I løbet af de næste 30 år skal vores landbrug producere mad til 2 milliarder flere mennesker.
Der er snart ikke mere god landbrugsjord tilbage. Så vi må finde nye metoder…
Samtidig er vi midt i en klimakrise og en buldrende biodiversitetskrise.
I episoden her kigger vi opad – mod både droner over markerne, der hjælper landmændene med at lave effektive præcisionslandbrug. Og mod vertikale farme, der gror salat indendørs i 14 etager.
Teknologi kan hjælpe. Men det er ikke hele svaret. Vi skal også dyrke mad, som vores forfædre gjorde det.
Og så spejder vi ind i fremtiden, hvor der skal tænkes nyt hele vejen rundt; helt ind i spisestuerne!
Transkription
Generel intro til Udforsk med Alex
Velkommen til Udforsk med Alex.
Jeg hedder Alexander Kinnunen.
De første par episoder her handler en del om splinternye teknologier, deres indvirkning på vores fælles fremtid – og hvorfor vi både skal være optimistiske og påpasselige.
Verden ændrer sig hurtigt, og det kan være svært at følge med i alle de små fremskridt, der sker hele tiden.
Derfor zoomer vi lidt ud. Prøver at se på tingene i et større perspektiv og stiller spørgsmålene: Hvor er vi i dag? Og hvor er vi på vej hen?
I dag skal det handle om mad – i fremtiden.
Intro til episoden
Vi har alle sammen brug for at spise. Hvem elsker ikke mad?
Et godt måltid giver som bekendt både næring til kroppen og til sjælen.
Men ikke alle vores måltider er lige gode for Moder Jord.
Samtidig bliver vi flere og flere. Nu er vi over 8 milliarder mennesker. Kan kloden holde til det?
Vi står midt i både en klimakrise og en biodiversitetskrise. Kan vi spise os ud af dem?
De to spørgsmål synes jeg selv er virkelig interessante. Og her i episoden vil jeg tage dig med på en rejse hvor vi skal kigge på, hvor vi står i dag. Og hvor vi er på vej hen.
Begge dele for at forstå, hvad vi kan gøre lige nu for at gå en fremtid i møde, hvor der er plads til mere liv og glæde.
En fremtid, hvor ingen skal gå sultne i seng.
Og hvor sund, velsmagende mad er billigt og tilgængeligt for alle.
Vi skal snakke om droner i landbruget.
Salat, der gror i fjorten etager.
Burgere uden kød.
Cellebaserede zebrabøffer.
Insekter i maden…
Og meget meget mere.
Meta-intro
Da jeg begyndte at arbejde på den her episode, troede jeg oprigtigt, at jeg bare skulle snakke om mad.
Det gør jeg også – men der gik ikke så lang tid, før jeg måtte erkende, at mad ikke bare er mad. Eller at det i hvert fald er ærgerligt at reducere det sådan.
Udover at være en af vores primære kilder til nydelse, næring og sammenhold, så er maden vi spiser – og måden den bliver lavet på – absolut afgørende i forhold til vores planets fremtid. Selvfølgelig.
Jeg skrev faktisk på podcasten om det her emne som min første nogensinde, fordi jeg troede, at det ville blive det nemmeste for mig.
Jeg kunne næsten ikke have taget mere fejl.
Mad er så komplekst. Ordet “mad” indbefatter stort set alt fra biodiversitet til geopolitik – og så er det samtidig et emne, der føles personligt for alle.
Den mad vi spiser, former og bliver en del af vores identitet, så vi rent faktisk “er, hvad vi spiser”, som ordsproget siger.
Udover at vi selvfølgelig også er, hvad vi spiser, gennem det faktum, at mad bogstaveligt talt er vores kroppes byggesten.
I Udforsk med Alex vil jeg gerne dykke dybt, grave efter de mest interessante historier og binde dem sammen til spændende fortællinger, der forklarer, hvad der er vigtigst at vide på en simpel, relevant og i sidste ende optimistisk måde.
Det har jeg også prøvet her.
Vi starter i fremtiden. Året er 2050.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=Kfgr_rj4tAQ
Mad til 9,7 milliarder mennesker i 2050
Om lidt mindre end 30 år, i år 2050, regner man med, at der vil leve 9,7 milliarder mennesker på jorden[1].
I januar 2023, nu hvor jeg indspiller det her afsnit, var tallet på lige over 8 milliarder.
Det er altså næsten to milliarder ekstra munde, der skal mættes.
Og mens vi bliver flere, bliver vi også rigere.
Vi ved, hvad det betyder. Når folk bliver rigere, spiser de mere kød. Og flere kalorier i alt.
Hvor meget mere mad?
Hvor meget mere mad skal der til?
I den lave ende siger estimaterne, at landbruget skal producere 25% mere i 2050[2]. I den høje ende er tallet 100% mere[3]. 70% er ikke helt skævt, så vidt jeg kan forstå[4].
