Da jeg begyndte at arbejde på det her afsnit om lykke, havde jeg så mange spørgsmål.
Hvad gør os lykkelige? Kan penge gøre os gladere? Hvordan måler man lykke? Hvad med livstilfredshed? Hvordan spiller vores optimisme ind? Og hvordan ser det ud med vores lykke og livskvalitet i fremtiden?
Jeg har gjort mig umage for at svare på spørgsmålene her.
Undervejs kommer jeg bl.a. ind på, om det giver bedst mening at tænke på lykke i to helt forskellige kategorier. Nemlig som oplevelse og som minder.
Idéen har givet mig noget at gruble over, lige siden jeg stødte på Daniel Kahnemans præsentation af den. Måske vil du også finde det interessant.
Vi skal selvfølgelig også snakke om, hvad vi selv kan gøre for at leve gladere, mere meningsfyldte liv. Få for eksempel svaret på, om du skal anskaffe dig en hund for at leve længere – eller måske flytte til en helt anden by?
Jeg håber under alle omstændigheder, at du bliver glad af at høre episoden.
Transkription & kilder
Intro
Velkommen til Udforsk med Alex!
Jeg hedder Alexander Kinnunen, og i sidste afsnit fortalte jeg om, at verden i dag er langt bedre for de fleste mennesker på jorden, end hvad den var engang.
Selvom mange ikke er klar over det, har fremskridtene for vores levestandard været helt enorme de sidste mange år.
Vi er blevet rigere, sundere, mere uddannede og lever længere end nogensinde før.
Både i Danmark og i resten af verden.
Men har det gjort os gladere?
Hvordan ser det ud med vores lykke og livskvalitet i fremtiden?
Og er vi i det hele taget optimistiske om den?
Det er nogle af de spørgsmål, som jeg vil udforske i dag.
SOMA
Lydklip: “This is New London. Everyone’s happy here. Everyone has a place. There’s no hunger, no violence.”
(Brave New World | Official Trailer – Peacock)
I Aldous Huxleys dystopiske roman “Fagre nye verden” fra 1931 tager alle indbyggerne i fremtidsbyen New London soma-piller flere gange om dagen.
De små piller gør dem glade og bekymringsfri i små doser. I større doser giver soma hallucinationer og en følelse af tidsløshed.
Så snart noget føles ubehageligt, kan man bare lige tage lidt soma. Fordi hvorfor ikke få det bedre?
Det som er specielt med “Fagre nye verden” sammenlignet med andre kendte dystopiske fremtidsvisioner som “1984” og “V for Vendetta” er, at samfundet i “Fagre nye verden” slet ikke virker så slemt på overfladen.
Folk er glade. De kender deres plads. De har hvad de skal bruge. Og de har ingen alvorlige bekymringer i tilværelsen.
Alligevel får man lynhurtigt en fornemmelse af, at man næppe selv har lyst til at leve i denne her fagre nye verden, hvor man går gennem tilværelsen i en soma-induceret lykkerus af hedonisme og ligegyldighed.
For når alt kommer til alt, vil vi ikke bare opleve nydelse.
Men… Hvad er det så egentlig, vi vil?
Hvad gør os lykkeligere?
Hvad er det egentlig der gør os gladere? Hvad gør vores liv bedre?
Da jeg undersøgte det spørgsmål, fandt jeg World Happiness Report.
Hvert år udkommer “World Happiness Report” fra the Sustainable Development Solutions network, et FN-initiativ, i samarbejde med Gallup.
Du kender den sikkert fra avisernes overskrifter, som for eksempel Ekstra Bladets fantastiske overskrift fra 2019, hvor der stod “Slået igen: De er verdens lykkeligste folk”.
De sidste par år er det nemlig Finland, der er løbet med titlen som verdens lykkeligste land. Og Danmark ligger for det meste lige efter sammen med Island, Nederlandene, Schweiz, Sverige, Norge og New Zealand[1].
Lydklip: “Are you Happy? …Did you see this story?… I always wonder why, actually.”
(Is Finland Really The Happiest Country In The World? – VICE News)
Hvorfor overhovedet måle lykke?
Her er John F. Helliwell som er redaktør på the World Happiness Report:
Lydklip: “Happiness is important. And if something is really important it needs to be measured if it’s going to be taken really seriously by people.
What the Gallup World Poll does is provide on a uniform, comparable basis, right across the world, a measure of how people value their own lives. And that’s the single most important statistic in the world”.
(Why Measuring Global Happiness Matters – Gallup)
Verdens vigtigste statistik.
