Men det hele bliver meget mere mudret, når det kommer til løsninger.
Det har ukendte konsekvenser at handle. Men det har jo virkelig også kendte konsekvenser ikke at handle.
“Vi er guder og kan lige så godt blive gode til det”, skrev Stewart Brand i Whole Earth Catalogue-magasinets mission statement i 1969.
Siden har han opdateret udtalelsen til at “Vi er guder og bliver nødt til at blive gode til det.”[35]
Mammutter
Én ting er at udrydde arter. Det kræver ikke overnaturlige kræfter. Bare dræbertrang og de rigtige værktøjer.
At skabe, til gengæld, er arbejde for en gud – og det bringer os til mammutter.
Hvem elsker ikke mammutter?
Mammut er navnet på en ekstra stor elefantart, der menes at være blevet uddød ved afslutningen af den sidste istid for 10.000-12.000 år siden.
De levede i kolde, nordlige egne – inklusiv i Danmark – og nu er de ved at blive genoplivet.
Lydklip: “I just returned from Sibiria where I personally collected six frozen mammoths”[36]
Det var George Church, professor i genetik ved Harvard og kendt for at være faderen til syntesebiologi.
Han arbejder på at bringe den behårede mammut tilbage – fra en petriskål.
Mere præcist går det ud på, at videnskabsfolk nu kan læse DNA, der er helt op til 700.000 år gammelt – og derfor kan man kigge på mammutskeletter og se, præcis hvilke gener de havde.
På den måde har man blandt andet fundet ud af, at asiatiske elefanter faktisk er genetisk mere lig mammutter, end de er lig deres større afrikanske fætre. De er faktisk 99,96% ens[37].
Så det George Church arbejder på er at tage nogle af de her gamle mammut-gener og så at sætte dem ind i asiatiske elefanter for på den måde lave en slags elefant-hybrid.
Det er ikke en mammut – og han foretrækker selv at kalde det for en mammofant eller for en elemoth – men det behøver heller ikke teknisk set være en mammut for at de kan komme til at ligne mammutter og have nogle af de samme egenskaber. For eksempel muligheden for at leve i de arktiske egne.
Idéen er at man ved at genindføre elefanter deroppe ændrer på økosystemet i en positiv retning, der blandt andet skal være med til at beskytte mod klimaforandringer.
En af måderne det skal ske på er ved at mammofanterne kan trampe rundt i sneen og være med til at eksponere jorden for kold luft, og derfor hjælpe med at holde den frossen.
Det hele lyder måske lidt langt ude, men George Church fik faktisk succes i 2015 med at kopiere nogle mammut-gener ind i arvemassen for en asiatisk elefant.
Kunstige elefant-livmodere
Men der er en anden elefant i rummet… For de asiatiske elefanter er allerede listede som truede, og man kan mene, at det er for risikabelt at bruge dem til genetiske eksperimenter.
Men Church George er uenig. Han behøver nemlig knapt nok at røre ved de asiatiske elefanter. Fra hudceller kan man lave stamceller, og stamceller kan bruges til at forme æg.
Som et ekstra lille tvist på mammut-historien, er planen for de nye hybrid-elefanter, at deres embryoner på sigt ikke skal indsættes i almindelige asiatiske elefanter, der skal agere surrogatmødre i de 22 måneder, en elefantgraviditet typisk tager.
I stedet er ambitionen at konstruere en kunstig elefant-livmoder, hvor hybriderne kan gro.
Og det er videnskabeligt tættere på hvad der er muligt i dag, end hvad jeg umiddelbart personligt ville have troet.
Det er for eksempel allerede lykkedes at gro mus fra 3D-printede, kunstige livmodere[38].
Elefanter og mus lyder en hel del sødere end orker, men… Er det bare mig, der kommer til at tænke på Sarumans uruk-haier i Ringenes Herre?
Lydklip: “You do not know pain, you do not know fear. You will taste man flesh”[39][40]
Hvad er perspektivet?
Ligegyldigt hvad er der lang udsigt til at se flokke af hybrid-mammutelefanter rende rundt i de arktiske egne.
Et halvt århundrede måske, hvis alt går godt.
Og til den tid kan den arktiske permafrost være smeltet.
Uanset hvad kan teknikkerne der bliver udviklet til mammutterne selvfølgelig også bruges på andre måder.
Det nordlige hvide næsehorn, for eksempel, er funktionelt uddød. Der findes nemlig kun to næsehorn tilbage, og de er begge to hunkøn[41]. Det er mor og datter, og moren er endda syg.
Men arbejdet er i gang for at hjælpe dem, og der er gennem IVF-teknikker skabt embryoner, der en dag kan indsættes i en nært beslægtet surrogatmor, og på den måde føre slægten videre.
I New Zealand bliver genomsekvensering brugt til at hjælpe den endemiske kakapo; en stor, grøn papegøje, der ikke kan flyve.
