2020 har været et mærkeligt år. Ingen tvivl om det.
Der er masser at sige omkring virusser, social ulighed og andre ærgerlige ting. Helt personligt har der også været store udfordringer for mig.
Men her vil jeg i stedet dele min highlights; oplevelser i året der er gået, som på hver deres måde har skilt sig ud som noget positivt.
For 2020 har også været et år fyldt med skønhed, god mad og nye horisonter. Der er meget at være taknemmelig for.
Let’s go!
Jeg har forsøgt at opstille punkterne i nogenlunde kronologisk rækkefølge.
- Housesitting på New Zealands Sydø. Vi var i gang med vores andet housesit i New Zealand, da 2020 begyndte. Her passede vi labradoren Tui samt fire heste, fem katte og 15 alpakaer. Det var rigtig sjovt!
- “Woofing” på et vegansk sanctuary. Gennem Workaway boede vi med endnu en stor bunke dyr, som vi skulle hjælpe med at passe på. Ejeren Pippa lærte mig at lave hjemmelavet havremælk og jeg fik igen lov til at løbe med hund(e!) i snor.
- Verdens stejleste gade. Baldwin Street i Dunedin har en hældning på helt op til 35%, og vi skulle selvfølgelig et smut forbi. Dunedin var i det hele taget overraskende hyggelig og vi fik skøn mad hos “Let Them Eat Vegan”, besøgte et livligt madmarked og jeg blev klippet af en excentrisk indisk mand.
- Mountainbiking i Wanaka. Inden vores tid i New Zealand var forbi, tog vi tilbage til byen Wanaka. Her cementerede min kærlighed for mountainbiking sig. Og jeg blev forelsket i en by, der ligger meget upraktisk på den helt anden side af kloden.
- Hverdag på Rarotonga. Cookøerne er det mest afsidesliggende sted, jeg nogensinde har været. Og helt klart også et af de flotteste. Vi lejede et hus i en hel måned, hvor vi i det tropiske paradis fik os en slags hverdag.
- Officielt kørekort. For at få lov til at køre scooter på Rarotonga, skal man først møde op på politistationen for at få et kørekort. Jeg tvivler på, at det kan bruges andre steder end på Cookøerne.
- Fitnessmedlemskab. Selv om luftfugtigheden konstant var på 100%, blev det at køre (eller at løbe) til det lille fitnesscenter på Rarotonga til en vane, som jeg satte stor pris på.
- Snorkling med havskildpadder. Enough said.
- At spise (og finde!) friske kokosnødder. En sand luksus, som jeg savner i Europa.
- Rarotongas frugter og grøntsager. Inden vi besøgte Cookøerne, havde jeg aldrig smagt hverken rodfrugten taro eller rukau, som er de spinatlignende kogte blade fra taroen. Vi spiste rukau i kokosmælk dagligt.
- På tur med Tumotoa lærte vi at selv identificere flere medicincke planter og sunde frugter. At plukke mangoer, avocadoer, papayer og passionsfrugter direkte fra træerne var som at gå en tur i paradisets have. Og der findes ikke engang giftige slanger eller edderkopper på Cookøerne!
- Ananas i det fri. Som en del af en cykeltur på Rarotonga badede vi i et hemmeligt vandfald og jeg så endelig IRL hvordan ananaser vokser ud af jorden.
- Aitutaki – verdens flotteste lagune. Bådturen ud i Aitutakis usandsynligt smukke lagune fik sat prikken over i’et, da bådcrewet sang og spillede “Over the Rainbow”. I det øjeblik var der virkelig ikke nogle problemer.
- SUP. Helt op. Første gang Victoria og jeg prøvede at stand up paddle boarde, kom vi aldrig rigtigt op at stå. Vi vidste ikke, hvor meget det havde at gøre med, at boardet mere eller mindre var knækket… Heldigvis var det nok mest boardet og ikke os. For på Aitutaki kom vi begge op at stå på vores SUPs uden større udfordringer.