Det er store ord.
Men hvad skulle egentlig også være vigtigere end at have et godt liv?
Ifølge undersøgelsen kan man ikke kun måle fremgang i verden med klassiske kvantitative mål som BNP og levealder.
Der skal også subjektivitet ind for at måle alle de kvalitative ting i tilværelsen, der er sværere at sætte tal på udefra.
Cantrill Ladder
I over 160 lande stiller Gallup spørgsmål om lykke og livstilfredshed til hundredetusindvis af mennesker hvert år.
Hovedspørgsmålet lyder sådan her:
“Forestil dig en stige med ti trin. 0 i bunden og 10 øverst. Toppen af stigen repræsenterer det bedst mulige liv for dig, og bunden af stigen repræsenterer det værst mulige liv for dig. På hvilket trin af stigen vil du personligt sige, at du føler, du står?
I 2018 lå gennemsnitssvaret på mellem 7 og 8 i de lykkeligste 10 lande med Danmark på en andenplads, hvor tallet var på 7,65,
De 10 ulykkeligste landes scorer lå på under 4 med Afghanistan helt i bund på 2,69.
Scorerne for de 10 højest-scorende lande var altså over dobbelt så høje som i de lavest-scorende lande.
Man har fundet ud af, at omkring 75% af forskellene i scorer kan tilskrives seks nøglefaktorer, når man kigger på data fra 2005 til 2018[2].
I rækkefølge af hvor stor forskel de gør for folks livstilfredshed er det BNP per indbygger som det første og derefter social support, forventet levetid, fraværet af korruption, opfattet frihed til at træffe livsbeslutninger og til sidst generøsitet. De fem sidste faktorer kommer vi tilbage til senere.
Den faktor der afgør mest for folks livstilfredshed, er BNP per indbygger, altså hvor rigt landet er i kroner og ører – og det er samtidigt den faktor, hvor forskellene er størst lande imellem.
I top 10 er BNP per indbygger nemlig i gennemsnit hele 22 gange højere end for de 10 nederste lande i undersøgelsen.
Måske bliver man ikke nødvendigvis mere lykkelig af at være rig. Men noget tyder på, at man bliver mere ulykkelig af at være fattig.
Penge = lykke?
Lydklip: “That’s a nice car! …Har du kontanter til en Bentley i den der taske? Ja, hvad der svarer til 4 mio. kroner.”
(Bitcoins gjorde danske Niklas til mangemillionær – DR Nyheder – P3 Essensen)
Hvad ville du sige til at vinde en million? Eller måske bare at få et par tusinde kroner ekstra om måneden?
De fleste ville nok ikke sige nej til hverken en vinderkupon eller en lønforhøjelse.
På en eller anden måde jagter de fleste mennesker nok en drøm om at have flere penge i fremtiden, end de har nu.
Helt intuitivt tror jeg, at det er fordi, vi tror, at vi ville være lykkeligere, hvis vi var rigere.
Nogen tænker måske helt konkret på, hvordan det ville føles, at kunne spise mere ude, købe et sommerhus eller en båd.
Andre har måske bare en fornemmelse af, at det hele ville være lidt lettere og mindre stressende.
Måske man kunne arbejde mindre, tage flere ferier og give penge til velgørenhed?
Jeg har kigget på forskningen omkring sammenhængen mellem lykke og penge, og svaret er virkelig interessant.
Kahneman studie
Der er selvfølgelig et meget stort antal studier, der har undersøgt spørgsmålet om hvorvidt flere penge gør os lykkeligere.
Jeg hørte om ét af dem gennem en TED-talk med den legendariske psykolog Daniel Kahneman[3].
Det er ham, der især er kendt for bogen “Thinking, Fast and Slow”, som på dansk er oversat til “At tænke – hurtigt og langsomt”.
Daniel Kahneman fortalte i TED-talken om et amerikansk studie, der kiggede på sammenhængen mellem Gallups lykkeundersøgelse og folks personlige indkomst.
Med over en halv million deltagere i studiet var mennesker på alle samfundstrin repræsenteret.
Og svaret på spørgsmålet om sammenhæng mellem lykke og penge var, selv for den yderst garvede psykolog, meget overraskende.
60.000 dollar om året.
Det er svaret på, hvor meget man skal tjene, hvis man vil maksimere sin lykke.
Det svarer til ca. 370.000 kroner om året eller lidt over 30.000 kroner om måneden.
Tjener man under det, bliver man altså i USA relativt gladere for hver lønforhøjelse man får, helt indtil man når 60.000 dollar om året.