Og det er altså imens vi prøver at få styr på klimakrisen. Og biodiversitetskrisen.
Så mit spørgsmål her er: Kan vi gøre den relativt nære fremtids små 10 milliarder mennesker mætte? Og kan vi gøre det uden at udrydde vores eget eksistensgrundlag?
Areal og landbrugsjord
For at forstå, hvordan fremtidens landbrug kan se ud, skal vi starte med at kigge på landbruget i dag.
Maden på vores tallerkener har en direkte indflydelse på, hvordan vores planet ser ud.
Bid for bid sker der ikke så meget.
Men når man zoomer ud og ser, hvordan det ser ud, når næsten 8 milliarder mennesker skal spise et par måltider om dagen, bliver det tydeligt.
Hvis man kigger på jordens samlede landareal og fjerner områder med ørkener, sten og gletsjere, står man tilbage med det man kalder klodens beboelige areal.
Af det areal bliver 50% brugt til landbrug[5].
Altså: Halvdelen af klodens beboelige landareal går til landbrug. Det er i sig selv vildt nok.
Men prøv så at gætte hvor meget af det samlede landbrugsareal, der går til dyrehold, dyrefoder og afgræsning?
77%! Mere end tre-fjerdedele!
Alligevel er det kun 18% af vores samlede kalorier, der kommer fra animalske produkter.
Altså, wow. Det hænger bare ikke helt sammen.
Vores behov for at spise har ændret klodens udseende markant.
Og vores lyst til at spise dyr er det der gør den absolut største forskel.
Afskovning
Det meste landbrugsjord har langt fra altid været dyrket. Meget store dele af den har været skov, der nu er fældet.
Faktisk er det kun ca. 12.000 år siden, at vi begyndte at dyrke jorden som mennesker på en seriøs måde.
På samme tid er verdens trædække næsten halveret[6].
Og afskovningen fortsætter, især i troperne[7].
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=CLQ59dS2L4I
Bare i 2017 blev der fældet træer i troperne på et areal, der svarer til størrelsen af Bangladesh[8].
På ét år!
2017 var også et særligt slemt år. Men gennemsnittet for de sidste par år er næsten lige så højt[9].
Hvorfor bliver træer fældet?
Der er mange grunde til, at træer bliver fældet. Men en af de største er for at give plads til mere landbrugsjord.
I Amazonas bliver 80% af det clearede land for eksempel brugt til dyrehold[10].
Og i de ti år fra 2010 til 2020 blev der fældet så mange træer, at der var plads til halvanden ny fodboldbane – i minuttet. Døgnet rundt. I 10 år.
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt selv kan se de der fodboldbaner for mig. Men pointen er jo også bare, at det er helt koloenormt meget skov, der bliver fældet.
Og det ser desværre ud til, at skovrydningen fortsætter.
Puha. Det er svært at tale om landbrug og jordforbrug, uden at det lyder mørkt og dystopisk. Sorry!
Jeg vil gøre mit bedste for at holde humøret højt og være løsningsorienteret.
Så hvad gør vi?
Vi kan tydeligvis ikke blive ved på samme måde.
Vi må tænke nyt. Eller i hvert fald anderledes.
Og anderledes måder at producere mad på er lige præcis, hvad vi skal snakke om i dag.
Hvordan kommer nye teknologier til at bestemme hvad vi skal spise i fremtiden?
Det her er en episode om fremtidens mad.
Men for at forstå fremtidens mad bliver vi nødt til at forstå nutidens mad.
Og for at forstå nut idens mad kommer vi ikke uden om at snakke lidt mere om landbruget.
Landbrug i Danmark
Det kan være lidt abstrakt at snakke om hele kloden og Amazonas og jeg ved ikke hvad.
Så lad os starte med at zoome ind på dejlige Danmark.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=xTKW6nklafg
Hvis man ikke regner Grønland og Færøerne med, er Danmark verdens 130. største land med sine ca. 43.000 kvadratkilometer.
Det er måske ikke meget i global målestok, men det er 43.000 yderst vigtige kvadratkilometer for os danskere.
Her er Jørgen Leth med lidt dejlig propaganda fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer:
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=n3I_wqan0Ew
I Danmark fylder landbruget ca. 61%[11]. Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa.
Nogle siger endda, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i hele verden, efterfulgt af Bangladesh, Moldavien og Ukraine[12].
Og gæt, hvem der også producerer flest kilo kød per indbygger? …Det gør vi da i Danmark!
Vi er aller bedst til grise, som vi har ca. 13 millioner af[13].
Fire ud af fem kvadratmeter af det danske landbrugsareal bliver brugt til produktion af dyrefoder.
Udover det importerer vi ekstra foder – primært i form af proteinholdige sojafoderkager – der svarer til 31% af det danske landbrugsareal[14].
Så reelt er der faktisk ikke plads til at producere så meget kød i Danmark, som vi gør. At vi så eksporterer det meste af det kød videre ud i verden virker ekstra skørt, synes jeg.
