Der var igler over alt. Små vampyrer, der kun var ude på at suge mit blod.
Jeg kunne ikke stå stille i mere end et enkelt sekund, før de igen kom kravlende. Tilsyneladende fra den tynde luft!
Vandringen gennem den fugtige skov var nogle af de længste timer, jeg nogensinde har oplevet…
Men man jo tage det sure med det søde og resten af turen, som i alt varede tre dage, var fuldstændig fantastisk.
Udsigterne til de tårnende Himalaya-bjerge.
Små landsbyer på skråningerne.
Pittoreske rismarker.
Dal bhat morgen, middag og aften.
En skør (eller oplyst?) sadhu-munk.
Og ømme fødder.
Igler eller ej. Jeg følte mig i live i hvert sekund.