Og tjener man over 60.000 dollar om året, er linjen for ens lykkefølelse helt flad.
Lydklip: “Above that, we get an absolutely flat line. I mean I’ve rarely seen lines so flat. Clearly, what is happening is money does not buy you experiential happiness, but lack of money certainly buys you misery, and we can measure that misery very, very clearly.“
(Kahneman, TED Talk, The riddle of experience vs. memory)
Ifølge Daniel Kahneman tyder det på, at penge ikke som sådan køber dig lykke, men at manglen på penge nærmere så at sige kan købe dig ulykke.
To slags lykke
Det skal nævnes, at resultatet kun holdt for én slags lykke – nemlig hvad Daniel Kahneman kalder for ens oplevelsesmæssige lykke.
Det er defineret som den følelse af lykke, man oplever øjeblik for øjeblik.
Den anden slags lykke, den hukommelsesmæssige lykke, hvor man reflekterer og husker tilbage på sit liv, ja, den bliver ved med at kunne stige i takt med, at man tjener flere penge.
Lydklip: “In terms of the other self, the remembering self, you get a different story. The more money you earn, the more satisfied you are. That does not hold for emotions.”
(Kahneman, TED Talk, The riddle of experience vs. memory)
Forskellen mellem de to slags lykke er forskellen mellem at blive spurgt om, hvordan du har det lige nu i forhold til at blive spurgt om, hvordan du generelt har haft det på det sidste.
Hvad er vigtigst?
Din oplevelse af at være i live lige nu? Eller minder fra din hukommelse om hvordan du har haft det?
Jeg ville umiddelbart tro, at der ikke er så stor forskel på de to koncepter.
Men Daniel Kahneman viser med et smerte-eksempel, at der kan være en enorm forskel.
Kikkertundersøgelse
Under en kikkertundersøgelse hos lægen blev to patienter én gang i minuttet hver især bedt om at svare på, hvor meget smerte de oplevede fra 1 til 10 i netop det øjeblik de blev spurgt.[4]
Vi kalder dem patient A og patient B.
Patient A blev undersøgt i mindre end 10 minutter. I to spikes ratede han smerten op til 8 ud af 10 hvor især de sidste to minutter var smertefulde.
Patient B blev undersøgt i over dobbelt så lang tid. Omkring 25 minutter i alt. Han oplevede også smerte op til 8 ud 10 i øjeblikke.
Men de sidste mange minutter af undersøgelsen var langt mindre smertefulde. De sidste fem minutter nåede han højest op på 4 i smerte.
Hvilken en af de to undersøgelser ville du helst have?
En kort, intens undersøgelse? Eller en længere undersøgelse, der alt i alt er mere smertefuld, men som ender mere behageligt?
De fleste ville nok sige, at hvis begge undersøgelser giver smerte, som folk rater op til 8 ud af 10, så ville de hellere have det overstået hurtigt.
Men, og det er et stort men.
Da patienterne blev spurgt om, hvad de synes om undersøgelsen noget tid efter, at den var slut, så synes at patient A at den havde været meget værre end patient B havde synes.
To personligheder
Forskellen mellem hvad folk oplever i øjeblikket og hvordan de husker det efterfølgende kalder Daniel Kahneman for to personliger.
Ens oplevelsesmæssige-selv og ens hukommelsesmæssige-selv.
Det lyder måske lidt kringlet, men det har virkelig vigtige implikationer for, hvordan vi tænker på lykke.
Symfoni-eksemplet
Et andet eksempel på forskellen mellem de to personligheder er historien om en af Daniel Kahnemans studerende, der lyttede til en smuk symfoni i 20 minutter.
Musikken var fantastisk, og han nød det i fulde drag.
Men til sidst i optagelsen var der en forfærdelig skrattende lyd, som ifølge den studerende “ødelagde hele oplevelsen”.
Daniel Kahneman præciserer.
Lydklip: “…Clearly it hadn’t ruined the experience. He had had the experience – 20 minutes of glorious music.
What it ruined was the memory of the experience. So that indicates that there is a real difference between actual experiences and what we get to keep, what we get to store, and what we get to store are memories. And the memories are often not faithful to the actual event.
The emotional memory that we keep — how much we like the memory, how much we hate it — that’s very strongly affected by how it ends, how the episode ended, like the screech at the end of the symphony. And it’s completely insensitive to the duration of the experience, so, almost completely insensitive.
So how we feel about memories really doesn’t correspond to essential aspects of experience.”