- Tilbage på Bali. Vi lejede et meget lille hus i Canggu og genbesøgte flere af vores yndlingscaféer- og restauranter. Jeg fik klatret lidt hos Bali Climbing. Og trafikken var værre end nogensinde, så vi købte et par mundbind for at undgå forureningen. Snart skulle det vise sig, at de også ville få en anden funktion…
- Afslapning på Gili Meno. Jeg kan godt blive søsyg, og havde lidt frygtet turen fra Bali til Gili Meno. Heldigvis gik den som smurt. Vores dage på Gili Meno var virkelig hyggelige og den perfekte antidote til det mere hektiske liv i Canggu.
- Hele vejen rundt om Gili Air. Desværre regnede det en del i de dage, vi var på Gili Air. Men vi fik vildt god mad, jeg købte en ny computermus (jep, mystisk sted men hvorfor ikke) og fik trænet to gange i et fitnesscenter, der viste sig at være ejet af en dansker. Nogle gange er verden meget lille.
- Ferie på Lombok. Det var interessant at opleve både Senggigi og Kuta på Lombok. Vi boede nogle vildt dejlige steder og nød nogle ekstra ferieagtige dage.
- Scooter på afveje. At køre på scooter på Lombok med hjælp fra Google Maps var nogle gange en blandet fornøjelse i øjeblikket. Men når jeg kigger tilbage nu, var det et af årets højdepunkter at fare vild på en ø i Indonesien.
- Bådtur til Secret Gilis. Vores bådtur til de “hemmelige” Gili-øer bød på farverig snorkling, flotte strande og den nok mindste ø, jeg har været på.
- At lege med hunde på Tanjung Aan. Der er alt for mange ejerløse hunde på Lombok, og det er hjerteskærende at se. Men hvordan kan man ikke blive forelsket i små hundehvalpe på stranden?
- Oplevelser på Bali. Da vi var tilbage på Bali igen, oplevede vi en fantastisk solopgang med udsigt til Mount Agung og besøgte Lempuyang (med den flotte port, som vi ikke havde lyst til at stå i kø til at få taget et billede med) og vandtemplerne Tirta Gangga og Taman Ujung. Vi mødtes også med de to schweizere Stefan og Lea, som vi længe havde kommunikeret med på Instagram. Nu var vi alle i Canggu samtidigt, og vi aftalte at mødes på “I am vegan babe” til smoothie bowls og hyggelig snak om livet.
- Hjem til Danmark. Selvom vores retur til Danmark var blevet lettere fremskyndet af pandemien, og at premieren på Shade Grown Coffee og alle dens visninger var blevet aflyst, var der stadig gode ting ved at være tilbage i Danmark. For eksempel: Rent vand i vandhanen. Økologiske grøntsager i Netto. Mindre forurening. Hurtigere internet. Ingen myg. Og så videre… Der gik dog et stykke tid, før vi rigtigt kunne ses med folk.
- Gensyn. Efter mange måneder på farten var det dejligt at begynde at hænge ud med vores familier og venner igen da restriktionerne så småt blev hævet!
- Online premiere på Shade Grown Coffee. Vores fysiske premiere på CPH:DOX blev aflyst, men heldigvis fik den stadig en online premiere. Efter mange års arbejde var det så mega fedt endelig at kunne dele den med verden. Vi fik også en dygtig filmagent fra Tyskland, som arbejder på at sælge den til forskellige internationale markeder.
- Utallige smoothiebowls. Siden vi købte vores geniale blender, har vi lavet smoothie bowls nærmest hver morgen.
- Nye opdagelser på ydre Frederiksberg. Vi var så heldige, at kunne bo i min mors lejlighed – for vores egen lejlighed på Vesterbro var vi ved at sælge. Det gav blandt andet rige muligheder for at udforske krogene i og omkring ydre Frederiksberg på lange løbeture.
- Første racercykel. I foråret købte jeg min første racercykel brugt fra Den Blå Avis. Den var rød, lavet i carbon og hurtig. Det tog lidt tid at vænne sig til at være “spændt fast” og til at skifte mellem 30 gear. Men snart var jeg over stok og sten – blandt andet hele vejen rundt om Amager, som var min første “længere” tur.