Især når man samtidigt tænker på, at det kun er ca. en tiendedel af Danmarks landbrugsjord, der bliver brugt til at producere afgrøder, der direkte skal spises af mennesker.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=q4E2cIs07Vc
Danmark vs. Nederlandene: Præcisionslandbrug
Danmark er verdens femte fladeste land, målt ud fra den gennemsnitlige højde over havoverfladen.
Der er kun ét land i Europa, der er fladere.
Det ligger næsten i navnet. Nederlandene.
Eller Holland, som det hed inden det én gang for alle skiftede til det officielle navn Nederlandene i 2019. Men det er en helt anden historie[15].
Vores orange naboer tager igen førstepladsen, når det kommer til befolkningstæthed – for der er cirka tre gange så mange hollæ… Undskyld, nederlændere, som der er danskere – endda på lidt mindre plads.
Og når vi snakker om landbrug, ja, så stopper det helt med at være sjovt at sammenligne.
De er vilde med at gro og sælge blomster dernede. To-tredjedele af hele verdens blomstereksport bliver handlet gennem Nederlandene[16].
Hvad der er endnu vildere er, at Nederlandene kun er overgået af USA, når det kommer til værdien af deres landbrugseksport[17].
I 2019 eksporterede de for 94,5 milliarder euro, hvilket var mere end fire gange så meget som Danmark[18].
Hvordan kan det lade sig gøre for et så lille land?
Jeg siger ikke, at det kun er godt. Men det korte svar er effektiv, moderne teknologi.
Nederlandene er verdens største eksportør af både løg og kartofler – og det er netop kartofler, som landmændene Jan og Jacob van den Borne dyrker på deres superhøjteknologiske landbrug nær Eindhoven, lige ved grænsen til Belgien.
Kartofler
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=aDNXWUIiQNI
Set fra vejen på Google Street View ser det ikke ud af meget. Men på de ca. 550 hektar hvor der bliver dyrker kartofler, udnytter de mulighederne i moderne teknologi til at producere mere for mindre.
“Dobbelt så meget mad med halvt så mange ressourcer” blev i år 2000 til et nationalt slogan i Nederlandene, og brødrene virker til at have taget det til sig.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=5clOYWsNhhk
Fra de overtog landbruget efter deres forældre i 2006, har Jan og Jacob år for år kunne høste flere kartofler – alt imens de drastisk har mindsket deres forbrug af vand, sprøjtemidler, gødning og forbrug af brændstof.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=aDNXWUIiQNI
Grunden til at det har kunne lade sig gøre hedder præcisionslandbrug.
I Jacob van den Bornes egne ord kan præcisionslandbrug forklares som at “gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted.”[19]
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=5clOYWsNhhk
Og hvem ville ikke gerne kunne det?
For at kunne præcisionsfarme bruger brødrene Borne et hav et teknologi – som GPS og droner, der laver præcise kort over markerne. Sensorer og kameraer måler så størrelsen af hver eneste høstede kartoffel og giver en masse data om indholdet af ting som vand og næringsstoffer i jorden.
Det hjælper dem til at høste mere – og spilde mindre.
Præcisionslandbrug i Danmark
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=5ArVDLvFraw
(“Det er jo ikke en traktor, det er nærmest en selvkørende computer efterhånden…”)
I Danmark bliver der også arbejdet en hel del med præcisionslandbrug. Jeg blev faktisk lidt overrasket da jeg søgte på det, og fandt tal fra Danmarks Statistik, der siger at ca. to tredjedele af Danmarks landbrugsareal bruger præcisionsteknologi[20].
Det er især de store bedrifter, som det hedder, der bruger præcisionsteknologi.
For det giver både bedre mening og kan bedre betale sig at skaffe en masse smart teknologi, når man har lidt mere land at lege med. Hvad enten man bruger droner eller GPS.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=5ArVDLvFraw
Duijvestijn Tomatoes
Hvorfor er det lige små lande som Danmark og Nederlandene, der er foran når det gælder brugen af teknologi i landbruget?
Ad van Adrichem, direktøren for nederlandske Duijvestijn Tomatoes, forklarer det ved at sige, at Nederlandene er crowdet, hvilket gør både landbrugsjord og arbejdskraft dyrt. citat “så vi bliver nødt til at være mere effektive end andre for at kunne være konkurrencedygtige. Og den konkurrence driver innovation og teknologi”[21].
Siden 2011 har Duijvestijn Tomatoes dyrket tomater i drivhuse, der bruger geotermal energi til opvarmning og hvor planterne gror i et hydroponisk – altså jordløst – system, der bruger mindre vand.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=76UximAkBAg
På kun 25 hektar gror de ca. 17 millioner kilo tomater om året[22].
Det er 10 gange så mange tomater per hektar som det globale gennemsnit for tomatdyrkning[23].
Også her tror de på præcisionslandbrug. Eller “Precisie landbouw”[24], som Google Translate siger.
