Kategorier
Instagram København

Copenhagen Vertical

En kilometer. Opad!

På en skøn søndag for to uger siden kæmpede jeg mig 12 gange op på Amager Bakke (aka CopenHill) for i alt at få 1.000 højdemeter i benene til Copenhagen Vertical ⛰️

Seancen tog ca. halvanden time med puls i det røde felt, og anstrengelserne landede mig på en 15. plads ud af i alt 45 bjergtosser.

Efter en fælles pastafrokost med udsøgt udsigt fra toppen af bakken fejrede vi at jeg havde overlevet strabadserne med is fra Nicecream Copenhagen.

Næste dag var jeg helt knækket. Og der gik et par dage, inden jeg igen kunne gå bare nogenlunde normalt ned ad trapper…

12 gange er måske lige i overkanten. Men jeg kan på det varmeste anbefale at tage ud på Amager og tjekke Danmarks nyeste bjerg ud. Man kan også klatre, stå på ski eller sågar glide ned af skråningen i en stor gummiring.

Hvis de 85 meter opad føles lige lovligt stejle, er der også en elevator. Der er ingen indgangspris og på toppen ligger der en bar.

God søndag ✌️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *