Fremtidens kød bliver groet i et laboratorie. Det bliver allerede nu lavet af planter. Og snart marcherer insekterne (måske) også ind på vores tallerkener.
Alle ved, at vi bliver nødt til at skære ned for kødet. Kloden kan simpelthen ikke holde til alle dyrenes prutter og bøvser. Men hvordan gør vi det? Og hvad skal vi spise i stedet for?
Der er mange idéer til proteinkilder derude. Så vi skal forbi en masse herlige plantebaserede alternativer; fra Impossible Foods til IKEA.
Vi skal smage på cellebaseret kød i bl.a. Singapore, Israel og Nederlandene – inkl. helt ægte menneskekød. Er det først dér, vi går over stregen?
Og så skal vi tænke lidt over, om insekter er løsningen – eller bare endnu en dårlig idé i rækken…
Til sidst undersøger jeg muligheden for en fremtid helt uden industrielt dyrehold. Der er nok langt igen. Men man skal aldrig sige aldrig.
Transkription
Velkommen til Udforsk med Alex.
Jeg hedder Alexander Kinnunen.
I sidste episode talte jeg om fremtidens landbrug. Og især om, hvad der skal til for, at vi kan brødføde små 10 milliarder mennesker i 2050. Og måske endnu flere i fremtiden.
Vi skal grundlæggende ændre vores måde at producere mad på. Og så kommer vi nok heller ikke uden om at ændre på hvad vi spiser.
Det skal vi snakke videre om i dag, hvor omdrejningspunktet er kødet på vores tallerkner. Det synes jeg nemlig kræver sit helt eget afsnit.
Vi skal forbi plantebaserede køderstatninger fra blandt andet Impossible Foods, Beyond Meat og danske Naturli’.
Vi skal finde ud af, hvad der egentlig sker med det der cellebaserede kød. Er det overhovedet en god idé?
Vi skal tale om insekter i maden.
Bon appetit. Lad os gå i gang.
Kødforbrug og produktion
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=nUnJQWO4YJY&ab_channel=Vox
De fleste er efterhånden enige om, at det ville være en rigtig god idé, hvis vi alle sammen spiste mindre kød.
Det er i hvert fald cirka hver anden dansker, der mener at vi burde skære ned på kødforbruget i Danmark. Og som også gerne selv vil spise mindre kød.
Hvis du lytter med her, har jeg en lille antagelse om, at du er én af dem. Hvis du ikke allerede har skåret kødet helt fra.
For det er der mange gode grunde til at gøre.
Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO yder dyr i landbruget et “meget stort bidrag” til, hold fast, klimaforandringer, luftforurening, jord og vandkvaliteteforringelse,, skovrydning og en reduktion af biodiversitet[1].
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=eNDF07qnvb8&ab_channel=P3Essensen
Der er grunde nok. Klima. Miljø. Dyrerettigheder. Ens personlige sundhed.
Alligevel er verdens samlede produktion af kød mere end firedoblet på bare de sidste 60 år[2].
Og selvom udviklingen primært er drevet af Asien, er den også mere end fordoblet i både Nordamerika og Europa i samme periode.
Det er en virkelig stor del af jordens areal, der i dag bliver brugt til at opfostre dyr og til at fodre dem.
Dyr i landbruget – eller hvad der også bliver kaldt for husdyrproduktionen – tegner sig for 77 procent af al landbrugsjord. Det er mere end en tredjedel af planetens samlede jordoverflade.
Men hvorfor fylder det egentlig så meget?
En del af problemet i at producere kød er, at processen er enormt ineffektiv.
Når man dyrker planter, bruger man solens energi til fotosyntesen, som helt gratis får planten til at vokse. Der er selvfølgelig også vand, gødning og sprøjtemidler med i regnestykket, men solen klarer det vigtigste arbejde.
Når man opfostrer dyr skal man give dem planter – eller i nogle tilfælde andre dyr – som de så kan bruge til at vokse.
Planterne kan vi for det meste selv spise. Eller vi kan give dem til vores husdyr.
Hvis man for eksempel fodrer en ko med 100 kalorier fra planter, giver det god mening, at man ikke får præcis 100 kalorier ud af det som mad.
Dyrene bruger energien til at gro større muskler og mere fedt. Men ligesom os mennesker skal de jo også bruge energien på at holde deres hjerner og andre organer i gang.
Og så går der energi til bevægelse. Selv om de fleste husdyr ikke bevæger sig så meget…
Af de animalse produkter er det komælk, der er mest “effektivt” til at omdanne plantekalorier til animalske kalorier.
Det giver rundt regnet 40 kalorier mælk per 100 kalorier foder.
Æg giver 22.
Kyllingekød giver 12.
Kød fra grise giver 10.
Og oksekød er helt i bund med kun 3 kalorier[3].
100 kalorier ind. 3 kalorier ud!
Udover hele metan-problematikken er dét med til at forklare, hvorfor lige præcis oksekød er så klimabelastende.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=eNDF07qnvb8&ab_channel=P3Essensen
Hvis en ko spiser græs i stedet for at blive fodret med hvede eller soya, som mennesker kunne spise, ændrer billedet sig selvfølgelig.
Men det kræver langt mere plads. Og de bliver opfedet langsommere, så de når at prutte og bøvse meget mere metan ud. Så det er ikke nogen løsning…
I alt det her er det vigtigt at huske, at der er mange mennesker i verden, der er voldsomt afhængige af deres husdyr.
Jeg har blandt andet selv set det i afsidesliggende bjergregioner i Etiopien, hvor køerne græssede i golde landskaber, der ikke umiddelbart lignede, at de kunne producere andre afgrøder end lidt græs hist og her.
De etiopiske farmere med en håndfuld dyr på deres land er ikke dem, verdens samlede kor af forskere og organisationer beder om at skære ned på deres kødforbrug. I hvert fald ikke til at starte med.
Det er i de mest udviklede, rige lande, at folk spiser mest kød per indbygger[4]. Så det giver også mening, at det her, der især skal skæres ned.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=ikpZt5_NXW0
I Danmark spiser vi ca. 95 kilo kød om året per person i gennemsnit. Det svarer til 260 gram om dagen.
I USA er tallet lidt højere, og i Indien er det omvendt kun på omkring 5 kilo kød per person om året – eller 13 gram per dag. Gennemsnittet i verden er på 43 kilo[5].
Ironisk nok er det i flere af de mest kødspisende lande, at trenden mod en vegetarisk kost stiger hurtigst[6].
Men selvom der er flere og flere mennesker, der vælger at leve fleksitarisk, vegetarisk eller vegansk, ser det ikke ud til, at klodens samlede appetit for kød falder lige foreløbigt.
I Indien for eksempel stiger kødforbruget. Og det gør det også mange andre steder.
Så hvad skal vi gøre?
Én af de mest lovende metoder til at mindske de negative konsekvenser ved dyrehold er kød – men uden dyr.
Der er overordnet set to muligheder. Plantebaseret kød og cellebaseret kød.
Vi starter i det plantebaserede.
Plantebaseret kød intro og histrorie
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=B_n6q_qXvnU
Plantebaseret kød betyder i bund og grund, at man bruger planter – grøntsager, ærter, nødder, bønner osv. – til at imitere smagen og teksturen af kød.
Engang var det usammenhængende grøntsagsbøffer uden smag. I dag er det – udover det – også moderne plantebaserede produkter, der minder så meget om kød i tekstur og udseende, at det kan snyde de fleste.
Men idéen om plantebaseret kød er slet ikke noget nyt. For plantebaserede køderstatninger har fundets i mange hundrede år.
Jeg prøvede at kigge lidt på det, og fandt ud af, at tofu blev for eksempel blev opfundet i Kina i Han-dynastiet, som havde sin storhedsperiode for mere end 2.000 år siden!
Den dag i dag forbindes tofu med det buddhistiske køkken i Asien. Seitan og tempeh stammer også derfra.
Men det er ikke kun i Asien, at plantebaserede køderstatninger har været brugt i hundredevis af år.