Tomatplanterne bliver dyrket i en slags rockwool, der hjælper med at lade planterne suge vand op selv når fugtigheden er lav. Pesticider bruger de ikke noget af.
For at undgå skadedyr og sygdomme har de taget biologisk afgrødebeskyttelse i brug; i form af eksempelvis mariehøns, der spiser bladlus og andre parasitter[25].
De opsamler regnvand i store tanke, og vandet bliver så brugt så effektivt som muligt gennem intelligent software der måler den præcice vandmangel på tomatplanterne. Vand der ikke bliver brugt af planterne bliver drænet, filtreret og genbrugt.
For at spare på CO2-udledningerne bruger de overskydende kuldioxid fra forskellig industri til at få planterne til at gro – som ellers ville have været blevet ledt ud i atmosfæren.
Det dobbelte glastag på drivhuset holder 60% bedre på varmen end almindelige drivhuse.
Og om natten gror tomaterne selvfølgelig bare videre med hjælp af LED-lamper.
Ambitionen er at gøre produktionsprocessen helt cirkulær – så de er nu skiftet over til at bruge bionedbrydelige bakker til tomaterne i stedet for pap og papir.
Hvad med smagen?
Én ting er at dyrke mange tomater. Og det er da fantastisk at kunne gøre det super effektivt på meget lidt plads i et lille land og tjene styrtende med penge på at eksportere dem.
Men en anden ting er at dyrke gode tomater.
Jeg har, så vidt jeg ved, aldrig selv smagt en nederlandsk tomat.
Så jeg tyede til Google. På internettet bliver det klart, at nederlænderne har et kvalitetsproblem, når det gælder mad.
En unavngiven tysker har angiveligt sagt, at “nederlandske tomater er bedst til at spille tennis med” [26]. De hydroponiske, LED-groede drivhustomater mangler simpelthen kvalitet og smag.
Det kan godt lade sig gøre at lave en god tomat i et drivhus. Der skulle da også blive produceret en del. Men det nederlandske system er optimeret efter effektivitet.
Det er resultatdrevet, og, ja, det kan åbenbart bedre betale sig at producere mange smagsløse tomater fremfor færre, der smager bedre.
Vi mennesker får generelt, hvad vi er villige til at betale for.
Så det er værd at spørge os selv om, hvor ofte vi langer ud efter de billigste grøntsager – fremfor at handle efter de mest smagfulde?
Mini-rant til side, så er kvalitet overfor kvantitet måske ikke et enten/eller-spørgsmål. For vi har brug for begge dele.
Og ligesom vi skal udvide vores perspektiv på dét område, kan det også være, at vi skal til at kigge opad efter vores grøntsager.
For at kunne dyrke endnu flere tomater på endnu mindre plads kigger Ad van Adrichem og hans hold hos Duijvestijn Tomatoes på såkaldt vertikale landbrug – og det bringer os tilbage til Danmark.
For dér er vi foran Nederlandene. I Taastrup ligger nemlig en af verdens største vertikale farme[27].
Vertikalt landbrug
Navnet er Nordic Harvest.
I en kæmpe hal på 7.000 kvadratmeter gror grundlæggeren Anders Riemann salat og krydderurter i 14 etager – 14 etager – døgnet rundt, året rundt.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=eBHAy-JMDkA
Vejret udenfor spiller ikke nogen rolle, for planterne mærker aldrig solens varme. I stedet bliver de badet i lyset af tusindvis af energieffektive LED-lamper, der styres af sensorer, som måler hvilket vækststadie planten er i og tilpasser lysstyrken derefter.
Små robotter på hjul kører rundt og afleverer frø. Og strømmen, der er grundlaget for hele den fremtidsagtige operation, er selvfølgelig fra vindmøller.
Fordi planterne gror i døgndrift, kan der bruges vindmøllestrøm om natten, hvor der er færre der ellers køber den.
I et interview med Zetland fra 2020 har Anders Riemann sagt at “Hvis man tager per kvadratmeter, så kan vi lave 250 gange mere, end en landmand kan på samme areal. Grunden er, at vi producerer i flere etager, planterne står i et optimalt miljø og vokser hurtigere, og en landmand kan høste måske to gange om året, mens vi kan høste 15 gange om året.”[28] Citat slut.
Det lyder jo unægteligt smart. Og vandforbruget er 95% mindre end ved markdyrkede grøntsager – blandt andet fordi alt overskydende vand recirkuleres[29].
Ifølge Nordic Harvest, ville Danmark kunne være selvforsynende når det gælder salat og krydderurter, hvis vi havde vertikale farme på hvad der svarer til 20 gange Nordic Harvests hal, der er på størrelse med en fodboldbane.
Lige nu er det kun ca. 30% af vores salat og krydderurter, der dyrkes i Danmark – resten importerer vi.
Desværre virker det ikke til at være rentabelt at kunne dyrke afgrøder som ris, soja og hvede på vertikale farme. Økonomien giver indtil videre kun mening med grønne varer, der sælges og bruges mere eksklusivt i mindre mængder.