(Daniel Kahneman wants you to doubt yourself. Here’s why – TED Interview)
Afslutningen ødelagde ikke oplevelsen. Den var smuk helt indtil det punkt.
Afslutningen ødelagde bare mindet om oplevelsen. Og når en oplevelse er slut, er det det eneste, vi har tilbage.
Vores minder.
Og vores hukommelse lægger uforholdsmæssigt meget vægt på afslutninger.
Vores hukommelse fortæller os historier.
Og hvad der er vigtigt i historier er forandringer, intense øjeblikke og afslutninger.
Alt ind i mellem forsvinder lidt, når vi husker tilbage på vores liv.
Men alt det, der er ind i mellem, er samtidig hvad der – øjeblik for øjeblik – rent faktisk fylder mest i vores liv.
Hvad kan vi lære af det? Og hvad har det med lykke at gøre?
En hel del, viser det sig.
For vi vælger ikke mellem oplevelser, men i stedet mellem minder om oplevelser.
Vi tænker ikke på fremtiden som en serie af øjeblikke, men nærmere som fremtidige minder.
Kahneman om lykke
I lang tid holdt Daniel Kahneman fast i, at den oplevelsesmæssige lykke, altså den man kan måle ved at spørge om hvordan du har det lige nu, var den vigtigste.
Han tænkte, at det var ægte lykke og at ens historiehungrende hukommelse ikke skulle prioriteres så højt.
Lydklip: “And I held that opinion quite strongly, for a few years, and I gave it up. And the reason I gave it up was that it turns out that this is not what people want.
People actually want a story. They want their life to be a good story. And they want to add elements to that story, and those elements are good memories.
And so people really treasure memories and want to have them.”
(Daniel Kahneman wants you to doubt yourself. Here’s why – TED Interview)
Er det ikke sjovt?
På mange måder vil vi ikke bare have det godt øjeblik for øjeblik.
Vi vil også gerne have, at vores øjeblikke tilsammen fortæller en historie. En række af upålidelige minder, som giver en samlet følelse, vi godt kan lide.
Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke helt forstår den her to-deling af os mennesker; forskellen mellem vores oplevelsesmæssige-jeg og vores hukommelsesmæssige-jeg…
Selv efter at have nørklet rundt i en hel masse materiale omkring det for at lave denne her episode.
Men det er tydeligt, at vi ikke udelukkende kan fokusere på den ene af de to sider af os selv.
For at leve et rigtig godt liv skal vi både kunne have det godt i øjeblikket og have positive minder.
På kort sigt bliver vi glade af at være sociale og af at mærke og give kærlighed. Men for at opnå langsigtet livstilfredshed har vi brug for succes, en følelse af fremgang og en følelse af mening.
Lydklip: “What makes people happy in terms of experience, I believe, from our research, is primarily social. It’s primarily spending time with people you love and who love you back. That’s what makes people happy … in the moment. What makes people satisfied with their lives is much more conventional. You know, it’s success. I mean, it’s also having a meaningful life.”
(Daniel Kahneman wants you to doubt yourself. Here’s why – TED Interview)
Livstilfredshed vs lykke
Der er generelt en vis sammenhæng mellem, om folk er glade lige nu og om de generelt er tilfredse med deres liv. Men den er mindre, end hvad man måske skulle tro.
Og når det gælder gennemsnit for befolkningen i hele lande, er der virkeligt store forskelle.
Gallups spørgsmål om hvor man står på stigen fra 0-10 i forhold til hvor godt ens liv er, måler i høj grad ens hukommelsesmæssige lykke.
Det kan man sammenligne med svarene i World Value Survey, der stiller spørgsmålet: “Når man kigger på alting samlet, vil du så sige at du er meget glad, ret glad, ikke så glad eller slet ikke glad?”. Her får man lidt nærmere et svar på folks oplevelsesmæssige lykke.
Det er selvfølgelig ikke nogen perfekt opdeling.
Lykke og livskvalitet kan ikke skilles helt fra hinanden – og man skulle nok spørge folk om hvor glade de var hele tiden, minut for minut, for bedre at måle den oplevelsesmæssige lykke – hvilket selvfølgelig er ret umuligt.
Men når man sammenligner resultaterne, er det tydeligt, at lande med ens scorer på den ene parameter kan have meget forskellige scorer på den anden[5].
Helt i toppen af begge skalaer ligger mange af de klassiske rige lande som for eksempel Sverige, der scorer 7,24 på livskvalitets-skalaen og hvor over 95% af folk svarer, at de er glade.
I Kirgisistan er det også over 95% der er glade, men på livskvalitets-stigen scorer de kun 5,25. Den havde jeg ikke lige set komme.