I middelalderens Europa var det forbudt at spise varmblodede dyr, mælkeprodukter og æg under den kristne faste op til påske.
Der er endda eksempler på middelalderlige vegetarer og veganere der afholdt sig fra at spise dyr på grund af religiøs renhed og fromhed, fordøjelsesbesvær, sundhed eller økonomi; nærmere end moralske overbevisninger.[7]
Dengang brugte man så blandt andet brød, nødder og frugter som erstatninger for kød.
Det er heldigvis blevet noget sjovere at spise vegetarisk i dag end det må have været i Middelalderen…
Især efter firmaer som Impossible Foods og Beyond Meat trådte til for et par år siden. For der er virkelig sket noget.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=Di55DEnNkUs
Impossible Foods
I 2009, som 55 årig, gjorde den anerkendte universitetsprofessor Pat Brown noget, som burde være meget mere almindeligt. Han tog nemlig et orlov fra sit ellers virkelig gode job for at finde ud af, hvad retningen skulle være på resten af hans karriere.
Og det var ikke fordi, han ikke havde opnået noget med sit liv endnu…
Pat Brown var verdenskendt genetiker med en Ph.D i bagagen, professor i biokemi ved Stanford University og grundlægger af Public Library of Science, der har været banebrydende for den åbne adgangsmodel for forskning.
I 2002 blev han valgt til det amerikanske National Academy of Science for sit arbejde med molekylær biologi. Han har også fået en medal of honor af the American Cancer Society.
Kort sagt: En seriøs, virkelig dygtig videnskabsmand. Men nu skulle han noget andet.
Da han satte sig ned og tænkte over, hvordan han kunne have den størst mulige positive indflydelse på jorden, gik det op for ham, at der burde findes en måde at skabe velsmagende, billige kød- og mælkeprodukter – direkte fra planter – som ville være bedre for både miljøet og for forbrugerne.
Og siden 2011 har Pat Brown så fokuseret al sin energi på Impossible Foods.
Hvis bare det var resultatet af alle 55-årige mænds midtvejskriser…
Pat Brown har i et interview sagt at “Køer ikke udviklede sig til at være kød.”
Her er han i podcasten Freakonomics med Steven Dubner:
Lydklip: https://freakonomics.com/podcast/the-future-of-meat/
“Koen udviklede sig til at være en ko og til at lave flere køer og ikke til at blive spist af mennesker.
Den er ikke særlig god til at lave kød. At bruge dyr i madproduktionen er den mest ødelæggende teknologi på jorden. Intet andet kommer i nærheden.” [8]
I slutningen af sit orlov havde Pat Brown formuleret starten af sin forretningsplan og begyndt at ansætte et lille hold forskere.
De skulle finde ud af, præcis hvorfor kød smager og lugter, som det gør – og hvordan man kan genskabe nogle af de samme madmæssige egenskaber gennem teknologi.
Og så gik de ellers i gang med at teste sig frem til den perfekte plantebaserede opskrift på …kød.
En af hans idéer var at det “kødagtige i kød” stammer fra molekylet hæm. Ordet hæm kommer fra det græske haima, der betyder blod, og hæm indgår blandt andet i hæmoglobin – det jernholdige transportprotein, der farver blod rødt og findes i de røde blodlegemer.
I dag består Impossible Foods burgere af soyaprotein, kokosolie, solsikkeolie, kartoffelprotein og… hæm.
Jeg må sige, at jeg synes, at al deres forskning har båret frugt. For Impossible Foods’ plantebaserede bøffer bløder – og smager – virkelig meget som kød.
I første runde funding i maj 2011 fik Impossible Foods 9 millioner dollar i kassen. I dag er virksomheden værdisat til ca. 7 MILLIARDER dollar[9]. Altså mere end 48 milliarder kroner.
At gå fra at være videnskabsmand til at være CEO i et millardforetagende var ikke ligefrem noget Pat Brown havde forestillet sig.
Men han vidste, ifølge ham selv, at det mest virkningsfulde værktøj i verden er det frie marked. Så hans bedste chance for at løse problemet var at finde en løsning, der gør forbrugerne glade.[10]
Efter 5 års udvikling blev Impossible-burgeren lanceret i udvalgte restauranter i USA i 2016.
Lidt ala Tesla startede de ud med at markedsføre sig som et dyrt luksusprodukt med fokus på kvalitet, og i dag kan deres plantebaserede bøffer så findes i supermarkeder til noget lavede priser – liggende lige ved siden af konventionelt kød.
I Freakonomics-interviewet udtalte Pat Brown, at målet med Impossible Foods er at erstatte dyr som madteknologi allerede i 2035.
Hvilket betyder, at virksomheden skal fordobles i størrelse hvert år helt indtil da. For at nå det mål er Impossible Foods allerede i gang med at udvikle alternativer til blandt andet svinekød, kylling, fisk og mælkeprodukter.
Pat Brown har udtalt at:
Citat “Dyr har bare været den teknologi vi har brugt indtil videre til at producere kød. Hvad forbrugere værdsætter ved kød har ikke noget at gøre med, hvordan det er blevet lavet. De lever bare med det faktum, at det kommer fra dyr. Hvis vi producerer et produkt der leverer alt, hvad forbrugerne værdsætter ved kød, så udfylder vi den niche.”[11]
Impossible Foods bliver tit nævnt i samme sætning som Beyond Meat, der også producerer plantebaserede bøffer, som kan snyde selv inkarnerede kødspisere.
Beyond Meat
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=C4Z112ID7O8
Beyond Meat blev startet af Ethan Brown.
Og så husker du måske, at Impossible Foods blev startet af Pat Brown. Men de er ikke i familie. Det er bare et skørt tilfælde, at de deler efternavn.
Beyond Meat lancerede deres første produkt – kyllingefri kyllingestrips – helt tilbage i 2012. Kort tid derefter udviklede de også en plantebaseret bøf.
Allerede i 2014 kunne man købe Beyond Meat i 6.000 butikker i USA.
6 år senere, i juni 2020, kunne man købe Beyond Meat mere end 110.000 steder i 85 lande verden over – inklusiv i Danmark, hvor Beyond Meat startede med at blive solgt i Irma i juli 2019.
Leder man efter kødalternativer i danske supermarkedet, vil man hurtigt opdage, at der er mange konkurrenter til Beyond Meat.
Naturli’
En af dem er den danske virksomhed Naturli’, som er helt fremme i skoene, når det gælder plantebaserede produkter.
Faktisk så langt fremme at de forventer, at blandt andet Impossible Foods og Beyond Meat bliver fremtidige kunder i Naturli’[12] – for de har nemlig skaffet sig rettighederne til ærteproteinet i granulatform, der har fået navnet PEA’F 68.
Henrik Lund, direktøren fra Naturli’, forventer “at det nye ærteprotein globalt set vil dominere plantebaserede fødevarer” i fremtiden. Det begrunder han blandt andet med, at ærteprotein er rig på proteiner og er fri for både GMO og gluten.
Lige præcis dét ærteprotein bruger Naturli’ allerede selv i blandt andet deres plantepølser, plantebaserede burgerbøf og kyllingefri kylling. Og det virker som om, at de har succes med det.
Hvis man har set Henrik Lund fra Naturli’ i aktion, ved man, at han er en mand med store armbevægelser og endnu større ambitioner. Heldigvis har han noget at have det i, for det går faktisk rigtig godt for Naturli’.
Omkring årsskiftet 2017/2018 lancerede Naturli’ plantebaseret fars i Danmark, som var den første friske plantefars, der ligger ved siden af hakket oksekød i køledisen.
Her er Henrik Lund og tidligere ejer Poul Agger i et indslag på TV2 Østjylland:
Lydklip: https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzA4OTk2ODUzMTEy
Målet for den plantebaserede fars var at få 3 procent af markedet for hakket oksekød i Danmark indenfor 3 år. Men allerede efter 1 år var markedsandelen på 5 procent.
Naturli’ har også gang i et eksporteventyr, hvor de sælger deres produkter i mere end 19 lande verden over. Især smørerstatningen Smørbar er populær.
Naturli’ kan blandt andet findes i kølediskene i supermarkeder i Sverige, Tyskland, Østrig, Schweiz, Spanien, England, Irland, Australien, New Zealand, Indonesien, Malaysia og Singapore.
Og Henrik Lund regner med, at USA bliver det næste marked, som Naturli’ skal indtage.
Supermarkeder
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=NIeVt-0BuJQ
En af de virksomheder, der er ekstra optimistiske omkring salget af plantebaserede kødalternativer, er Tesco – Englands største kæde af supermarkeder.
De satser på at sælge fire gange så mange kødalternativer i 2025, som de gjorde i 2020.
Tescos fokus er på både at tilbyde billige og innovative produkter – og på at sælge de plantebaserede kødalternativer i kølediskene ved siden af de animalske versioner[13] – ligesom Naturli’ gør.
Det virker også som en god forretning.
Mens det totale salg i amerikanske supermarkeder for eksempel steg med 2% i 2019, steg salget af plantebaserede fødevarer samtidigt med hele 11%.
Den største kategori er plantebaseret mælk, og derefter kommer plantebaseret kød.
I de danske supermarkeder bliver sortimentet for plantebaserede varer også større mens priserne falder.
Du har nok selv lagt mærke til, at der efterhånden er særskilte skabe, hylder og frysere med udelukkende plantebaserede erstatningsprodukter i de fleste supermarkeder. Og udviklingen fortsætter.
Plantebaseret fastfood
Hvad med plantebaseret fastfood?
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=bGw7Vidvu1A
Plantebaseret fastfood. To ord der indtil for nyligt aldrig blev puttet i samme sætning er nu the talk of the town i fastfoodens hjemland, USA.
Stort set alle de store kæder er hoppet med på trenden at servere alternativer til kød: Burger King, KFC, Carl’s Jr, Pizza Hut, Dunkin’ Donuts, Shake Shack, Taco Bell, Domino’s, Qdoba, Subway, Bare Burger, Blaze Pizza, Del Taco, Fatburger, White Castle… Listen fortsætter, og den er lang!
Med andre ord: Nu kan man både være doven og skære ned på sit kødforbrug.
Impossible whopper
Burger King skabte store overskrifter i august 2019, da de indgik et samarbejde med Impossible Foods, som jeg nævnte tidligere, om at lancere The Impossible Whopper under slogan’et “100 whopper, 0% bøf”.
Burger Kings CEO udtalte at: “Impossible Whopperen hurtigt blev en af de mest succesfulde produktlanceringer i Burger Kings Historie.”[14]
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=BqalvsDxcP8
Mere plantebaseret fastfood
Mens næsten alle de andre store fastfoodkæder i USA for længst er hoppet med på den kødfrie trend, har McDonald’s holdt sig tilbage med at tilbyde plantebaserede køderstatninger.
Først i slutningen af 2020 annoncerede de McPlant – en plantebaseret burgerbøf, der er udviklet i samarbejde med Beyond Meat.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=2ZOzXeksOHw
Den svenske fastfoodkæde Max Burger åbnede på Gammeltorv i 2013 og har her i 2023 i alt fem restauranter i Danmark.
i 2016 lancerede de “Green-familjen”, og siden da har deres grønnere alternativer vækstet med 1.000 procent.
Citat »Vores mål er at alle kødspisere skal føle, at de stadig kan spise en superlækker ”kødburger” uden at det faktisk er kød,« siger Claes Petersson, Innovations- og udviklingschef i Max Burger i en pressemeddelelse.
Jeg har selv smagt bøffen i den veganske burger BBQ Plant Beef fra Max, og efter min mening består den burgertesten.
Ligesom de andre fastfood-burgere er det ikke nogen gastronomisk revolution. Men den smager udmærket og klarer fint burgerfikset.
IKEA
En anden svensk kæde er også kommet helt med på idéen om plantebaserede måltider.
Normalt tænker man måske ikke at indretning og kødboller passer sammen. Men IKEA har forstået, at man bliver sulten af at fare vild i deres kilometerlange labyrinter.
Plantebaserede kødboller er blevet lanceret som et alternativ til de populære konventionelle kødboller, og IKEA siger selv, at deres CO2-aftryk er mere end 20 gange mindre end produktionen af traditionelle kødboller[15]. 20 gange!
Her er en reklamefilm for de plantebaserede kødboller, der forklarer lidt om ingredienserne og processen:
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=QTRklTa75bQ
I deres restaurant og bistro sælger IKEA også blandt andet veggie hotdogs, veganske burgere og mælkefri softice.
IKEA arbejder på, at halvdelen af alle hovedmåltiderne i deres restauranter skal være plantebaserede i 2025, og at 80% skal være uden rødt kød. De satser også på, at 80% af deres emballerede fødevarer skal være plantebaserede.[16]
I 2019 besøgte mere end 680 millioner mennesker verden over IKEAs restauranter, så det ville virkelig betyde noget.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=haD21Mj8xXs
Fastfood kan ikke stå alene om at ændre vores kostvaner.
Altså. Der er helt grundlæggende problemer med branchen, der generelt går mere op i profit end småting som arbejdsvilkår, sundhed og miljøhensyn.
Men det kræver ikke den store spåmand at sige, at når kæder som McDonald’s og BurgerKing hopper med på at servere burgere med plantebøffer i stedet for konventionelt kød, så er der ved at ske noget stort.
Det er virkelig fedt.
Cellebaseret kød
Nu har vi snakket en del om plantebaseret kød.
Planter i forklædning der ligner kød og smager som kød, men som ikke er kød…
Dét er cellebaseret kød til gengæld.
På engelsk er den mest neutrale betegnelse “cultivated meat” – altså kultiveret kød. Men ord som “clean meat”, “in vitro meat” og “lab grown meat” bliver også tit brugt.
Det betyder alt sammen det samme. Nemlig syntetisk fremstilling af rigtigt kød, der ikke kommer fra noget levende dyr.
Jep, det lyder meget fremtidsagtigt. Men det findes allerede.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=bjSe-0vSRMY
Hvad er cellebaseret kød?
Processen starter med, at der bliver taget en meget lille celleprøve fra et levende dyr – for eksempel fra en kylling.
Kyllingecellerne bliver så lagt i et såkaldt vækstmedium. Det vil sige en væske som indeholder næringsstoffer og vækstfaktorer, som cellerne bruger til at kunne vokse, dele sig og udvikle sig til muskelceller.
I dag bruges typisk et vækstmedium taget fra gravide køer, men producenterne håber på, at kunne skifte over til en plantebaseret løsning. Og det ser faktisk ud til at lykkes[17]. Der bliver blandt andet kigget på svampe som alternativer.[18]
Så skal cellerne gro og dele sig i nogle uger i en bioreaktor, der ligner de høje fermenteringstanke, der bliver brugt til at producere øl. Det gør de indtil de har produceret ægte kyllingekød – uden at nogen kyllinger er blevet dræbt i processen.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=SAyYCE3vFrM
Israel
Israels premiereminister Benjamin Netanyahu blev i december 2020 verdens første statsleder, der prøvede at spise cellebaseret kød.
Han sagde om oplevelsen, at det var lækkert, skyldfrit og at han ikke kunne smage forskel[19].
Benjamin Netanyahu forudser, at Israel vil blive et vigtigt center for alternativt kød og alternativt protein – og de er også rigtig godt i gang.
Den cellebaserede steak var fra den israelske virksomhed Aleph Farms. De har blandt andet groet cellebaseret kød på den Internationale rumstation for at vise, at teknologien kan skabe mad selv, når der er meget få naturlige ressourcer som land og vand.
Good Food Intituttets direktør Bruce Friedrich er helt med på rumsnakken.