Nogle vertikale farme gror også bær – og Anders Riemann kan godt se for sig, at kartofler også ville kunne lade sig gøre. Hvis forbrugerne er klar til at betale for nye kartofler året rundt.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=m2CFJgRu00M
Fremtiden for Anders Riemann
Anders Riemann ved godt, at hans vertikale farm i Taastrup ikke kommer til at ændre på landbruget i Danmark fra den ene dag til den anden. Men hans ambitioner er store.
Han siger at citat “Nordic Harvest er springbrættet til at lave Nordic Reforestation for at opfylde min vision om, at man kan føre landbruget ind til byerne, så der kan blive frigjort landarealer, som så kan blive omdannet til, hvad de oprindeligt var, nemlig skove”.
Danmarks Elon Musk er Anders Riemann blevet kaldt. Altså før alt det der med Twitter. Og selvom der er langt fra en hal i Taastrup til rumraketter, flammekastere og gigantiske solfarme, er ligheden der.
For selvom Anders Riemann er mere visonær end de fleste, har han samtidigt styr på tallene. Og der er masser af handling bag hans ord.
Salat og krydderurter fra Nordic Harvest sælges allerede i de danske supermarkeder. Rejsen er kun lige begyndt.
Og nu er planen, at farmen i Taastrup skal udbygges, så den kan producere 4 gange så meget[30].
Vertikale landbrug udenfor Danmark
Vertikale landbrug er ikke unikt for Danmark, og Nordic Harvest har da også arbejdet sammen med den taiwanesiske virksomhed YesHealth Group om de teknologiske løsninger.
Hele idéen om vertikale farme stammer oprindeligt fra dr. Dickson Despommier, der er professor i mikrobiologi og folkesundhed ved Columbia University i USA.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=1clRcxZS52s
I år 2000 underviste han i medicinsk økologi, hvor han stillede sine studerende to spørgsmål:
“Hvordan ser verden ud i år 2050?” og “Hvordan vil du gerne have at verden er i 2050?”.
De kom frem til, at de blandt andet gerne ville have, at New York City kunne brødføde sin egen befolkning.
Da de undersøgte, hvor meget mad man ville kunne dyrke på alle byens tage, blev de slemt skuffede. Svaret var 2% af, hvad der er nødvendigt.
Så selvom urban gardening er genialt, var det ikke nok. Det førte til idéen om at dyrke planter indenfor i mange etager[31].
I 2010 skrev dr. Dickson Despommier bogen “The Vertical Farm”, som er grundlaget for den moderne idé.
Dengang var det kun tankeeksperiment, og der fandtes, så vidt han var klar over ingen vertikale landbrug.
I dag er idéen virkelig.
Allerede året efter bogen udkom fandtes der vertikale landbrug i England, Nederlandene, Japan og Korea. Og i dag findes de verden over.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=J4SaSfnHK3I
Paradigmeskift i landbruget
Siden landbruget opstod for ca. 12.000 år siden, har vi mennesker dyrket vores mad, der hvor vi har bosat os.
Eller rettere sagt: Vi har bosat os der, hvor vi har kunne dyrke vores mad.
Det har betydet, at byer kunne begynde at vokse.
Når de så blev store nok, var der ikke længere plads til at dyrke al maden på landet lige omkring byen, som alligevel også blev alt for dyrt, og vi begyndte at importere mad fra landområder længere væk.
I dag bor der faktisk flere mennesker i byer end på landet globalt set. Det skift skete tilbage i 2007[32].
Og urbaniseringen buldrer derudaf.
I 2050 tror man, at 70% af verdens indbyggere kommer til at bo i en by[33].
Det betyder, at det meste mad også bliver spist i byerne. Mens det meste mad stadig bliver produceret på landet.
Urban farming, krydderurter i vindueskarmen, tomater på altanen og vertikale landbrug kan flytte noget af maden tættere på byerne. Det skal vi helt klart udnytte.
Men selv med smarte teknologiske løsninger, kommer vi nok ikke uden om at producere størstedelen af vores kalorier på landet, hvor prisen på jord er lavere og både regn og solens stråler kan udnyttes helt gratis.
Ved at skære ned på produktionen af animalske produkter, kan vi bruge pladsen på markerne langt mere effektivt til at producere flere kalorier per hektar.
Men hvordan dyrker man egentlig afgrøder på den smarteste måde?
Samdyrkning
Jeg sidder desværre ikke med det absolutte svar her.
Der er så mange måder at lave mad på, og så mange planter at vælge imellem.
Men der er alligevel nogle ting der går igen, når vi snakker om at øge vores fødevaresikkerhed på sigt og dyrke mere bæredygtigt.
En del af svaret hedder samdyrkning.
Monokultur – altså dyrkningen af ensartede afgrøder – tog for alvor fart efter 2. verdenskrig.
Og det er netop sådan, de fleste danske marker ser ud. Række efter række af de samme planter på gigantiske arealer.