Og andre steder i verden arbejder forskere og miljøforekæmpere på lignende genopretningsprojekter[42].
Dinosauere
Når man snakker om at bringe dyr tilbage fra de døde, er det næsten umuligt ikke at tænke på Jurassic park.
Hvor dinosaur-generne faktisk bliver hentet fra myg, der er bevaret i millioner-af-år-gammelt rav.
Her er et klip fra filmen, der kom ud i 1993.
Lydklip: “If there’s one thing that evolution has taught us, it’s that life will not be contained. Life breaks free, expands to new territory. Painfully, maybe even dangerously.”
“You’re implying that a group composed entirely of females animals will breed?”
“No, I’m simply saying that life finds a way.”[43]
George Church bliver også ofte spurgt om, hvilke andre fortidsdyr teknikkerne i princippet kan være med til at bringe tilbage.
T-rexes, sabeltigere og neandertalere bliver bragt op. Men som han selv siger, så arbejder han ikke på det.
Han arbejder på behårede mammutter.
Selv om genoplivning af både sabeltigere og neandertalere teoretisk er muligt.
Lydklip: “We are not working on T-rex. Or any carnivorous animal. Or any ancient human beings. We are working on mammoths. Or at least cold-resistant elephants.”[44]
Jeg tror ikke, at vi kommer til at se en Jurassic Park på jorden.
Men nu hvor teknikkerne for genetisk modificering bliver forbedrede i så høj fart, ville det så ikke være naivt ikke engang at tage stilling til muligheden?
CRISPR, fremtid og etik
Udviklingen indenfor CRISPR og genetik går langt hurtigere, end hvad de fleste kan forestille sig.
Så måske vi skal prøve at være lidt på forkant med udviklingen i stedet for at se måbende på fra sidelinjen, mens videnskaben vender vores verden på hovedet?
Når det gælder CRISPR er der nødt til at eksistere en offentlig debat. Det mener Rasmus O. Bak som er forsker i CRISPR-teknologi fra Århus Universitet[45].
Citat: “Det skal være en samtale om, hvilke teknologiske og videnskabelige fremskridt, der er ønskværdige, men også om de metoder og muligheder, der ikke skal videreudvikles.
For uanset, om vi vil det eller ej, så er CRISPR-teknologien her med alt, hvad den byder på. Det er vores ansvar, men også privilegium, at kridte den videnskabsetiske bane op.”
Jeg er helt enig.
Det er ikke kun forskere, der skal være med i denne her samtale.
For CRISPR har potentialet til at berøre os alle sammen – både nu og i fremtiden.
Jennifer Doudna, den amerikanske forsker der sammen med Emmanuelle Charpentier opdagede CRISPR i første omgang, får det sidste ord:
Citat: ”Jeg synes ikke, at der er et etisk forsvar mod direkte at forbyde ændringer i menneskers arvemasse, og jeg tror heller ikke, at vi med rette kan forhindre forældre i at bruge CRISPR til at forbedre deres chancer for at få et sundt barn, så længe metoderne er sikre og tilbydes på en retfærdig måde.
[Men vi skal også] genoverveje vores forpligtelse til at opbygge et samfund, hvor alle mennesker respekteres og behandles ens, uafhængigt af deres genetiske sammensætning.
Fremskridtene inden for genmodificering gør det muligt for os at omskrive livets sprog – og få os tættere på at få næsten fuldstændig kontrol over vores genetiske skæbne.
Sammen kan vi vælge, hvordan vi bedst kan udnytte teknologien. Der er simpelthen ingen måde at aflære den her nye viden på, så vi er nødt til at omfavne den.
Men vi skal gøre det med forsigtighed og med den største respekt for den utænkelige magt, den giver os.”[46]
Vi er guder og bliver nødt til at blive gode til det
“Vi er guder og bliver nødt til at blive gode til det”.
Det lyder blasfemisk. Men jeg synes, at citatet rummer en vigtig sandhed.
Vi mennesker er blevet så magtfulde, at vi kan flytte bjerge, flyve til månen og skabe – eller destruere – liv efter vores ønsker.
Og som man siger: Med stor magt følger et stort ansvar.
Selv hvis vi prøvede, ville vi ikke kunne stoppe udviklingen af ny teknik.
Al teknik er farligt indtil det bliver brugt rigtigt. I de forkerte hænder kan hvad som helst være dårligt.
Ånden er sluppet ud af flasken.
Derfor har vi ikke noget valg: CRISPR skal bruges rigtigt – af de rigtige. Og det kræver både offentlig debat og politisk vilje.
Det hjælper aldrig at være bange for noget nyt. For videnskaben buldrer derudaf – uanset om vi lægger mærke til det eller ej.
I stedet for at være skræmte skal vi lære at forstå de nye teknikker.
Det er vigtigt at forstå, hvordan de kan blive misbrugt.
Men det er endnu vigtigere at forstå, hvordan de kan gøre verden til et bedre sted.