Han har udtalt at “Intet er vigtigere for klimaet end en transformation i vores produktion af protein. Globalt set har vi brug for en rumkapløbs-situation mod at fremstille kød fra planter eller dyrke det fra celler. Denne gestus fra premierministeren er virkelig en lille bid for en mand, men en kæmpe bid for menneskeheden.” Citat slut
Bruce Friedrich og Good Food Institute
Hvis man leder efter information om cellebaseret kød, så er Bruce Friedrichs navn et af de første, man støder på.
Her er han i TED-talken “The next global agricultural revolution”:
Lydklip: https://www.ted.com/talks/bruce_friedrich_the_next_global_agricultural_revolution/
“Climate change, antibiotic resistance — these are global emergencies. Meat production is exacerbating these emergencies on a global scale. But we are not going to decrease meat consumption unless we give consumers alternatives that cost the same or less and that taste the same or better.
We have the solution. Let’s make meat from plants. Let’s grow it directly from cells. It’s past time that we mobilize the resources that are necessary to create the next global agricultural revolution.”
Bruce Friedrich har startet Good Food-Instituttet. Det er en velgørenhedsorganisation, der har som mål at promovere plantebaserede alternativer til kød, mælkeprodukter og æg – såvel som cellebaseret kød.
Det gør de under taglinen “forestil dig et madsystem hvor de billigste og mest velsmagende produkter også er gode for vores kroppe og for planeten.”[20]
Grunden til, at cellebaseret kød er bedre for planeten, er fordi processen meget drastisk reducerer forbruget af især land og vand. Samtidigt har drivhusgasudledningerne også potentialet til at blive meget lavere end for konventionelt kød. Især fordi der simpelthen ikke er nogle pruttende eller bøvsende dyr involveret.
Antibiotikaresistens
At cellebaseret kød skulle være bedre for vores kroppe end kød fra dyr, er fordi man gennem den meget præcise produktionsproces helt undgår skadelige bakterier og antibiotika.
Og det med at undgå at bruge antibiotika er ikke en helt lille ting.
Antibiotikaresistens kræver på en måde sit helt eget podcastafsnit, men super kort fortalt så er vi, blandt andet gennem vores kødproduktion, godt i gang med at skabe en seriøs trussel mod den globale folkesundhed.
Allerede nu mener man, at der dør omkring 700.000 mennesker om året af infektioner med bakterier, der har udviklet antibiotikaresistens. I 2050 ånslår WHO, at det til vil stige til 10 millioner mennesker om året – altså flere, end der i dag dør af kræft.
Her er Bruce Friedrich i TED-talken igen:
“We are feeding massive doses of antibiotics to farm animals. These antibiotics are then mutating into superbugs that threaten to render antibiotics obsolete within all of our lifetimes. You want a scare? Google: “the end of working antibiotics.”
Det gjorde jeg. Og det ér bestemt skræmmende læsning.
Bruce Friedrich fortsætter:
“I’m going to get one thing out of the way: I am not here to tell anybody what to eat. Individual action is great, but antibiotic resistance and climate change — they require more. Besides, convincing the world to eat less meat hasn’t worked.”
I mere end 50 år har alt fra klimaforskere til dyrerettighedsaktivister bønfaldet befolkninger kloden rundt om at spise mindre kød. Men det globale kødforbrug er alligevel på sit højeste nogensinde.
“On our current trajectory, we’re going to need to be producing 70 to 100 percent more meat by 2050. This requires a global solution. What we need to do is we need to produce the meat that people love, but we need to produce it in a whole new way. I’ve got a couple of ideas.”
Den ene er plantebaseret kød. Og den anden er cellebaseret kød.
Singapore
Ét af de steder, der er helt med på dupperne, når det gælder cellebaseret kød, er Singapore.
Ligesom Israel er det et lille, rigt land med gode universiteter og et højt kødforbrug – hvoraf det meste lige nu bliver importeret.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=0_YAVEXdxfU
Som det første land i verden gav Singapore i december 2020 godkendelse til at sælge cellebaseret kylling fra den amerikanske virksomhed Eat Just.
CEO’en Josh Tetrick har selv udtalt at det var et citat “historisk øjeblik. Vi har spist kød i tusindvis af år, og hver gang vi har ville spise kød, har vi været tvunget til at dræbe et dyr – indtil nu.”[21]
Nu håber de bare, at flere lande vil følge efter med godkendelser.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=pyDCVyoqvBk
USA
I USA bliver der arbejdet på at godkende cellebaseret kød. Men der er et par juridiske udfordringer – blandt andet en debat om, hvad der må og ikke må blive kaldt for “kød”.
I få stater, som Louisiana og Missouri, er der blevet gennemført lovgivning der forhindrer både plantebaseret og cellebaseret kød at blive solgt under navne som “kød”, “burger” og “pølse”, som de mener misrepræsenterer produkterne[22].
Men kampen om, hvad de alternative proteiner må blive kaldt er langt fra slut.[23]
Europa
Hvad med Europa? Her sker der også ting og sager. Især i Nederlandene, som vi også var forbi i sidste episode.
Mosa Meat, en cellebaseret-kød-virksomhed fra Nederlandene fik i starten af 2021 bragt en funding-runde op på svimlende 85 millioner dollars – altså næsten 600 millioner kroner.
De penge skal de bruge til at opskalere deres produktion af cellebaseret kød og begynde at sende produkter på markedet så hurtigt som muligt.
Kan du huske, at der engang var en historie i medierne om en helt vildt dyr, cellebaseret burger?
Det var Mosa Meat. I 2013 serverede de nemlig verdens første cellebaserede burger på en pressekonference i London. Og historien blev delt alle vegne.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=slslQLZL2EI
“What we’re going to see is a world first. This is the first time ever a hamburger from cells grown outside of the cow is being made and presented.”
Når man regner produktionsomkostninger ud, svarer det til, at verdens første cellebaserede burger kostede omkring 250.000 euro[24] – altså næsten 2 millioner kroner.
De penge kom især fra Google-manden Sergey Brin, der var en af de helt store investorer i starten. Siden er blandt andet også Leonardo di Caprio, ikke helt overraskende, hoppet med på vognen.
Selvom prisen på det cellebaserede kød fra Mosa Meat er blevet noget lavere siden den første burger i 2013, er den stadig klart højere end for konventionelt kød.
I 2019 kostede en cellebaseret burger fra Mosa Meat for eksempel omkring 9 euro – eller små 70 kroner – per burger. Lidt billigere end 2 millioner. Men ikke helt billig nok.
Her er grundlæggeren af Mosa Meat, Mark Post, igen:
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=0Sl9yZuPrd0
Cellebaseret steak
Der er lige to ting til, jeg synes, der er værd at nævne om mulighederne og fremtiden for cellebaseret kød.
Den første er idéen om en cellebaseret steak.
Lige nu er det meste cellebaserede kød uden egentlig struktur.
Det er fint til forarbejdet kød som kyllingenuggets og hakket oksekød – hvilket står for ca. halvdelen af kødmarkedet i vesten. Men det er ikke det samme som en steak.
Men potentialet er der. Og de cellebaserede-kød-virksomheder kommer tættere og tættere på.
Aleph Farms – hvor den israelske premiereminister var på besøg – havde for eksempel i februar 2021 succes med at bruge en 3D-bioprinter til at skabe en steak, som de selv kalder for en kultiveret ribeye. Billederne viser noget der ligner fedtmarmoreringer.
Om smagen og teksturen rent faktisk kan sammenlignes med en ribeye ved jeg ikke, men udviklingen fortsætter!
Eksotiske dyr
Der er en anden vild tanke, som er værd at nævne om cellebaseret kød. Nemlig at så snart man har celler fra et dyr – et hvilket som helst dyr – kan man i princippet gro dem og replikere dem.
I dag spiser menneskeheden kun et ekstremt lille udpluk af alle de arter, der findes – primært kylling, ko, gris, får og forskellige fisk. Men det vil det australske firma Vow være med til at ændre på.