Men ifølge et forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, som er en del af EU-projektet ReMIX, skal fremtidens landbrug i stedet i højere grad prøve at efterligne naturen.
I vild natur – gamle skove, for eksempel, lever utroligt mange forskellige planter i symbiose.
Ane Kirstine Aare er en af forskerne bag projektet. Hun siger: “I skoven vrimler det med liv; forskellige planter vokser side om side i under- og overskoven, ja nogle kravler sågar op ad hinanden for at deles om vand, jord og sollys.
(…)
I naturen er der artsdiversitet, fordi hver planteart har forskellige egenskaber og behov, og fordi naturen fordeler sine ressourcer forskelligt selv indenfor et meget lille område. Naturen er derfor i stand til at udnytte de ressourcer, der er til rådighed meget effektivt.[34]”
Når man dyrker det samme år efter år på den samme mark, forringer man jordens frugtbarhed, og der er generelt et større behov for at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme.
Svaret på problematikken kan være samdyrkning. Og det er ikke nogen ny idé.
Før landbruget for alvor blev industrialiseret, var det nemlig langt mere almindeligt at dyrke flere forskellige afgrøder på samme mark samtidigt.
Det gjorde landmændenes produktion mere robust overfor dårligt vejr og plantesygdomme.
For mens én afgrøde måske havde svære vilkår, kunne de andre arter alligevel klare sig. Og så slap man for at gå vinteren i møde uden at have foder til dyrene og tomme forrådskamre.
At øge dyrkningsstabiliteten er et relevant mål i sig selv. For klimaforandringerne leder til ustadigt vejr, der ikke altid tager hensyn til vækst- og høstsæsonerne.
Men der er også andre fordele ved samdyrkning.
En af de helt store er det faktum, at samdyrkning øger biodiversiteten – blandt andet ved at landmændene får mindre behov for at bruge gødning og pesticider.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=jC4bZJWUtik
Ifølge Ane Kirstine Aare er der “behov for et paradigmeskift i landbruget”.
Det er ikke nemt at komme og ændre på, hvordan tingene bliver gjort.
Lige nu er landbruget sat op til at være både specialiseret og ensartet, og det er virkelig en udfordring for udbredningen af for eksempel samdyrkning.
Maskinerne, frøene, logistikken, rådgivningen, naboernes idé om hvad der ser flot ud… Alt sammen passer, meget naturligt, sammen med hvordan tingene bliver gjort i dagens Danmark.
Men samdyrkning bliver faktisk prøvet af i et samarbejde mellem forskerne og en gruppe danske landmænd. Og der er flere projekter derude, der er i gang[35].
Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring
Et andet spændende projekt på dansk jord, der handler om fremtiden for vores mad – og vores landbrug, hedder “Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring”.
Henrik Hindborg står bag projektet og er markedschef for Økologisk Landforening. Han siger, at vi “i stedet for kun at dyrke proteinafgrøder til foder til dyrene, også kan sætte fokus på at begynde at dyrke proteinafgrøder til konsum.”[36]
Eftersom efterspørgslen er der, mener han, at danske landmænd kan udnytte situationen bedre.
For der er virkelig mange bælgfrugter, der vokser godt i Danmark – blandt andet kikærter, linser, flækærter og favabønner, der alle sammen har et højt proteinindhold.
Og for lige at slå to fluer med et smæk, så har forsøg vist, at samdyrkning fungerer exceptionelt godt for eksempelvis ærtesorter og kornafgrøder.
Idéerne harmonerer også godt med de nye kostråd, der udkom i starten af 2021. Her er et af hovedrådene, at vi skal spise mindre kød og flere bælgfrugter, både for vores sundhed og for klimaets skyld[37].
Anbefalingen går på, at vi i gennemsnit skal spise ca. 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen – hvilket er pænt meget mere, end hvad den gennemsnitlige dansker spiser lige nu.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=MPgmMia5YIQ
Fra foder til føde
I visionsrapporten “Fra foder til føde”[38], som seks danske organisationer står bag, fremgår det tydeligt, at vi i Danmark både har brug for at omlægge vores landbrugsproduktion og vores kost.
Det skal vi, hvis vi skal gøre os håb om at indfri Paris-aftalen og nå de klimamål, som Folketinget har vedtaget.
Rapporten siger blandt andet, at vi skal dyrke flere økologiske, plantebaserede fødevarer i Danmark.
Ved at spise dem – og mindre kød – vil vi kunne frigive flere hundrede tusinde hektar, der kan udlægges til vild natur, skov, enge, overdrev og naturlige vådområder.
Det vil føre til bedre dyrevelfærd, og en reduktion af forureningen med næringsstoffer, ammoniak, tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i vores havmiljø, vandløb og grundvand.
Det ville saftsuseme være dejligt, synes du ikk’?
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=4aa6wvJyt1c
Chatham House
Chatham House, også kendt som Royal Institute of International Affairs, er et uafhængigt politisk institut med hovedkontor i London.
