Asu Island kan meget passende oversættes til Hundeøen 🐶
Det er en lillebitte ø vest for øen Nias, som ligger vest for Sumatra i Indonesien 🇮🇩
Sumatra føles remote. Nias føles rigtig remote… Så på Asu Island er man virkelig langt væk!
Efter at have landet på Nias kørte vi til den anden side af øen for at blive samlet op af en lille gul båd, som skulle sejle os til Asu Island.
Både køreturen og sejlturen var ret så rough, men da vi kom frem til den perfekte strand, lagde vi lynhurtigt alt rejsestressen bag os.
Der gik heller ikke længe, før vi opdagede, at der var et helt nyt kuld hundehvalpe det sted, vi boede. De var kun et par uger gamle, og vi endte mere eller mindre med at adopterede dem under vores ophold.
Det var vist kun meningen, at vi skulle have været på Asu Island i tre dage. Men det endte med 12 dage. 12 helt utrolige dage, som vi ofte længes tilbage til.
På en måde var det lidt kedeligt. Vi fik det samme at spise hele tiden – havregrød eller bananpandekager lavet på kokosmælk til morgenmad med en tallerken frugt og derefter ris, nudler eller karry med tofu til både frokost og aftensmad.
Der var ikke rigtig andre turister, vi kunne tale med. Det var faktisk kun kvinden (Mama Silvi), der ejede de små hytter, som kunne engelsk.
Jeg løb, men det var mere eller mindre kun muligt på en sti, der var små 500 meter lang. Da jeg en dag løb længere, løb jeg direkte ind i et kæmpe edderkoppespind og fik en edderkop på størrelse med min hånd på skulderen. Den blev nok lige så forskrækket som mig, men jeg tog aldrig den vej igen.
Strøm havde vi kun sporadisk, der var intet rindende vand, og der var slet ikke noget internet.
Så vi hyggede rigtig meget med hundene. Sov til middag i hængekøjen. Badede. Solede. Spiste. Og gentog seancen næste dag. Og næste dag igen ❤️🌴