Vow har allerede haft succes med at lave dumplings af cellebaseret kængurukød – og de er lige nu ved at kigge nærmere på blandt andet at lave cellebaseret kød fra skildpadde, zebra og yakokse.
I deres egne ord “spiser vi de dyr, som vi spiser i dag, fordi vi er begrænset af de dyr, som vi har kunne domesticere. Så at gro kød fra dyrenes celler i stedet giver os mulighed for at undgå den begrænsning.”[25]
Af en eller årsag får jeg billeder af Tiger King i hovedet, når jeg hører om Vows planer.
Og lige så spændende som idéen om at kultivere eksotisk kød er, er der også så mange ubesvarede spørgsmål.
Ouroboros steak
En kunstinstallation af Orkan Telhan på designmuseet i London har taget idéen et skridt længere med projektet “Ouroboros steak” der fremviser små skåle med kød kultiveret fra menneskeceller.
Ja, rigtige menneskeceller. Små stykker kultiveret menneskemuskel.
Projektet udløste stor debat. Forståeligt nok. Og kunstneren blev blandt andet anklaget for at promovere kannibalisme.
Navnet “Ouroboros” kommer fra det gamle symbol af en slange eller en drage, der spiser sin egen hale, og kunstprojektet var ment som et satirisk take på vores stigende appetit for kød – og nu også cellebaseret kød.
En biofysiker der arbejdede sammen med Orkan Telhan på Ouroboros-steaken har sagt, at projektet giver en absurd løsning på et absurd problem.
Kunstneren Orkan Telhan har udtalt at de ikke fremmer citat “at spise sig selv som en realistisk løsning, der løser menneskers proteinbehov. Vi stiller snarere spørgsmålet: Hvad er de ofre, vi har brug for at lave for at kunne fortsætte med at forbruge kød i det tempo, som vi gør nu?”[26]
Insektprotein
En anderledes måde at producere kød på er ved at gå helt ned i skala.
Nemlig ved at spise insekter…
Bare ordet “insekt” får det nok til at krybe lidt på huden for de fleste. Mig selv inklusiv.
Når vi siger insekt, tænker vi nærmere på dem som noget urent, ulækkert og sygdomsspredende – ikke som mad.
Men 2 milliarder mennesker verden over spiser i dag insekter hver dag i fire-femtedele (80%) af verdens lande.[27]
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=rDqXwUS402I
Der bliver spist flest insekter i Asien, Afrika, Mexico og Sydamerika.
Men enkelte steder i Europa bliver insekter også brugt i madlavningen – blandt andet på Sardinien i Italien, hvor den traditionelle fåreost “Casu marzu” for eksempel indeholder – ja undskyld jeg overhovedet siger det – levende insektlarver.[28]
Osten er blevet kaldt for en af verdens ulækreste og farligste fødevarer, men på trods af dét – og at den faktisk er ulovlig i EU – bliver den stadig set som en delikatesse.
Det er på eget ansvar at søge efter billeder af Cazu marzu på Google…
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=Y8F-0Ogp4fU
NOMA
Insekter bliver tit spist som en billig kilde til protein i mindre velstående samfund rundt om i verden, hvor folk ikke nødvendigvis har råd til røde bøffer.
Men det vendte NOMA på hovedet, da de serverede myrer og græshoppere for deres gæster – og blev kåret som verdens bedste restaurant.
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO, siger, at insekter har sammenlignelige kvaliteter med andre kødkilder set fra et ernæringsperspektiv.
De har nemlig et lignende – eller endda højere – proteinindhold end meget andet kød og visse insekter indeholder en række vigtige fedtsyrer og vitaminer.
Sammenlignet med traditionelt dyreavl, så har opdrættet af insekter også potentielle klima- og miljømæssige fordele.
Insektopdræt er først og fremmest mindre klimabelastende, når man kigger på bioomdannelse – altså det her med hvor mange kalorier man skal fodre et dyr med, for at få én kalorie ud i den anden ende.
At producere oksekød kræver for eksempel i gennemsnit ca. 10 gange så mange kalorier, som at producere insekter. Og både land- og vandforbruget er langt lavere.
Løsningsfortællingen
Men Joshua Evans, forfatteren til bogen “On Eating Insects”, argumenterer for, at “løsningsfortællingen”, altså markedsføringen af insekter som en løsning på blandt andet vores klimaudfordringer, er misvisende.[29]
“Vi har fået en dårlig vane med at tale om bestemte organismer som “bæredygtige” eller “uholdbare”, siger Joshua Evans. Han fortsætter: “Men bæredygtighed er ikke en egenskab hos organismer. Det er en egenskab hos systemer. Hvis vi tror på, at insekter pludseligt vil ændre på de katastrofale konsekvenser af monokultur og masseproduktion, vil vi blive meget skuffede.”
Baseret på sin forskning mener Joshua Evans, at når produktionen af spiselige insekter er skaleret op, vil det samlede impact af foder, energi, forarbejdning og transport betyde, at insekter ikke er mere bæredygtige end konventionelle proteinkilder
“Hvis vi kun gror én ting, er vi alle sammen f*cked”, har Joshua Evans udtalt. ”Og det betyder ikke noget, om den ene ting er majs eller soja eller græshopper.”[30]
Han argumenterer for, at vi havde de samme forventninger til soja i midten af det 20. århundrede, kun for at opdage, at afgrøden blev til et patenterbart produkt, der forårsagede massiv skovrydning i Amazonas til at plante store monokulturer, hvis udbytte derefter transporteres andre steder hen, så vi kunne fortsætte med at producere meget billigt oksekød.
Han siger: “Udskift soja med insekter, og du har en version af historien, der i øjeblikket udfolder sig.”
Han tror ikke, at vi kan undgå problemer bare ved at finde én slags mad, der kan dække vores ernæringsmæssige behov.
Vi skal i stedet lære at tilfredsstille vores behov ved at spise meget forskellig mad fra mange forskellige kilder.
Det er super vigtigt at være opmærksom på diversitet. Derfor ser han det vestlige fødevaresystem, med sit store fokus på masseproduktion, som modsætningen til sit ideal.
Han synes, at den måde, vi skal gro og høste mad på skal reflektere jordens økologiske og biologiske diversitet – i stedet for at satse på ét overordnet system.
Og han tror på, at vi skal væk fra de lukrative monokulturer og over til bæredygtige, mindre landbrug med flere forskellige slags afgrøder. Lidt ligesom jeg snakkede om med samdyrkning i sidste afsnit.
Små skift i vores tankegang omkring mad – inklusiv en åbenhed overfor at spise insekter – er en del af løsningen.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=YGMLMb91Z8c
Insekter i hverdagen
På trods af Nomas eksperimenter med myrer i maden, er det stadig de færreste danskere, der spiser insekter til hverdag. Men der er sket meget siden da.
I 2017 begyndte Irma at sælge insekter fra køledisken i udvalgte butikker. Varechefen fra Irma udtalte, at især græshopperne blev populære, men der blev også blandt andet solgt melorme og voksmøllarver – som ja, umiddelbart lyder, lad os bare sige …mindre appetitlige.[31]
Andre supermarkeder har også solgt tørrede insekter, og på nettet kan man købe dem fra utallige webshops.
Insekter som mad er længe blevet solgt til folk med terrarier. Nu skal de også på din egen tallerken.
Det er tydeligt, at den største udfordring for en seriøs stigning i salget af insekter som madvare er kulturel. Hvis vi som danskere kun vil spise insekter, når de bliver serveret af verdens bedste kokke, er der stadig lang vej.
Men der er også andre problemer med insekter.
Insekter og dyreetik
Jeg har med vilje forsøgt at styre lidt uden om store dyreetiske spørgsmål i denne her podcast.
Men lige når det kommer til insekter, synes jeg, at det er værd at nævne, at forskningen tyder på, at insekter har potentialet til at være bevidste – og derfor også at kunne føle smerte og lidelse[32] – ligesom alle andre dyr.