- Første mountainbike. Lidt overdrevet, måske. Men kort tid efter jeg havde købt racercyklen, købte jeg også en brugt mountainbike. Jeg havde faktisk ledt efter MTB’en i længst tid, men det tog mig bare længere tid at finde den helt rigtige. Da jeg så fandt Colorado-byggede Yeti, var der to nye kærligheder i mit liv, og Victoria måtte acceptere lidt hårdere konkurrence.
- Veganske delikatesser i København. Vegansk sushi fra Karma Sushi i Nyhavn. Nicecream. Pow Pizza… København er fuld af fantastiske steder at spise plantebaseret, og vi støttede dem under krisen for, at de også kan være der for os i fremtiden.
- Salg af vores lejlighed. Victoria og jeg har boet sammen på Vesterbro i København siden 2012, men nu var det på tide at sige farvel til en lejlighed, som vi brugte mindre og mindre tid i. Salget muliggjorde så for eksempel…
- Købet af min første bil. Jeg brugte lang tid på at finde ud af, præcis hvilken bil og model det skulle være. Valget faldt på en Opel Astra fra 2016, som jeg kørte til Vejle for at købe sammen med bilgeniet René. Den har vi været meget glade for lige siden.
- Op på Amager Bakke. Med CopenHill har København endelig fået den bakke, som jeg altid har drømt om. Jeg var kun derude en enkelt gang i 2020, men jeg glæder mig til at vende tilbage. Og til at klatre på klatrevæggen!
- At flytte til Sverige. Da vi havde squattet længe nok hos min mor, lejede vi et hus i Skåne i fire måneder. Det var en af årets helt klart bedste beslutninger, og det var så perfekt at have fri adgang til have, kort gåtur til en badesø og skovstier på den anden side af vejen.
- Besøg i Sverige. Rasmus og Clara kom og besøgte os lige i starten, da Victoria fyldte 28, og senere (efter sommer) kiggede også både min far, Victorias mor og Nikolaj og Mikkel forbi. Det var sjovt at lege værter i et hus, der ikke var vores, og godt at dele vores oplevelser af Skåne.
- Første marathon. På meget uofficielt vis løb jeg i sommeren 2020 mit første marathon. Det gik ikke hurtigt, men det var sjovt at prøve kræfter med den ikoniske distance.
- Vallåsen på mountainbike. At køre på mountainbike på Vallåsen var super fedt. Jeg startede let ud, men kunne snart også maneuvrere mig nogenlunde sikkert ned af de stejlere skråninger.
- Lange cykelture. Jeg fik mere og mere selvsikkerhed på min racercykel, som jeg virkelig nød at køre rundt i området på i de lune sommeraftener.
- Pindsvine”jagt”. Omkring skumring gik vi nogle gange ud for at forsøge at spotte pindsvin i det fri tæt på vores hus. Det lykkedes ikke hver gang, men vi fik alligevel set virkelig mange små kræ.
- Friske bær i naturen. Jeg fik mere end én gang spist mig mæt i skovjordbær og hindbær fra området. Så er sommerfølelsen komplet.
- Dyp i søen. Vi havde en skøn badesø lige i baghaven, og selvom vi ikke holdt rutinen med at bade i den hver eneste dag, som vi ellers snakkede om i starten, fik vi stadig masser af dyp og ro i sjælen af den.
- Tur til Båstad og Bjærehalvøen. En af vores bedste udflugter i Sverige. Is i Båstad og flotte udsigter ved Hovs Hallar Naturreservat. Se mere her.
- Sommerhus med gutterne. Jeg satte Victoria af i København, hvor hun blev forkælet af sine nærmeste, mens jeg tog i sommerhus med Rasmus, Morten og Frederik. Bagefter tog Victoria og jeg sammen turen rundt på Sjælland for at ses med vores forældre, inden turen gik tilbage til Sverige.
- Vilbert 4 år. Min lille, meget søde lillebror fyldte fire i juli. Det er den største kliché, men han bliver simpelthen så stor så hurtigt!