Deres mission er at hjælpe regeringer og samfund med at bygge en bæredygtigt sikker, velstående og retfærdig verden.
I rapporten “Food system impacts on biodiversity loss”[39] fra februar 2021, peger de på tre ændringer, der skal til for at bremse jordklodens biodiversitetstab – som, ligesom du måske ved, lige nu uheldigvis går hurtigere, end hvad det nogensinde har gjort før i menneskehedens historie. Og som, hvis det fortsætter, vil true vores evne til at opretholde menneskelig befolkning på jorden.
Gulp. Det er store sager…
Så. Den første anbefaling fra Chatham House handler om kostændringer. Et af verdens kedeligste ord. Men også et af de vigtigste.
Kort fortalt skal vi mindske vores madspild, kun konsumere de kalorier vi har brug for, og få de fleste af dem fra plantebaserede kilder, der optager mindre plads og udleder færre drivhusgasser.
Den anden anbefaling handler om at sætte land til side specifikt til at øge biodiversiteten. Den største værdi vil komme af at bevare eller gendanne hele økosystemer, hvor “forvaltningen” bliver overladt til naturen. Det kræver store, sammenhængende områder. Det er vi ikke ligefrem så gode til i Danmark.
Og den tredje handler om vores landbrug, hvor der skal være mere plads til dyreliv – altså biodiversitet – enten på farmen eller på særlige stykker land.
Der skal bruges færre sprøjtemidler og mindre gødning, som i præcisionslandbrug, hvor moderne teknologi kan hjælpe landmændene.
Vi skal passe på jordens helbred gennem økologiske og regenerative metoder.
Og så skal der i hvert fald delvist skiftes over til andre produktionsformer som for eksempel agroskovbrug, hvor afgrøder samdyrkes i skovlignende systemer, der understøtter mere biodiversitet.
Det hele hænger tydeligvis sammen, uafhængigt hvem man spørger.
Der er ingen tvivl om, at vi skal have mere natur. Derfor har vi brug for, at vores landbrug optager mindre plads og er mere naturvenligt.
Og så er der et slags medansvar fra os forbrugere, der skal indvillige i at skifte noget af vores indtag af animalske produkter over til plantebaserede alternativer.
Der sker heldigvis mange spændende ting, hvis de alternativer ikke kun skal smage af kidneybønner. Det fortæller jeg meget mere om i næste afsnit.
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=LaPge01NQTQ
Madspild
Landbruget er én ting. Men her på falderebet vil jeg også lige sige, at det virkelig ville hjælpe på det, hvis vi bliver bedre til at mindske vores madspild.
Lige nu spilder menneskeheden nemlig cirka en fjerdedel af al den mad, vi producerer[40]. Det er jo bare dumt.
2/3 kommer fra såkaldte tab i forsyningskæden, der skyldes dårlige opbevarings- og håndteringsteknikker, og den sidste tredjedel er mad, der bliver smidt væk af supermarkeder, restauranter – og os forbrugere.
For at sætte omfanget af madspild lidt i perspektiv, så svarer de drivhusgasdudledninger, der er forbundet med madspild, til udledningerne fra verdens samlede flytrafik – gange tre. Altså inden coronapandemien.
Eller: Hvis madspild var et land, ville det kun være Kina og USA, der udledte flere drivhusgasser.
Det er altså ret sindssygt!
Lydklip: https://www.youtube.com/watch?v=1Kxii9iZv5g
I Danmark smider vi hvert år over 700.000 ton mad ud[41], som kunne være spist. Det er rundt regnet 120 kilo mad per dansker.
Cirka en tredjedel stammer fra husholdet – altså 40 kilo.
Det er lige over 100 gram madspild om dagen hjemme i køkkenet per person.
Det lyder ikke af vildt meget. Men mange bække små…
Madspild er dumt
Ja… Alle kan vist blive enige om, at madspild rundt regnet er noget af det ærgerligste i verden. Hvis der ikke fandtes noget madspild, ville vi faktisk allerede nu have nok mad til alle verdens indbyggere i 2050.
Selvom en stor del af ansvaret ligger hos store aktører, skøre strukturer og uigennemsigtige globale systemer, så er der heldigvis meget, man selv kan gøre for at mindske sit spild af mad.
Jeg kiggede ind på hjemmesiden Stop Spild Af Mad og hvad de siger om, hvordan man bedst kan mindske sit eget madspild på en let måde.
Hovedrådene drejer sig om:
- At blive god til at spise sine rester.
- At opbevare sin mad rigtigt, så den holder længere.
- At få styr på datomærkningerne og forskellen mellem “sidste anvendelsesdato” og “mindst holdbar til”.
- At ikke lave for store portioner.
- At bruge mindre tallerkener.
- og generelt at sætte kvalitet over kvantitet.
Hvis du vil have flere råd til at mindske madspild, kan du kigge ind på stopspildafmad.org.