I Rwanda er de også langt gladere, end hvad man skulle tro ud fra deres livskvalitets-score, som kun er på 3,6 – altså en af verdens laveste. Men over 90% svarer, at de enten er ret glade eller meget glade.
I den anden ende af skalaen ligger Hviderusland, hvor kun 65% er glade, men hvor de trods alt rater deres livskvalitet til at være på 5,81. Lignende resultater kan man finde i blandt andet Rumænien.
Det er nærliggende at sige, at det bare er et spørgsmål om kultur.
Måske har de det egentlig ret godt i Østeuropa, men har bare lært ikke at smile til fremmede? Og måske er de ualmindeligt optimistisk anlagte i Rwanda, fordi det i det mindste går bedre og bedre, selv om de ikke tjener så meget eller lever så længe?
Livstilfredshed, lykke og alder
Man kan lære meget om lande ved at kigge på gennemsnitstal.
Men hvad sker der, når man kigger på forskellene indenfor landegrænserne?
Det har for eksempel vist sig, at når man kigger på livskvalitetsmålinger og sammenligner dem med folks alder, ser det ud som om, at folk bliver mindre glade i takt med, at de bliver ældre.
Men når man ser nærmere på det, er det faktisk helt forkert.
Folk bliver mange steder generelt gladere, i takt med at de bliver ældre. De ældre generationer er bare mindre glade end de ynge generationer til at starte med[6].
Og det er jo egentlig godt nyt på to punkter.
Vi bliver hele tiden gladere, generation efter generation. Og vi bliver også gladere i løbet af vores liv.
Det samme billede gør sig gældende, når man spørger ind til, hvor glade folk føler sig.
Her er trenden positiv i 7 ud af 10 lande, der var med i undersøgelsen, der strækker sig over de sidste 20-30 år.
Og i nogle tilfælde har stigningen været overordentligt stor.
For eksempel i Zimbabwe, hvor andelen af folk der har svaret at de enten er ret glade eller meget glade er steget fra 56% i 2004 til hele 82% i 2014[7] – kun 10 år senere!
Eurobarometer
I en anden undersøgelse fandt jeg tal fra Danmark fra 1937 til 2016.
Folk er her blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres liv: Meget tilfreds, ret tilfreds, ikke særligt tilfreds eller slet ikke tilfreds.
De sidste næsten 80 år har Danmark ligget stabilt på omkring 95%, der enten er ret tilfredse eller meget tilfredse.
Det er ikke så ringe endda.
I samme periode har det indenfor EU samlet set svinget mellem 75% og 83%.
De fleste lande har været meget stabile, og den samlede score er gået op de fleste steder, men særligt ét land skiller sig desværre negativt ud – nemlig Grækenland.
I 2007 var omkring 67% af grækerne tilfredse med deres liv. Men bare 5 år senere, efter finanskrisen havde lammet deres økonomi, var tallet helt nede på 32%. Og selv i 2016 var det kun steget til 38%.
Det billede passer ret godt sammen med den næste måling.
Vigtige livsbegivenheder og livskvalitet
En tysk undersøgelse fra 2018 kiggede på, hvordan vigtige livsbegivenhder påvirker vores livskvalitet over tid[8].
Falder vi tilbage til en slags fast udgangspunkt, eller påvirker store livsbegivenheder os permanent?
Det viste sig, at folk – eller i hvert fald tyskere – kommer tilbage til deres udgangspunkt for lykke fuldstændigt et par år efter at være blevet skilt, fyret eller at blive forældre.
Ja, lidt interessant bliver folk faktisk mindre lykkelige af at blive forældre i de første par år. Nok på grund af den typiske søvnmangel. Men de vender altså tilbage til deres udgangspunkt.
En gruppe der til gengæld ikke vender tilbage til udgangspunktet er folk, der bliver fyret. Især mænd kommer sig aldrig rigtig over det, hvis de forbliver arbejdsløse.
Og det er det, der har med Grækenland at gøre.
Arbejdsløsheden i et af danskernes yndlingsferielande er heldigvis faldende, men den er stadig en af de absolut højeste i Europa. I juni 2022 var den på 12,3%[9].
Lydklip: “I don’t think we have seen any improvement. There are many people who don’t have work.
Greece’s unemployment have gone down, but it’s still the highest in the Euro Zone. In 2017, it reached 21.5%, more than double the EU area average”.
(Is Greece’s economic nightmare over? | CNBC Reports – CNBC International)
Danmarks arbejdsløshed
Til sammenligning var Danmarks arbejdsløshed i 2017 kun på 5,7%[10].