Afslutning
Jeg håber, at du føler, at du er blevet klogere på CRISPR og alle de muligheder, det fører med sig, at vi nu kan ændre i selve kildekoden til livet. Og farerne forbundet med det.
Det kan virke lidt overvældende.
Men selvom der er mange tænkelige uhyggelige scenarier, er der i min optik trods alt størst grund til at være optimistisk.
Jeg er i hvert fald personligt vildt spændt på, hvordan verden kan se ud, når vi har lært at bruge de her værktøjer rigtigt.
Og det skal vi nok.
Det bliver vi nødt til.
–
Noget andet vi bliver nødt til er at få styr på denne her klimakrise.
Hvordan man gør det, snakker jeg med Thomas Hebsgaard om næste gang. Han er en af forfatterne bag bogen “Hvis vi vil – den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent”.
Det er en samtale fyldt med håb, som jeg tror, at mange godt kunne bruge et ekstra skud af lige nu.
Indtil da, vil jeg virkelig sætte pris på, hvis du vil skrive en anmeldelse af Udforsk med Alex i din podcastafspiller… eller hvis du vil dele episoden på dine sociale medier.
Kildelisten kan findes på alexanderkinnunen.dk/udforsk, hvor du også kan finde en transkription af episoden og yderligere læsning.
Tak for nu. Hav det fantastisk!
Ekstra kilder
- Bog: A Crack in Creation: Gene Editing and the Unthinkable Power to Control Evolution, Jennifer A. Doudna, Samuel H. Sternberg
- Video: Gene Drives. Kevin M. Esvelt: Technology, Ethics, and Consequences
- Video: NYTimes: At Long Last, Can Malaria Be Eradicated?
Kildeliste
- https://www.youtube.com/watch?v=wAZFAhKx8zQ ↑
- https://www.who.int/publications/i/item/9789240064898 ↑
- https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/malaria ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=cHXBYMeyzkg ↑
- https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_malaria ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=kZPZNZP-Hok ↑
- https://en.wikipedia.org/wiki/Anopheles ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=kZPZNZP-Hok ↑
- https://www.severemalaria.org/countries/burkina-faso ↑
- https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2021/faerre_mister_livet_201221 ↑
- https://www.lshtm.ac.uk/newsevents/expert-opinion/malaria-and-brain-what-long-term-impact-does-malaria-have-brain-function ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=PIrsm8zLEAU ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=amylRQOxeWc& ↑
- https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/genteknologi/undervisning-til-gymnasieskolen/gene-drive/biologitekst ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=OI_OhvOumT0&ab_channel=TED ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=wAZFAhKx8zQ ↑
- https://targetmalaria.org/about-us/who-we-are/ ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=TlN4Fexa85E ↑
- https://www.theguardian.com/global-development/2019/nov/18/wiping-out-the-daughters-burkina-fasos-controversial-mosquito-experiment ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=-7ZvupfstLY ↑
- http://www.genewatch.org/uploads/f03c6d66a9b354535738483c1c3d49e4/Failed_in_the_field_fin.pdf ↑
- https://www.nature.com/articles/d41586-021-01186-6 ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=DjNUpff-1jA ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=2T-t08iUTOI ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=DjNUpff-1jA ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=lT6yBQw0Sf8 ↑
- https://en.wikipedia.org/wiki/M%C4%81ori_people ↑
- https://www.doc.govt.nz/nature/native-animals/birds/birds-a-z/kiwi/facts/ ↑
- https://www.bbc.com/news/world-asia-48702762 ↑
- https://teara.govt.nz/en/extinctions/page-4 ↑
- https://www.beehive.govt.nz/release/new-zealand-be-predator-free-2050 ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=vUhSVViFSEc ↑
- https://www.abc.net.au/news/2014-04-07/macquarie-island-declared-pest-free-after-eradication-program/5373336 ↑
- http://www.sculptingevolution.org/daisydrives ↑
- https://www.newyorker.com/magazine/2021/01/18/crispr-and-the-splice-to-survive ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=gseGg_8gSSw ↑
- https://reviverestore.org/projects/woolly-mammoth/progress/ ↑
- https://www.wired.com/2017/05/scientists-3-d-print-mouse-ovaries-actually-make-babies/ ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=LwinMu7-ZrI ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=tgXPRxmHk6Q ↑
- https://en.wikipedia.org/wiki/Northern_white_rhinoceros ↑
- http://www.bbc.com/earth/story/20170221-reviving-woolly-mammoths-will-take-more-than-two-years ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=BFEVRYJ_QH0 ↑
- https://www.youtube.com/watch?v=OgaXQZVbFAA ↑
- https://www.information.dk/moti/2018/12/crispr-genetisk-schweizerkniv-kan-aendre-menneskeheden-altidx ↑
- A Crack in Creation: Gene Editing and the Unthinkable Power to Control Evolution, Jennifer A. Doudna, Samuel H. Sternberg ↑