I et enkelt insektmåltid kan der være hundredevis af individuelle insekter, og det synes jeg personligt, at det er værd at tænke over.
Med det sagt er der muligvis fordele i at spise insekter som et supplement eller i stedet for resten af Jens Hansens landbrugsdyr.
Jeg forudser nu alligevel, at der går lang tid – hvis det overhovedet nogensinde sker – før vi med glæde sætter tænderne i en knasende græshoppe eller spiser en håndfuld melorme.
Men det rykker på sig i branchen.
Fremtiden for insekter i maden
Den 13. januar 2021 rykkede insekter nemlig ét skridt tættere på vores tallerkenen, da tørret gul melorm blev godkendt af Den Europæiske Union som sikkert at spise[33].
Kendelsen var den første afsluttede risikovurdering af en insektfødevareproduktansøgning i EU.
For Antoine Hubert, der er formand for IPIFF (Den internationale platform for insekter som mad og foder) repræsenterer det citat “en vigtig milepæl i retning af en bredere EU-kommercialisering af spiselige insekter”.
Det skal siges, at det skal stå tydeligt på indpakningen, hvis en fødevare indeholder insekter.
Altså udover de insekter, der hemmeligt sniger sig ind i flere af vores fødevarer…
Her er et indslag om kakerlak i chokoladen fra TV2:
Lydklip: https://livsstil.tv2.dk/mad/2015-12-20-der-er-16-stykker-kakerlak-i-din-chokolade-pr-100-gram
Ifølge investeringsbanken Barclays vil det at spise insekter være en branche, der i 2030 er 8 milliarder dollar værd – mod blot ca. 1 milliard dollar i 2019[34].
Engang var det utænkeligt for de fleste i vesten at spise rå fisk – inden sushi blev introduceret som en dyr spise på fine restauranter. I dag bliver det solgt i de fleste supermarkeder.
Kun fremtiden kan vise, om insekter har samme potentiale.
En fremtid uden industrielt dyrehold?
Med en fremtid fyldt med plantebaseret kød, cellebaseret kød og måske…Insekter… Er der så overhovedet brug for køer og kyllinger længere? Er det slut med de industrielle dyrefabrikker?
Det tror Jacy Reese, forfatteren bag bogen med den vilde titel “The End of Animal Farming”.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=PBmbVphZKYc
Jacy Reese tror, at vi en dag vil kigge tilbage på vores industrielle dyrehold som en af de største moralske fejltagelser i verdenshistorien[35] og i bogen forudser han, at industrielt dyrehold vil være helt forsvundet i år 2100.
Det første skridt er at udvikle bedre alternativer til de nuværende produkter – eksempelvis plantebaserede eller cellebaserede bøffer.
Det skal bare smage godt, måske bedre end kød, og være billigt nok, så vil selv inkarnerede kødfans kunne se fidusen.
47% af amerikanere støtter allerede idéen om at nedlægge slagterier – selvom forskerne troede, at det ville være under 20%.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=PBmbVphZKYc
Derudover støttede 33 procent idéen om at nedlægge alt industrielt dyrehold, 70 procent havde “noget ubehag ved måden som dyr bliver brugt i industrien”, og 69% procent synes at “industrielt dyrehold er et af verdenssamfundets vigtigste problemer”[36].
Jacy Reese argumenterer for, at dyrerettighedsbevægelsen har været for fokuseret på individuelle kostændringer frem for på det store billede.
For selv om andelen af veganere og vegetarer stadig er under 10% i de fleste lande, kan rigtig mange mennesker blive enige om, at der burde laves intitutionelle ændringer for at fremme dyrevelfærd og bæredygtighed.
Han giver eksemplet, at under hver tiende amerikaner køber æg fra fritgående høns – men at omkring 70% svarer ja til, at de synes, at forhandlerne skal sælge selv samme æg.
I Danmark erklærer 6 ud af 10 danskere sig enige i, at æg fra burhøns burde forbydes. I samme undersøgelse fremgik det, at det ikke overraskende er prisen der er vigtigst, når danskerne køber æg. Det svarer 47% – mens 44% svarer, at dyrevelfærd er det vigtigste.[37]
Collapse of compassion
At tage én enkelt handling, der løser et problem for evigt er langt mere attraktivt for den menneskelige psyke, end at lave en handling, der på den korte bane føles som en dråbe i vandet.
Konceptet bliver kaldt “collapse of compassion”, hvilket kan oversættes til medlidenhds-kollapset. Det er en teori indenfor psykologien, der beskæftiger sig med den menneskelige tendens til vende sin opmærksomhed væk fra lidelse i stor skala[38].
“En død er en tragedie, en million er en statistik.” – som man siger.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=SNTPL1oURi0
Den slags tilstand af ligegyldighed opstår tit, når et stort problem ikke har en oplagt løsning.
Når det kommer til dyrerettigheder, for eksempel, er det langt lettere for folk at komme med ombord, hvis de kan se en klar vej fremad med en konkret løsning på problemerne.
Folk vil gerne
Og den løsning kunne meget vel være plantebaserede – og evt. cellebaserede – alternativer til de animalske produkter.
For folk vil gerne være på den rigtige side af historien og arbejde sammen om at opnå moralske fremskridt. For ikke at tale om de helt konkrete, der for eksempel har med miljø og klima at gøre.
Et videnskabeligt studie med titlen “Healthy & Sustainable Living” fra juni 2020 med 27.000 deltagere i 27 lande viste, at 73 procent – næsten tre fjerdedele af alle – ønsker at reducere deres påvirkning af miljøet og naturen væsentligt.[39]
Selvom studiet blev lavet midt under Coronapandemien, fremgik det tydeligt, at klimaforandringer og biodiversitetskrisen stadig vejede højt på folks agenda.
Hovedpointen blev at mennesker gerne vil tage sundere, mere bæredygtige livsvalg – men at de ikke altid ved, hvor de skal starte.
Folk vil gerne gøre det rigtige. Der er bare brug for hjælp i form af vejledning, større udvalg og billigere priser, så det bliver lettere at tage gode valg på klodens vegne. Som jo i sidste ende også er for vores egen skyld.
Hvad er teknologiens rolle?
Okay. Så hvilken rolle spiller nutidens og fremtidens teknologi i alt det her?
Det har Pam McElwee, lektor ved Institut for Humanøkologi på Rutgers University i New Jersey, en skarp mening om.
Hun siger, at “der er mange handlinger, der allerede er tilgængelige for os nu. Vi behøver ikke at vente på teknologisk innovation.”[40]
I hendes perspektiv er det vigtigste for klodens helbred, at vi omtænker vores landbrugssystemer. Vi skal væk fra den store industritænkning og tilbage til at genoprette jorden.
Og for dem, der ikke er landmænd, mener hun, at vi både kan træffe egne valg om vores kostvaner og madspild.
Jeg tror personligt også, at vi ikke reelt behøver ny teknologi til at løse de problemer, vi har i forhold til vores fødevaresystem.
Vi kunne ændre vores systemer og vaner lige nu og for evigt leve bæredygtigt og i komplet harmoni med naturen. Den rette viden er der. Muligheden findes.
Men vi har brug for hjælp til at omstillingen går hurtigere, så samtidig tror jeg også, at teknologi kan være en vigtig del af løsningen.
Så længe vi med de nye teknologier har vores sunde fornuft med og ikke bare laver de samme fejl igen med nye værktøjer…
RethinkX
En organisation der virkelig tror på fremtidens teknologier er den uafhængige tænketank RethinkX.
I 2019 udkom deres rapport “Rethinking Food and Agriculture” (altså “gentænkning af fødevarer og landbrug”), og det er mildest talt nogle vilde forudsigelser, der bliver lavet.
Først og fremmest forudsiger de at efterspørgslen på mælkeprodukter vil være faldet med 70% i 2030, og at den amerikanske kvægindustri mere eller mindre vil være bankerot på det tidspunkt.