Den faldt så lidt til kun 5% i 2019, men på grund af Covid-19 var den i slutningen af 2020 tilbage på 5,9%[11].
I december 2021 var den dog faldet helt ned til 2,5%[12].
Så, skal vi tro, at arbejdsløsheden falder eller stiger i Danmark de næste par år?
Det kommer nok an på, hvem man spørger.
Optimism bias
For at finde ud af, om vi kan forvente en lykkeligere fremtid, bliver vi nødt til at tage stilling til vores såkaldte optimisme-bias.
På et personligt plan tror vi mennesker nemlig generelt, at fremtiden bliver bedre end fortiden og vi forventer, at fremtiden bliver bedre, end den rent faktisk ender med at være.
For os selv, i hvert fald.
Her er Tali Sharot, professor i kognitiv neurovidenskab i London.
Lydklip: “Decades of research in behavioural economics and social psychology […] suggests that we have an optimism bias and by that, I mean that we expect the future to be better than the past and the present. We expect the future to be slightly better than it ends up being.
In a recent survey, 76% of the population said that they were optimistic about the future of their own families, but only 30% were optimistic about the future of other families.”
Er det ikke vildt? 76% er optimistiske om fremtiden for sig selv, mens kun 30% er optimistiske på andres vegne.
Tali Sharot fortsætter:
“And this is really an important point because we’re optimistic about ourselves, we’re optimistic about our kids, we’re optimistic about our families, but we’re not so optimistic about the guy sitting next to us, and we’re somewhat pessimistic about where the country is going and about the future of our fellow citizens.”
Så mens vi tror, at det kommer til at gå værre for vores land og vores medborgere, regner vi med, at vores egne liv bliver bedre i fremtiden.
Andre menneskers lykke
Og vi har også en tendens til at fejlbedømme andre menneskers lykke. Værst står det til i Sydkorea, hvor 90% er glade, men hvor kun 24% tror, at andre er glade.
I Norge og Canada gætter de bedst, men de er stadig alt for pessimistiske på andre folks vegne. Her tror ca. 60%, at andre folk er glade – mens det rigtige tal nærmere er 90%[13].
Vi er optimistiske for os selv og vores nærmeste, men pessimistiske omkring verden omkring os.
Er det ikke skørt?
Bias i andre sammenhænge
Bias’et, altså den negative fordom, gælder ikke kun lykke. Det gælder stort set alt.
Et sjovt eksempel kommer fra en undersøgelse af danske bilister.
Her tror langt mere end halvdelen, ja faktisk ca. 96% af alle bilister, at de enten er på niveau med, bedre eller endda meget bedre end gennemsnittet, til at køre i bil[14].
Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Statistisk set er den ene halvdel dårligere end gennemsnittet og den anden halvdel er bedre end gennemsnittet – selvom de fleste selvfølgelig godt kan være meget tæt på midten. Men der er ikke nogen der har lyst til at tro, at de er i den dårlige ende.
Her er et andet eksempel på bias’et i lidt større skala.
Da englændere i 2007 blev spurgt om, hvad de tænkte om problemer med for eksempel immigration, teenagegraviditeter, skrald, arbejdsløshed og kriminalitet, svarede en meget stor andel, at de troede, at problemerne var meget større i resten af landet end i deres lokalområde[15].
Hvilket i gennemsnit selvfølgelig ikke var rigtigt.
Men hvad har det af konsekvenser at folk tænker bedre om sig selv og deres lokalområde end om resten af landet eller verden?
Lydklip: “Everything is shit…”
(Jonathan Pie: Welcome to Britain. Everything is Terrible. | NYT Opinion – The New York Times)
Hvis folk f.eks. tror, at der er mere kriminalitet, end der rent faktisk er, vil de også være tilbøjelige til at stemme på en større polititilstedeværelse eller mere overvågning, uden at grunden til det bunder i virkeligheden.
Fra 1997 til 2007 brugte man i netop England flere og flere penge på at bekæmpe kriminalitet, som gjorde, at kriminaliteten rent faktisk også faldt væsentligt[16].
Men paradoksalt nok faldt folks tillid samtidig til, at regeringen kunne håndtere kriminaliteten.
Det går i det hele taget igen over hele verden, at folk er mere negative og pessimistiske, når det gælder områder og lande, der er langt fra dem selv.
Nok fordi de hører mere om de steder gennem medierne – som tit har et stort fokus på problemer – og fordi de fleste folk stort set intet ved om landene fra deres egen erfaring.