- Alex 28 år. Vi gik en tur i naturen, badede i søen og fik lækker mad. Sådan må min 29års også gerne forløbe! Vi fejrede et par dage efter med min mor hos Rossopomodoro på toppen af Illum. Det er de bedste veganske pizzaer, jeg endnu har smagt.
- Kage på Kaf. Café Kafs croissanter, cheesecakes og jordbærkage er to die for. Tusind tak for at gøre livet som veganer i København med en sød tand så meget bedre.
- Sommerhustur med vennerne. Da vi havde set hinanden tilbage i maj, aftalte vi med Malte, Thea, Jakob, Sofie, Clara og Rasmus at vi alle otte skulle i sommerhus. Det blev så til en tur i Theas forældres sommerhus i Lumsås i slutningen af juli/starten af august, og vi hyggede med grilleri, ture på stranden, is, puslespil, dansekonkurrence (som Malte vandt) og hvad man nu ellers laver i et sommerhus. Det gav os også igen mulighed for at ses med vores familier.
- Tilbage til Sebbe. Sebbe er en kat, der boede hos de tidligere ejere i det hus i Sverige, som vi lejede. Naboerne har sidenhed adopteret ham, men han blev (forståeligt nok) ved med at vende tilbage til “vores hus”. Så på en måde havde vi en sød orange kat i fire måneder.
- Söderåsen. Da Victorias mor kom forbi, tog vi blandt andet hen og besøgte nationalparken Söderåsen. En rigtig naturperle. Udsigten fra Kopparhatten må være en af Skånes bedste.
- En dag på vandet ved Skovshoved. Som en del ZeaEye-videoen, var jeg ude at sejle i Nordsjælland med nogle dygtige bådfolk – og det var en kæmpe fornøjelse. Turen til Danmark blev kombineret med en frokost med min far på Koshari. Og en tur på en tømmerflåde, der endte på Refshaleøen.
- Overnatninger i Malmö. Vi har sammen været i Malmö flere gange, men aldrig før overnattet der. Tre overnatninger gav mulighed for at få et større indblik i byens lokalliv – og så gjorde vi vores bedste for at spise så mange plantebaserede delikatesser som muligt.
- Mölle og Kullaberg. Det ligger lige derovre på den anden side. Alligevel havde ingen af os nogensinde været i Kullen Naturreservat. Udsigterne var betagende, og det er fedt at vide, at der ligger så meget skøn, kuperet natur tæt på Sjælland.
- Svenske alkoholfrie øl. I selv ret små supermarkeder kunne man i Sverige købe virkeligt gode alkoholfrie øl til få penge. Længe leve Systembolaget! Se også min video om alkohol.
- En dag i Lund. Vi besøgte Lund sammen for mange år siden, og havde kun gode minder derfra. Det viste sig, at vi endnu bedre kunne lide byen denne gang.
- Sol over søerne. At sidde ved søerne i København og nyde solskinnet i slutningen af september føltes specielt.
- At møde Theo for første gang. Victorias kusine fik en sød hundehvalp i sommer.
- Fra Danmark til Tyskland. Vi pakkede bilen og kørte afsted mod Tyskland, hvor vi startede vores tur i Rostock. Det gik hurtigt op for os, at Tyskland er et paradis for veganere og ændre sjæle med hang til billig, velsmagende plantebaseret mad.
- Schwerin Slot. Et eventyrligt slot på en lille ø i en sø. Selvfølgelig skulle vi se det.
- Sightseeing i Dresden. Solen skinnede, bygningerne var overdådige og maden god.
- Saxon Switzerland National Park. At besøge Saxon Switzerland (Sächsische Schweiz) har længe stået højt på min liste over seværdigheder i Europa, og jeg er glad for, at vi endelig kom derhen. Det ligger jo trods alt “kun” ca. 9 timer i bil fra København.
- München. Det var vores første gang i Tyskland sammen, og også hver for sig første gang vi besøgte alle byerne og naturområderne. München var en hyggelig by at vandre rundt i, og hvor maden var god i Dresden, var de veganske muligheder i München fænomale.