I 2035 vil efterspørgslen være faldet med 80 til 90%. Og andre husdyr-industrier som kylling, gris og fisk vil følge lignende trends.[41]
Grunden er, mener RethinkX, at vi lige nu er på grænsen til en af de dybeste, hurtigste og mest konsekventialistiske disruptions i fødevareindustrien og landbruget siden vi startede med at domesticere planter og husdyr for 10.000 år siden – primært på grund af den hastigt faldende pris på plantebaserede proteinkilder.
I 2035 vil ca. 60% af det land, der lige nu bliver brugt til kvæg i USA blive friet op til andre formål. Hvis det bliver dedikeret til genskovning, vil alle USAs nuværende drivhusgasudledninger udlignes.
Moderne mad vil blive billigere og bedre end animalske produkter. Prisen vil som minimum være det halve af de animalske og helt op til 80% billigere, hvilket betyder, at hver familie i USA vil spare mere end 1.200 dollars om året på mad.
Og de nye proteinalternativer vil smage bedre og være mere næringsrige, hvilket vil mindske tilfældene af hjertekarsygdomme, overvægt, kræft og sukkersyge.
Rapporten drejer sig om USA, men hvis RethinkX får ret, vil implikationerne selvfølgelig også påvirke Danmark – og resten af verden.
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at RethinkX er kendt for at komme med store, nærmest provokerende forudsigelser om fremtiden.
Og det er netop bare forudsigelser.
Men rapporten maler et optimistisk billede, som det er svært ikke at blive bare lidt forblændet af.
For i nyhedsstrømmen om katastrofer og kriser er det da opmuntrende med nogen, der virkelig tror på fremtiden i stedet for at sige, at jorden går under i morgen.
Mens blandt andet lobbyorganisationer for landbruget forståeligt nok har kritiseret rapporten, findes der flere, der i hvert fald ikke helt modsiger sig forudsigelserne.
Dr Liz Specht fra The Good Food Institute siger for eksempel om rapporten, at selv om den kommer med nogle meget store forudsigelser, er store ændringer af fødevaresystemet på meget kort tid ikke helt uden fortilfælde.[42]
Skiftet fra små landbrug i midten af 1900-tallet til konsoliderede industrielle landbrug skete for eksempel på en enkelt generation.[43]
Og på mange punkter går udviklingen kun hurtigere i dag.
Da jeg ledte efter folk, der hverken virkede til direkte at kunne vinde eller tabe på forudsigelserne i RethinkX-rapporten, fandt jeg “Food Ethics Council” – en helt uafhængig britisk NGO, der arbejder for et fair madsystem, der er sundt for mennesker, dyr og for miljøet.
I deres artikel “Be cautious of the techno fix”[44] fremsætter de en række yderst fornuftige pointer om rapporten – og på den måde også indirekte om hele idéen om hvorvidt ny teknologi kan redde os ud af den kattepine, vi som menneskehed har fået sat os selv i.
Den første pointe går på, om vi overhovedet har brug for flere billige proteinkilder. De fleste i vesten spiser allerede nu for meget protein, når vi i stedet burde spise mere fuldkorn, bælgfrugter og grøntsager.
Den anden pointe er, at ny teknologi nok ikke vil føre til et mere decentraliseret fødevaresystem, der kommer alle til gode. Engang var madsystemet demokratisk. I dag bliver det overordnet set styret af få, store virksomheder, og det vil de nye teknologier højst sandsynligt ikke ændre på.
Den tredje pointe er, at vi i stedet for at opfinde ny teknologi til at undgå at udtømme verdenshavene for fisk, bruge mindre antibiotika, undgå sygdomme fra dyrebestande, bruge mindre brændstof, mindske lidelse og så videre og så videre i stedet bare kunne spise flere planter og færre, men bedre, animalske produkter.
Og den sidste pointe går på, som vi også allerede har været inde på, at vi i dag rent faktisk allerede producerer nok mad til at at brødføde alle mennesker i verden nu og ind i fremtiden.
Vi har bare et fordelingsproblem og prioriterer generelt profit over alt andet.
Food Ethics Council siger, at grunden til, at de nye alternative proteinkilder virker så appelerende baserer sig på idéen om, at vi kan blive ved med at spise på den måde, som vi har vænnet os til, men uden de associerede konsekvenser.
Om det er sandt eller ej, skal vi med vores teknologiske innovationer stadig vælge at dele vores velstand med vores fattigere naboer i verden, i stedet for at beholde vores økonomiske overskud. Og vi skal stadig vælge at spise varierede og sunde diæter; ikke bare hvad der er billigt.
Artiklen slutter af med at sige, at vi kan vente på at der måske kommer en teknologisk løsning på vores problemer – eller anerkende, at vi kan tage bedre valg med det samme.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=nUnJQWO4YJY
Afslutning
Vi er nået til afslutningen.
Men før vi runder helt af, vil jeg kort nævne nogle af de ting, jeg ikke har nævnt.
Eksklusioner
Som jeg sagde i starten af sidste episode om mad og fremtidens landbrug, så er der næsten ikke det, man ikke kan snakke om, når man snakker om mad.
Emnet er simpelthen så bredt, og selv med et ellers relativt snævert fokus på teknologi og fremtid, har der været vildt mange idéer og historier, som jeg ikke har fået plads til.
En af dem er svampe- og fermenteringsbaseret protein som alternative kødalternativer. Idéerne er meget spændende, og vi kommer helt sikkert til at se mere til dem i løbet af de næste par år.
Omkring alt der har at gøre med plantebaserede- og cellebaserede alternativer til animalske produkter, har jeg næsten kun talt om kød. Men det er helt bestemt også en relevant revolution, når det kommer til mælkeprodukter, æg og fisk.
Der er også rigtig meget at sige om havet. Der er for eksempel overfiskeri på den ene hånd. Og muligheden på den anden hånd for at havet kan blive tiltænkt en langt større rolle som CO2-støvsuger.
Jeg har været inde på, hvorvidt vi kan brødføde hele verdens befolkning i fremtiden. Men ikke på, at der i dag allerede er mere end 800 millioner mennesker, der går sultne i seng. Og næsten 50 millioner, der decideret sulter[45].
Og så til sidst en form for modsætning, nemlig overvægt. Vi kan kalde det elefanten i rummet.
Svær overvægt – populært kaldet fedme – er næsten tredoblet i verden siden 1975[46].
39% af verdens voksne er overvægtige, og 13% er fede. I Danmark er 60% overvægtige og af dem bliver 20% betegnet som fede.
For en relativt almindelig mand på 180 cm kræver det en vægt på 98 kilo at blive kaldt for fed. Hvis man er 165 cm høj er det 82 kilo.
Et højt BMI tager selvfølgelig ikke hensyn til ens muskelmasse eller genetik, men det kan være en indikation[47].
8% af verdens dødsfald skyldtes fedme i 2017[48]. Tallet var ca. det samme for Danmark.
Jeg ved godt, at det er unfair at sætte fedme overfor sult. Men vi kan ikke kun tale om hvad vi spiser. Vi bliver også nødt til at spise mindre. Eller som minimum at bevæge os mere.
Der er mange potentielle teknologiske løsninger på overvægts- og fedmeproblemer, men det må blive til en anden dag.
Indtil da er det om at gå en tur og spise grønnere måltider på mindre tallerkener. Det er svært at argumentere imod.
Alright! Nu skal vi tilbage til takeaways.
Takeaways
Jeg synes faktisk, at hele idéen om at minimere vores madspild, som jeg snakkede om i sidste episode, er undervurderet.
Ikke nok med, at vi som individer kan være med til at mindske vores eget spild ved at prioritere det og tænke os bedre om, så kan vi også kræve det af vores institutioner og systemer.
Der er ved at ske en hel masse med både grøn energi og plastikforbrug. Så lad os en gang for alle få madspild med på listen over ting, vi kan gøre noget ved, hvis vi forsøger ihærdigt nok.
Derudover ville det være let for mig at sige her, at alle verdens problemer kunne blive løst, hvis vi mennesker bare kunne spise færre animalske produkter.