Og så gør det heller ikke sagen bedre, at mange af de ting, de tror de ved, for længst er uddateret viden, som ikke længere er korrekt[17] – simpelthen fordi de bare har lært, hvad de ved, for lang tid siden og ikke kender til de nyeste omstændigheder.
Pessimisme, realisme eller optimisme?
Lydklip: (Are you an optimist or pessimist? – LifeisGoodCo)
Er det bedst at være pessimistisk eller optimistisk omkring sig selv og fremtiden?
Der er mange gode grunde til at forholde sig optimistisk. Både til sig selv og til omverdenen.
For det første kan et optimistisk perspektiv hjælpe os med at se på verden udefra på samme måde, som folk ser på deres egen verden indefra.
Når det for eksempel gælder politik og udviklingsspørgsmål er det selvfølgelig vigtigt at være realistisk.
Men når nu vi ved, hvor meget værre vi tror, at verden er, i forhold til hvordan tingene rent faktisk forholder sig, ja, så skader det nok ikke noget i hvert fald for en stund at prøve at undersøge, hvilke fremskridt man har overset.
At være possibilist, at tro på muligheder, som Hans Rosling ville sige.
Individuel optimisme
På et individuelt plan er der også virkeligt gode grunde til at være optimist.
Det er et kendt fænomen, at optimister lever længere, sundere liv med mindre stress, sygdom og smerte end pessimister gør[18].
Et stort metastudie har blandt andet vist, at de mest optimistiske individer har ca. 50% mindre risiko for at få hjerteproblemer, end deres mindre optimistiske medborgere[19].
Et andet studie har vist, at de mest optimistiske personer har hele 55% mindre risiko for dødelighed af alle årsager[20].
Det betyder selvfølgelig ikke at de er uddødelige; bare at de mest optimistiske personer lever længere.
Hvis man generelt er pessimistisk anlagt, er det måske ikke nemt pludselig at træde ud af sengen med en lysere forventning til fremtiden fra den ene dag til den anden.
Men der er gode grunde til at prøve!
Hvad kan du selv gøre for at blive gladere?
I det hele taget er der relativt mange ting, man selv kan gøre for at leve et gladere liv med højere livskvalitet.
Inden vi runder af for i dag, synes jeg lige, at vi skal gennemgå nogle af de vigtigste.
Jeg håber, at det kan være brugbart til at få dig til at tænke på, hvordan du selv kan leve et bedre liv – både nu og i fremtiden.
Gallups faktorer
I Gallups årlige lykkeundersøgelse er der som tidligere nævnt primært seks faktorer, der kan forklare forskellene på svar folk og lande imellem.
De seks faktorer er: BNP per indbygger, social support, forventet levetid, fraværet af korruption, opfattet frihed til at træffe livsbeslutninger og generøsitet.
Researchen er egentlig ikke lavet for direkte at hjælpe individer, men nærmere som rådgivning på et politisk plan. Alligevel kan resultaterne bruges ret konkret, hvis vi tænker på vores personlige lykke.
Vi kan måske ikke gøre så meget direkte ved vores sociale frihed eller korruptionen i vores land, men vi kan gøre vores bedste for at finde et arbejde, der både understøtter os og giver vores liv mening, at leve i et community, hvor folk er glade, at omgive os med social support, at tage os godt af vores helbred og at være gavmilde med både vores tid og penge.
Hvor vi bor har meget at sige, og her hjælper det meget at folk omkring os er glade, åbne og velkommende, at der er gode muligheder for at være social og at lokalområdet er smukt med meget grønt.
I det hele taget viser utallige studier, at det er sundt for os at bruge tid udenfor i naturen. Både for vores mentale og fysiske helbred.
Og hvem er bedre til at få os ud af døren, end en sød hund, der venter spændt på at blive luftet?
Forskningen viser nemlig, at hundeejere i det hele taget lever længere[21]. Og det er ikke kun fordi, de rører sig mere. Hundes positive effekt på vores mentale helbred er reel selv når motion tages ud af ligningen.
I forhold til lykke og velvære spiller solen også en rolle. Især om vinteren i Danmark er det vigtigt at prøve at komme ud i løbet af dagen for at få lidt naturlig D-vitamin.
I forhold til generøsitet, har en række eksperimenter vist, at folk blev gladere for at bruge penge på andre, end på sig selv.
Gavmildhed er i det hele taget sundt for os, og det har også vist sig, at folk der arbejder frivilligt, både har lavere blodtryk[22] og mindre risiko for at dø for tidligt[23].