Der kan du blandt andet læse om UFO’er i fryseren. Sådan nogle har cirka hver anden dansker nemlig. Og så er der masser af andre tips og tricks.
Afslutning
For at det her afsnit ikke bliver alt for langt, har jeg delt det over i to.
Ligesom CRISPR-afsnittene.
Den første del her har mest handlet om landbrug og planter.
Vi har danset lidt omkring det, men næste afsnit handler i stedet om kød. Plantebaseret kød. Cellebaseret kød. Og insekter.
For de tre ting kommer vi nok ikke helt uden om at tale om, hvis vi skal have nok mad til alle i fremtiden.
Episoden kommer ud om to uger, onsdag den 8. februar. Der håber jeg, at du vil lytte med!
Generel afslutning
Uanset hvad, så tak fordi du har lyttet med i dag.
Hvis du synes, at du har fået noget ud af episoden, vil jeg virkeligt sætte pris på, hvis du deler den på de sociale medier.
Det ville også være super cool, hvis du rater og anmelder ‘Udforsk med Alex’ i din podcastafspiller.
Begge dele hjælper meget med at sprede budskabet for sådan en lille podcast her!
En transkription af episoden og en udførlig kildeliste kan findes på alexanderkinnunen.dk/udforsk
Tak for nu!
Kildeliste
- https://news.un.org/en/story/2022/07/1122272 ↑
- https://theconversation.com/we-dont-need-to-double-world-food-production-by-2050-heres-why-74211 ↑
- https://www.pnas.org/content/108/50/20260 ↑
- http://www.fao.org/fileadmin/templates/wsfs/docs/Issues_papers/HLEF2050_Global_Agriculture.pdf ↑
- https://ourworldindata.org/global-land-for-agriculture ↑
- https://www.nature.com/news/global-count-reaches-3-trillion-trees-1.18287 ↑
- https://www.wri.org/blog/2018/06/2017-was-second-worst-year-record-tropical-tree-cover-loss ↑
- https://blog.globalforestwatch.org/data-and-research/2017-was-the-second-worst-year-on-record-for-tropical-tree-cover-loss/ ↑
- https://gfw.global/3rcXrwN ↑
- http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1519-69842008000500004&lng=en&nrm=iso&tlng=en ↑
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30807 ↑
- https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/MOF/bilag/230/1717575.pdf ↑
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=33200 ↑
- https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/281/1858307.pdf ↑
- https://www.holland.com/global/tourism/information/general/netherlands-vs-holland.htm ↑
- https://apps.fas.usda.gov/gainfiles/200501/146118432.pdf ↑
- https://www.government.nl/latest/news/2020/01/17/dutch-agricultural-exports-worth-%E2%82%AC94.5-billion-in-2019 ↑
- https://www.plantevaern.dk/dansk-plantevaerns-holdninger/det-mener-dansk-plantevaern/landbrugets-rolle/ ↑
- https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/dem/watify/inspiring/watify-success-stories/smart-precision-farming ↑
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=42525 ↑
- https://www.weforum.org/agenda/2019/11/netherlands-dutch-farming-agriculture-sustainable/ ↑
- https://duijvestijntomaten.nl/en/about-us/ ↑
- http://www.fao.org/land-water/databases-and-software/crop-information/tomato/en/ ↑
- https://translate.google.com/?sl=auto&tl=nl&text=precision%20farming&op=translate ↑
- https://duijvestijntomaten.nl/en/cultivation/ ↑
- https://www.yesmagazine.org/health-happiness/2018/01/11/the-netherlands-can-feed-the-world-heres-why-it-shouldnt/ ↑
- https://www.nordicharvest.com/ ↑
- https://www.zetland.dk/historie/sop1m3bB-ae6XddK5-19c83#92591288-0b45-4f9e-aa4c-9e520cb3c6c3 ↑
- https://www.nordicharvest.com/saadangoervi/fordelene-ved-den-vertikale-farm ↑
- https://www.nordicharvest.com/om/visionen ↑
- https://www.newyorker.com/magazine/2017/01/09/the-vertical-farm ↑
- https://ourworldindata.org/urbanization ↑
- http://www.fao.org/news/story/en/item/35571/icode/ ↑
- https://videnskab.dk/forskerzonen/teknologi-innovation/forskere-fremtidens-landbrug-boer-efterligne-naturen ↑
- https://icoel.dk/nyheder/2022/samdyrkning-giver-robuste-afgroeder/ ↑
- https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/samtidighed-skal-kickstarte-dyrkning-af-proteinafgroder-til-mad ↑
- https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-mindre-koed-vaelg-baelgfrugter-og-fisk/ ↑
- https://rgo.dk/wp-content/uploads/fra-foder-til-foede.pdf ↑
- https://www.chathamhouse.org/sites/default/files/2021-02/2021-02-03-food-system-biodiversity-loss-benton-et-al_0.pdf ↑
- https://ourworldindata.org/food-waste-emissions ↑
- https://stopspildafmad.org/om-madspild/madspild-i-tal/ ↑