Og det tror jeg helt klart også på er en stor del af løsningen.
Jeg tror bare ikke på, at det er så let igen.
Jeg håber, at de nye alternative kilder kan være med til at skubbe udviklingen i en bæredygtig retning, hvor alle kan være med.
Der er meget, der tyder på det.
På et politisk plan er der åbenlyst meget man kan gøre for give landbruget et incitament, der producerer mad på en smartere og mere bæredygtig måde.
En del af løsningen kan være teknologisk. Det er helt klart interessant.
På et individuelt plan tror jeg på, at alle mennesker er på deres egen unikke rejse.
Der kan umuligt være én fælles vej.
Vi må i stedet hver især finde vores egen vej mod en fremtid, hvor der er sund, nærende mad til alle på en skøn planet, der emmer af diversitet og liv.
Hvis man alligevel skal opsummere nogle generelle råd, vil jeg sige, at jeg overordnet set har lært, at der er tre ting, der er værd at fokusere på som individ.
- Det første er, at man man skal prøve at dyrke sin egen mad. Stort set intet er sundere eller mere bæredygtigt. Selv hvis det kun er et par krydderurter eller tomater.
- At selv lave mad er nummer to. Jo mere du har kontrol over ingredienserne, desto større er chancen for, at du bruger friske råvarer af høj kvalitet. Spildet bliver mindre, maden bliver sundere – og så smager hjemmelavet mad bare bedst.
- Nummer tre bliver du ikke overrasket over. Den hedder spis mere grønt. I stedet for at tænke på ting, du ikke må spise eller skal spise mindre af, så tænk i stedet på bare at spise flere planter. En kost rig på planter er nærmest automatisk både bedre for din krop og for planeten end alt andet.
Og det er så vigtigt at nævne, at man hverken behøver at kalde sig for fleksitar, vegetar eller veganer for at støtte en omlægning af vores fødevaresystem.
Langt fra. Man behøver ikke engang at skære ned på sit eget forbrug af noget som helst for at gøre en stor forskel.
Man kan støtte organisationer med penge eller som frivillig. Man kan stemme politisk. Man kan arbejde for grønne virksomheder. Der er så mange muligheder.
Vi er tit bange for at blive kaldt dobbeltmoralske. Men en moralsk handling er moralsk uafhængigt af resten af ens livsstil.
Det er ikke enten eller. For hvert skridt tæller.
Generel afslutning
Tak fordi du har lyttet med!
Hvis du er nået helt hertil, må jeg tage hatten af. Især hvis du har lyttet til begge episoder.
Det har været langt. Men også vigtigt.
Jeg håber, at du føler, at du er blevet klogere på fremtidens mad – og på hvor vi står i dag i forhold til landbrug, plantebaserede kødalternativer, cellebaseret kød, insektprotein og en fremtid med færre animalske produkter og større biodiversitet på vores smukke klode.
Hvis du har fået noget ud af episoden, vil jeg virkeligt sætte pris på, hvis du deler den med dine venner og familie på de sociale medier.
Det ville også være dejligt, hvis du rater ‘Udforsk med Alex’ i din podcastafspiller. 5 stjerner gør den nemlig lettere at finde for andre.
En transkription og en udførlig kildeliste kan findes på alexanderkinnunen.dk/udforsk
Tusind tak for nu – og hav det fantastisk!
Kildeliste
- http://www.fao.org/3/a0701e/a0701e00.pdf ↑
- https://ourworldindata.org/meat-production ↑
- https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/8/3/034015/meta ↑
- https://ourworldindata.org/meat-production#which-countries-eat-the-most-meat ↑
- https://vegetarisk.dk/forbrug-af-koed/ ↑
- https://www.europeandatajournalism.eu/eng/News/Data-news/Europe-is-going-veg ↑
- http://www.bitesizevegan.org/bite-size-vegan-nuggets/main-nuggets/vegans-in-the-middle-ages-the-history-of-veganism-part-two/ ↑
- https://freakonomics.com/podcast/meat/ ↑
- https://www.forex.com/en/market-analysis/latest-research/impossible-foods-ipo/ ↑
- https://www.inc.com/magazine/201909/thomas-goetz/impossible-foods-pat-brown-imposter-syndrome-unlikely-entrepreneur.html ↑
- I et interview fra 2018 med Quartz ↑
- https://www.naturli-foods.dk/first-mover-ogsaa-paa-ingredienser/ ↑
- https://www.bbc.com/news/business-54338754 ↑
- https://www.foodnavigator-usa.com/Article/2019/10/29/Impossible-Whopper-a-huge-hit-says-Burger-King-as-brand-hits-back-at-ads-attacking-ultra-processed-plant-based-meat ↑
- https://www.ikea.com/dk/da/this-is-ikea/sustainable-everyday/plantebaserede-laekkerier-pub96f89ed1 ↑
- https://www.ikea.com/us/en/this-is-ikea/newsroom/ikea-restaurant-meals-50-plant-based-by-2025-pub7a69f760 ↑
- https://mosameat.com/the-mission ↑
- https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-gymnasieskolen/stamcellekoed/fremstilling ↑
- https://vegnews.com/2020/12/israel-s-prime-minister-becomes-first-head-of-state-to-taste-cell-based-meat ↑
- https://www.gfi.org/ ↑
- https://www.nytimes.com/2020/12/02/business/singapore-lab-meat.html ↑
- https://www.foodsafetynews.com/2020/12/singapore-greenlights-cell-based-meat-when-will-the-u-s/ ↑
- https://www.whitehouse.gov/priorities/ ↑
- https://mosameat.com/faq ↑
- https://www.vowfood.com/what-we-do ↑
- https://www.dezeen.com/2020/11/13/ouroboros-steak-meal-kit-andrew-pelling-grace-knight-orkan-telhan/ ↑
- https://scienceinpoland.pap.pl/en/news/news%2C28495%2Cexpert-more-2-billion-people-worldwide-eat-insects-every-day.html ↑
- https://en.wikipedia.org/wiki/Entomophagy#Cultural_taboo ↑
- https://www.theglobeandmail.com/life/food-and-wine/eating-insects-no-panacea-for-worlds-health-resource-and-climate-challenges-expert-says/article37849050/ ↑
- https://www.inverse.com/article/14853-why-eating-bugs-won-t-save-us-but-letting-them-chew-up-awful-food-systems-will ↑
- https://www.berlingske.dk/det-sunde-liv/insekter-i-koeledisken-nu-saelger-irma-ogsaa-rigtige-labre-larver ↑
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6816476/ ↑
- https://www.bloomberg.com/news/articles/2021-01-13/bugs-are-safe-for-europeans-to-eat-as-nestle-cargill-tap-farms ↑
- https://www.investmentbank.barclays.com/our-insights/insect-protein-bitten-by-the-bug.html ↑
- https://www.vox.com/future-perfect/2018/11/15/18088776/end-animal-farming-vegetarian-vegan-meat-alternatives-jacy-reese ↑
- https://plantbasednews.org/culture/poll-shows-47-of-americans-agree-with-ban-on-slaughterhouses/ ↑
- https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/danskerne-kraever-forbud-mod-buraeg ↑
- https://en.wikipedia.org/wiki/Collapse_of_compassion ↑
- https://globescan.com/people-want-healthy-sustainable-living-choices-2020/ ↑
- https://earther.gizmodo.com/humans-have-transformed-70-percent-of-land-on-earth-we-1837045976 ↑
- https://www.rethinkx.com/food-and-agriculture ↑
- https://gfi.org/blog/rethinkx-predicts-transformation-of-meat/ ↑
- http://www.foodsystemprimer.org/food-production/industrialization-of-agriculture/index.html ↑
- https://www.foodethicscouncil.org/be_cautious_of_techno_fix/ ↑
- https://www.wfp.org/zero-hunger ↑
- https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight ↑
- https://netdoktor.dk/interactive/interactivetests/bmi.php ↑
- https://ourworldindata.org/obesity ↑