Man skal selvfølgelig også huske at være god og kærlig over for sig selv. Det er noget, der er lettere for nogle end andre, men alle kan lære at være mere selvkærlige.
Mere optimistisk?
Man kan faktisk også træne sin hjerne til at være mere optimistisk.
I den sammenhæng håber jeg, at denne her episode sammen med sidste episode om, hvordan verden er bedre, end de fleste går og tror, har været med til at gøre dig mere optimistisk og håbefuld omkring både din egen og resten af verdens fremtid.
Ingen kan sige, hvordan fremtiden vil udvikle sig.
Men hvis fortiden skal give os en indikation, så er vi mennesker faktisk utroligt resiliente og kan klare stort set hvad som helst.
Vi er for pessimistiske, når det gælder andre, og måske for optimistiske, når det gælder os selv.
Men så længe vi alt i alt lever bedre og bedre liv alle sammen, går det også nok.
Afslutning
Tak fordi du lyttede med!
Shownotes kan du finde på alexanderkinnunen.dk/udforsk. Her deler jeg blandt andet alle kilder til episoden og links til hvor man kan finde mere viden.
I næste afsnit snakker jeg med Torben Sangild om konspirationsteorier og kritisk tænkning.
Her kommer vi blandt andet ind på at ændre holdning til atomkraft og måske til økologi, hvad der er op og ned med månelandingerne, 9/11 og femkroner på overarmen – og en masse andre spændende ting.
Hvis du har lyst til at give noget feedback på afsnittet her eller podcasten i det hele taget, tager jeg gladeligt imod al form for kritik og komplimenter.
Det kan du sende direkte til mig på kontakt@alexanderkinnunen.dk, på Instagram, Facebook eller ved at anmelde Udforsk med Alex i din podcastafspiller. Det ville jeg sætte stor pris på.
Du skal også føle dig mere end velkommen til at dele podcasten på dine egne sociale medier. Det hjælper super meget til at få den ud over stepperne.
Jeg sætter pris på din tid. Tak fordi du lyttede med!
Ekstra ressourcer & kilder:
- Gratis ebog: Your World, Better (Global progess and what you can do about it) – Charles Kenny
- Video: Daniel Kahneman wants you to doubt yourself. Here’s why – TED Interview
- Video: Kahneman, TED Talk, The riddle of experience vs. memory
- Bog: At tænke – hurtigt og langsomt – Daniel Kahneman (bogen på bibliotek.dk)
- Video: Tali Sharot – The Optimism Bias
- https://worldhappiness.report/ed/2022/happiness-benevolence-and-trust-during-covid-19-and-beyond/#ranking-of-happiness-2019-2021 ↑
- https://worldhappiness.report/ed/2019/changing-world-happiness/ ↑
- https://www.ted.com/talks/daniel_kahneman_the_riddle_of_experience_vs_memory ↑
- https://www.fool.com/investing/general/2013/06/30/the-colonoscopy-theory.aspx ↑
- https://ourworldindata.org/grapher/happiness-wvs-vs-gallup ↑
- Sutin, A. R., Terracciano, A., Milaneschi, Y., An, Y., Ferrucci, L., & Zonderman, A. B. (2013). The effect of birth cohort on well-being The legacy of economic hard times. Psychological science, 0956797612459658. ↑
- https://ourworldindata.org/grapher/share-who-say-happy-wvs-first-to-last ↑
- http://ftp.iza.org/dp2526.pdf ↑
- https://www.statista.com/statistics/1115276/unemployment-in-europe-by-country/ ↑
- https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/statistik/arbejdsloeshed ↑
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=31815 ↑
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=32827 ↑
- https://ourworldindata.org/happiness-and-life-satisfaction#mis-perceptions-about-others-happiness ↑
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-02-06-danskerne-mener-at-de-koerer-bedre-bil-end-gennemsnittet-men-de-burde-dumpe-siger ↑
- https://ourworldindata.org/optimism-pessimism#individual-optimism-and-social-pessimism ↑
- https://ourworldindata.org/optimism-pessimism#perception-and-priority ↑
- https://ourworldindata.org/optimism-pessimism ↑
- https://academic.oup.com/abm/article/37/3/239/4569464 ↑
- https://psycnet.apa.org/record/2012-10025-001 ↑
- https://ourworldindata.org/optimism-pessimism#the-relation-between-health-and-optimism ↑
- https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/CIRCOUTCOMES.119.005554 ↑
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3804225/ ↑
- https://www.apa.org/pubs/journals/releases/hea-31-1-87.pdf ↑