- Garmisch-Partenkirchen. Da vi forsøgte at skitsere ruten fra Tyskland gennem Østrig til Italien, stod det hurtigt klart, at Garmisch-Partenkirchen var et oplagt sted at tage forbi. Især fordi det er her, Tysklands højeste bjerg kan findes. Byen har en perfekt størrelse og de omkringliggende bjerge indbyder til utallige eventyr.
- Løbetur i sneen. Da jeg på en løbetur fra Garmish-Partenkirchen løb godt op i bjergene, mødte jeg sne for første gang i 2020. At sidde i sauna på vores hotel bagefter satte prikken over i’et.
- Reflektioner i Lake Eibsee. Jeg har været så heldig at se mange smukke søer i mit liv. Lake Eibsee er helt klart en af de flotteste. Så flot, at vi måtte returnere flere gange.
- At fryse på toppen af Tyskland. Zugspitze er som sagt Tysklands højeste bjerg (2,962 meter). At stå på toppen gav en helt fantastisk udsigt over Tyskland til den ene side og Østrigs bjerge til den anden – samtidig med, at jeg var ved at fryse fingrene af.
- Alpspitze. På samme billet som vi kørte med kabelbane op på Zugspitze, kunne vi også komme op på Alpspitze, hvor vi gled rundt i sneen. Igen var udsigten strålende.
- Partnach Gorge. Garmisch-Partenkirchen bød på mange vilde og flotte oplevelser. At gå igennem den smalle kløft Partnach Gorge og mærke vandets vilde kraft var helt klart en af dem.
- På prinsessetur til Neuschwanstein. Neuschwanstein-slottet er nok det tætteste, man kommer på et ægte “prinsesseslot”. Victoria var ellevild, og jeg må også erkende, at jeg synes, det var meget smukt!
- Idyllisk alpestemning ved Geroldsee.
- Bilfiks. Hvor ellers end Tyskland skulle man kunne få fikset en lampe i udu på sin Opel på få minutter uden aftalt mekanikertid til næsten ingen penge?
- Første gang i Østrig. Der var meget mere sne at hente på den anden side af grænsen i Oberlech am Arlberg. Mit første møde med Østrig var storslået, og jeg kom blandt andet ud at cykle på de stejle skrænter, efter min mountainbike var blevet repareret i Garmisch-Partenkirchen.
- Shade Grown Coffee x Arbor Day. Jeg medvirkede i en online paneldebat om bæredygtig kaffe i kraft af rollen som instruktør for Shade Grown Coffee.
- Innsbruck. Af en eller anden årsag har jeg længe romantiseret Innsbruck (uden at have været der). Endelig besøgte vi byen, og den levede helt klart op til mine forventninger. Der er bjerge i alle retninger, og stemningen er dejligt rolig – samtidig med at man har de fleste fornødenheder i gåafstand.
- Stubai. Vi brugte tre nætter i Stubaidalen og fik gået skønne ture i den varme efterårssol og besteget et par bjerge (med hjælp fra kabelbaner!)
- Helende vand. Ved Maria Waldrast-klosteret har vandet efter sigende helende egenskaber. Men vist kun, hvis man følger en særlig sekvens med først den ene fod og så den anden fod osv. osv… Så det fulgte vi naturligvis, og vi har haft det helt forrygende lige siden.
- Første gang på ski i 100 år. Jeg har ikke stået på ski, siden jeg var lille, og det har Victoria heller ikke. Vi fik en god instruktør og kom begge sikkert ned af de små løjper på Stubaigletcheren.
- Tilbage på gletcheren alene. Vi flyttede ind til Innsbruck, men eftersom der stadig kun var ca. 45 minutters kørsel til gletcheren, kom jeg op at stå på ski igen to gange efter vores første “introduktionskursus”. Jeg er stadig langt fra god, men jeg begyndte at få mere selvsikkerhed og fart på.
- Helt økologiske supermarkeder. Vi havde først stødt på dem i Tyskland og nu igen i Innsbruck. Helt økologiske supermarkeder er som sendt fra himmelen. Tænk en blanding af Urtehuset og Irma – med lave priser!
- Videre til Dolomitterne. Vi har sammen været i Dolomitterne et par gange, og det er lige magisk hver gang. Med efterårsfarver på skråningerne var udsigterne endda endnu mere betagende.
- At bo på en økologisk gård. Vi lejede en lejlighed på en lille økologisk gård nær Klausen, hvor der boede en del forskellige dyr – inklusiv killingerne Paul og Paulina, som vi heldigvis fik lov til at invitere med indenfor til mosling.
- På tur til Lago di Braies. Endnu en sindssygt smuk sø. Gåturen rundt om søen bød på mange nye udsigter, og vi var heldige at ankomme inden der var særligt mange turister.
- Sella Ronda på racercykel. En helt fantastisk tur med flere højdemeter, end hvad jeg nogensinde havde prøvet før.
- Hiking ved Alpe di Siusi. Alpeidyl kan man aldrig få nok af.
- Assassin’s Creed Odyssey. At gå på opdagelse i det gamle Grækenland som Alexios på Playstation 4 har været en fornøjelse i 2020.
- En enkelt nat i Toscana. Vi blev nødt til at tage fra Dolomitterne en nat tidligere end ventet, da Corona-reglerne ændrede sig i Italien. Det betød, at vi i stedet fik en nat i Toscana tæt på den fine lille by Borgo San Lorenzo, som jeg fik opdaget på en løbetur.
- Snacks i Livorno. Inden vi steg på færgen, købte jeg forfriskninger til os i Livorno. Jeg havde parkeret Victoria ved færgen med bilen, og tog selv mountainbiken gennem byen for at undgå trafik og ZTL’er til et vegansk spisested, hvor jeg købte alle deres minipizzaer.
- Overnatning på færgen til Sardinien. Vi boede i en stor kahyt og turen over vandet fra Livorno til Sardinien gik helt og aldeles smertefrit. Da vi ankom til Olbia, spiste vi en skøn morgenmad, inden vi tog turen sydpå over øen.
- Et hjem i Chia. Efter et spændende (men også lidt hektisk) road trip gennem Europa var det dejligt endelig at have et hjem. Endda i skønne Chia, hvor nogle af Sardiniens aller flotteste strande ligger. Og det siger ikke så lidt.
- På afveje i bakkerne. På både mountainbike og i løb har jeg gjort mit for at udforske alle bakkerne og landevejene i nærheden af vores hus. Det er blevet til rigtig mange kilometer og højdemeter i november og december, og jeg er lykkelig på de grusede skråninger.
- I havet i november. Virkelig en luksus i Europa (uden våddragt!).
- Joe Biden som præsident. Ikke for at blive alt for politisk, men… Thank god.
- Forårsstemning og sol i december. Mange blomster springer ud i december på Sardinien, og vi har været så heldige at kunne plukke forskellige friske frugter direkte fra træerne. I december!
- En spektakulær kyststrækning. Turen fra Chia til Teulada langs vandet regnes som en af europas flotteste kyststrækninger, og jeg er helt enig. At færdiggøre ruten som et loop over Domus de Maria byder yderligere på et skønt bjergpas, som jeg har haft glæden af at bestige på racercykel en hel del gange.
- Nye lam. Lige neden for den bakke, vi bor på, har fårene lige fået lam. De er så kære, som kun lam kan være, og det er vildt sjovt at følge med i deres udvikling – fra de første spæde skridt væk fra deres mødre til vilde lege og krumspring.
- Hygge i Cagliari. Cagliari er Sardiniens største by, og vi har nydt at opdage den fine gamle bydel i et langsomt tempo.
- Jul og nytår med familierne (online). Selv når vi er langt væk (selvom vi på New Zealand året forinden var noget længere væk!), er det dejligt, at vi kan connecte med familie og venner online. Særligt juleaften og nytårsaften.
2020 har været svært og udfordrende. Men heldigvis også fantastisk på mange måder.
Jeg ser frem til et 2021 med endnu flere eventyr og smil. Tak for i år!